Hvem den Herre har været, som Forfatteren med denne Tilskrift overleverer sit Arbeide, er ikke saa let at sige. Rahbek har først (i "Theone" 2det Hefte, S. 19) antaget, at det var den daværende Statssecretair O. Høegh-Guldberg, af hvis Søn Haandskriftet var blevet ham foræret; og paa Grund heraf kunde dette synes rimeligt nok. Imidlertid har Rahbek senere (Erindringer I. S. 260, i Anmærkn.) udtrykkelig modsagt sin egen Beretning; og vist er det, at Guldberg 1782 endnu ikke var Geheimeraad, og saaledes vel heller ikke tilkom Titel af Excellence. Medlemmer af den Kongl. Tilsyns-Commission ved Theatret af en saadan Rang vare 1782 General Eichstedt (som i Sept. Maaned dette Aar udtraadte) og Overhofmarskal Grev Holstein. Til Oplysning af Forholdene ved Theatrets Bestyrelse, og Rosenstands Stilling til samme, vil jeg endnu anføre følgende: (deels efter den Tids Statscalendere, hvori Theater-Administrationen dog først forekommer fra Aaret 1784, deels efter Data, som forefindes i de af Hr. Conferentsraad Collin i hans Samlinger "for Historie og Statistik", 2det Bind, aftrykte "Bidrag til det Kongl. danske Theaters og Capels Historie, fra 1772 til 1792"). 1784 bestod Theaterstyrelsen af en Overtilsynscommission, hvis Medlemmer vare Overhofmarsk. Geheimeraad Grev Schack, Geheimeraad O. H. Guldberg og Conferentsraad Jacobi, og en Direction, bestaaende af Overhofmarskallen og Kammerherre Warnstedt. 1785 og 86 forekommer blot Directionen, bestaaende af Overhofmarskal Geheimeraad Numsen og Kammerherre Warnstedt. 1786 udnævnedes en ny Direction, hvori Rosenstand, der hidtil blot fungerede som Censor, nu fik Sæde; og der saaledes bestod af Numsen, Warnstedt, Etatsraad Hagerup, Justitsraad Wormskiold, Overauditeur Rosenstand og Secretair N. Lassen, Theater-Inspecteur og Hovedcasserer. Denne Direction vedblev uforandret indtil 1792, da en total Forandring foregik i Theaterstyrelsen. Hele den hidtilværende Direction, og saaledes ogsaa Rosenstand, gik af; den collegiale Bestyrelse af Skuepladsens Anliggender ophævedes, og Hofmarskal Grev F. A. C. Ahlefelt blev allene Directeur; men holdt sig kun to Aar i denne Post. 1795 nævnes som Medlemmer af Theaterdirectionen: Hofmarskal Hauch, Hr. Thom. Thaarup og Professor I. Kierulff; fra hvilket Aar Theaterstyrelsen omtrent uforandret har beholdt den da indførte Organisation; med enkelte, snart igien ophævede Modificationer, f. Ex. at Directionen i nogle Aar havde en samme underordnet Theater-Inspecteur, Capitain og Krigsassessor C. F. Schneider, (1809-1816).

Under den Tid, at Rosenstand deeltog i Theatrets Bestyrelse, varetog han (fra 1783) sin Bestilling som Høiesterets-Advocat; og man har bl. a. tre mærkelige Procedurer af ham, bekiendtgiorte ved Trykken: hans Forsvar i Høiesteret for Gouverneur Abbestée, 1789 (jvf. Lærde Efterr. 1792. No. 34); hans Forsvar for Kammerherre Lüttichau, i dennes Sag mod Chr. Colbiørnsen, 1791 (jvf. Lærde Efter. 1791, No. 50. 51.) og Forsvaret for hans Svoger Prof. Abr. Kall i Sagen mod Prof. G. Coopmanns, 1792 og 1793 (jvf. Kritik og Antikr. 1793. No. 46. Lærde Efter. 1793. S. 62). Efterat han ved den anførte Anledning var afgaaet fra sin Post som Theaterdirecteur, forlod han omtrent ved samme Tid Kiøbenhavn, i Følge sin ovenfor anførte Udnævnelse til Vice-Laugmand, og 1796 til virkelig Laugmand i Christiania. Men allerede 1797 blev han entlediget fra dette Embede, reiste igien ned til Danmark, og tilbragte sine sidste Leveaar i Kallundborg, hvor han døde 1803. Han var gift med en Datter af Dr. med. G. Mühlhausen, som døde i Kiøbenhavn 1759. (Worms Lex. II. p. 82. III. p. 255. 544).

Jeg har endnu kun at tilføie følgende, vedkommende Udgivelsen af det Rosenstandske Skrift, efter ovenanførte, af Forfatteren giennemseete, og med endeel Rettelser, Tillæg og Forandringer forsynede Afskrift. Da disse Rettelser imidlertid kun meget sielden angaae den yderlig slette og feilfulde Afskrifts orthographiske og grammaticalske Feil, indsaae jeg snart, at det allene af sidstnævnte Grund ikke var muligt, ordnet og bogstaveligen af aftrykke Manuscriptet. Men ved nærmere Bekiendtskab fandt jeg tillige, at det ogsaa i den Form, det fra Forfatterens Side havde modtaget, var saa at sige ikke læseligt. Dersom allerede den samtidige Kritik bebreidede Rosenstand hans slette og skiødesløse Stiil i den dramatiske Journal: saa var dog Stilen i nærværende, skiøndt adskillige Aar senere Arbeide endnu slettere, ja paa mangfoldige Steder for Læsere i Almindelighed uforstaaelig. De af Forf. selv foretagne Forandringer og Forbedringer vare aldeles utilstrækkelige; og man seer af hans egen ovenfor anførte Tilstaaelse, at han selv har betragtet Skriftet som et blot Udkast, der behøvede en fuldkommen Omarbeidelse. En saadan modtog det aldrig fra Forfatterens Haand, og kunde ikke modtage den ved nogen Udgiver. Men ligesaa umueligt var det, at lade Skriftet udgaae i en saa uordentlig, Læsningen forstyrrende, Forfatteren og Indholdet ganske uværdig Form. Jeg har saaledes maattet paatage mig det møisommelige Arbeide, igiennem hele Skriftet at corrigere saameget paa Forfatterens Sprog, Udtryk og Periodebygning, som var fornødent for at giøre Skriftet i vore Dage læseligt; men dette uden at forandre det mindste af Indholdet, ja uden engang at berøve Forfatteren nogen Deel af hans Eiendommelighed i Udtryksmaade, Ord og Sprogvendinger. Det er, kan jeg vel sige, et Slags Konststykke, som giengiver Rosenstands Skrift i hans eget Sprog; men saaledes som han, med den fornødne Evne dertil, vilde have corrigeret sin Stiil og sine Perioder, 60 Aar efterat han skrev. En Sprogkiender vil lettelig spore Forfatterens Eiendommelighed giennem hele Skriftet, fra Begyndelsen til Enden, da det har beholdt alle sine Egenheder og Særheder; og enhver, der læser Forfatterens "dramatiske Journal", vil her paa hver Side gienkiende ham; ja han selv vilde giøre det, om han kunde læse sit Arbeide, saaledes som det nu fremtræder.

At jeg tillige under Trykningen har ledsaget det med enkelte Anmærkninger, især til Oplysning om de forekommende Personers Levnetsomstændigheder, og sildigere Stilling til Skuepladsen, vil vel ei findes overflødigt, da vor Theaterhistorie er saa ubekiendt og forsømt. For at adskille Udgiverens, fra Forfatterens egne Anmærkninger, ere hine betegnede med Tal. At de meddeelte Efterretninger i øvrigt ere ufuldstændige, vil saameget mere undskyldes, som de kun leilighedsviis ere samlede, og af yderst sparsomme Kilder. Det ældre Theaterarchivs Ødelæggelse ved Christiansborg Slots Brand 1794 har overhovedet giort det, om ikke umueligt, dog yderst vanskeligt, at give nogenlunde fuldstændig og paalidelig Efterretning om det, som vedkommer Skuepladsen og Skuespillerne før bemeldte Tid. Et vigtigt og interessant Bidrag, især til Theatrets Bestyrelses og dets indre Organisations Historie, er imidlertid det ovenanførte, som Hr. Conferentsraad Collin har den Fortieneste, at have bevaret og benyttet. Det vil i adskillige Punkter kunne oplyses og suppleres ved nærværende Skrift, for dog mere vedrører Theatrets Personale, end dets Indretning; ligesom Bidraget igien paa enkelte Steder har kunnet tiene til at oplyse Rosenstands Yttringer. Enkelte Noticer, især om nogle Skuespilleres Debut ved Theatret, har Hr. Skuespiller Overskou meddeelt mig; ligesom hans nyttige alfabetiske Fortegnelse over alle ved Theatret opførte Stykker fra 1748-1838, ikke er bleven ubenyttet. En og anden Oplysning har jeg ligeledes fundet i adskillige, Theaterbestyrelsen vedkommende Papirer fra den Tid, hvori Geheimeraad A. G. Carstens deeltog i samme, hvilke min afdøde høit agtede Vens, Hr. Conferentsraad Justitiarius Carstens' Enkefrue har havt den Godhed at overlade mig.

Om Forfatterens Deeltagelse i Theaterbestyrelsen i de 6 Aar, han var Medlem af samme, og tillige Høiesterets-Advocat, har jeg i Theaterhistorien kun fundet yderst faa Spor. Hans Navn forekommer neppe mere end eengang i den ældste Regie-Protocoll, der endnu er bevaret ved Theatret, (for Aarene 1781-1787) og som netop omfatterr endeel af de Aar, hvori Rosenstand fungerede som Censor og Theaterdirecteur.

I disse Aar var Kammerherre Warnstedt egentlig den, der især styrede Theatrets Gang og Skuespillernes Opførelse, deels under Overtilsyns-Commissionen, deels som Medlem af den 1784 indsatte og 1786 med flere Medlemmer forøgede Direction. Warnstedt, bekiendt som en Mand af Smag og udvortes Dannelse, tog sig med Iver af at ophielpe Theatret, i de 14 Aar han var ansat som fast Directeur, og som Chef for Theaterpersonalet, "der (som det hedder i den kongl. Ordre af 9 Mart. 1778) skulde have det daglige Tilsyn over alle de Forretninger, som vedkomme Theater-Indspecteur, Secretair, Syngeskole, Dandseskole, Repetition, og alle didhenhørende Personer; saavidt mueligt besøge alle Theater-Øvelser, vaage nøie over Indkomsterne, over Orden, Anstændighed, og Flid af alle Vedkommende," m. m. (s. Collins Bidrag anf. St. S. 222). Det var ogsaa ham, som (under 31 Oct. 1781) lod indrette den nylig nævnte authoriserede Regie-Protocoll, "for at oplyse og bekræfte den daglige Orden ved det Kongel. Theater, hvorledes de til Scenen hørende Personer have opfyldt deres Pligter og opført sig i deres Tieneste, samt hvorledes de af Theaterdirectionen givne Ordrer ere efterlevede." I den første Saison (1781-82) finder man endog, at Warnstedt i denne Protocoll selv har indskrevet sin berømmende eller dadlende Censur over Stykkernes Opførelse; hvilken siden efter Protokollen meddeeltes Regisseuren og Instructeurerne; men han maa vel have fundet dette for besværligt eller ubehageligt, og har siden efterladt det. Warnstedt bivaanede af og til Prøverne, men hverken Rosenstand, eller nogen af de øvrige Directeurer. Om den paa Theatret i bemeldte Aar herskende Orden og Nøiagtighed faaer man, af denne Protocoll, ingen glimrende Forestilling. Mulctering for Forsømmelser og Feiltagelser forekomme hyppigen, ligesom Uordener under Forestillingerne; og skiøndt dengang kun spilledes 3 til 4 Gange om Ugen, ere Forandringer af anmeldte Stykker ikke sieldne. (Om Rosenstands vedvarende Antipathie mod Syngestykker, og hans Forhold til Warnstedt og Directionen, findes nogle Smaabidrag hos Collin anf. S. 259. 264. 269.)