1783 — 1784

Det er sikkert at de danske Syngestykker, som in publico havde lagt mere Bifald end enten de Italienske eller Franske, bidroge meget til Theaterkassens gode Tilstand paa denne Tid. Men uden en god Huusholdning, og uden saavidt mueligt var at hindre overflødige Udgifter, hvortil deels ved personlig Gunst for een eller anden Yndling, og deels i andre Henseender det ikke manglede paa Anledning, var dog denne Vinding aldrig blevet opnaaet.

I dette Tidsrum manglede det ei heller paa kostbare og pragtfulde Stykker og Balletter, vel mueligt mere bekostelige end smagfulde, da den franske Skræder og Dessinateur de Theatre allene forestod Costumerne. Saaledes fremkom Stykkerne: Balders Død, de Samnitiske Ægteskaber, Armida; og iblandt Balletterne især l'Orphelin de la Chine. Da de Samnitiske Ægteskaber erholdt kun lidet Bifald, og Musiken i Armida, blev saa lemlæstet af forrige Balletmester Calabrini, for at faae den passet til de italienske Stemmer, at den paa mange Steder ikke lignede sig selv, ere disse to Stykker ikke i rum Tid blevne opførte; men derimod have de dertil forfærdigede Klædemon, gjort saa god Tjeneste i andre nye Stykker, at Theater-Kassen har i det mindste sparet 3000 Rdlr. derved.

I Novbr. 1784 blev udnævnt en Commission bestaaende af Geheimeraad Numsen, Overkammerjunker Grev Reventlow, Kammerherre Suhm, Kammerherre Warnstedt, Conferenceraad Hjorthøi, Conferenceraad Treschow, Justistsraad Wormskiold, for at undersøge Theatrets daværende Forfatning saavel i det Hele, som i Henseende til dets enkelte Dele, samt at gjøre en Plan til en sparsommeligere og simplere Indretning i Fremtiden.