1779 — 1780

Under 17de April 1780 bestemte Hs. Majest., at Potenza for hans utrættelige Flid med Actricerne, især Walter, Winther og Møller, skulde have Rang med No. 1 i 6 Klasse, og at Darbes skulde vedblive at give dem theoretisk Underviisning i Musiken.

Under 25de i samme Maaned bestemtes, at da Darbes, som var udnævnt til Professor, og Inspecteur i Musiken ved Hoffet, maatte som sædvanlig, for sin Opvartnings Skyld opholde sig om Sommeren ved Hoffet paa Landet, skulde ogsaa tvende Actricer, vhilke det var ham befalet at undervise, ophodle sig paa Landet hos deres Lærer, og i den Tid have skikkelig Logis og Diæt-Penge, ligesom og frie Reise ind og ud for sig og deres Folk. Ogsaa bifaldtes, for at deres Stemmer ikke skulde fordærves, at de ei mere maatte lade sig antage til at synge ved Concerterne i Byen, uden naar det en enkelt Gang, blot for at de kunde lade sig høre, maatte dem af Overtilsyns-Comissionen tillades. Men da de derved tabte en aarlig Fordeel, vilde Hs. Majest., at de reglementeredes med 600 Rdlr. hver, aarligen fra 1ste Maji dette Aar af. "Theater-Kassen maae søge at afholde disse derved kommende nye Udgifter; dog naar det falder i deres Rad at synge i Concerten ved hoffet paa Landet, da udredes i saadan Tid de sædvanlige Diætpenge af hokassen, saa Theaterkassen da kan spare sine." Fremdeles havde Hs. Majest. indtil videre, det er, til en juridisk Embede kan blive at forunde Auditeur Rosenstand, tillagt ham af Sin Egen Kasse 400 Rdlr., for at han skal rette de nye indkomne Stykker, som Overtilsyns-Commissionen agter duelige til at kunne opføres, og skulde han tillægges fra Commissionen en Instruction, "hvori hans Arbeide vel bedst derhen bestemmes, at naar Commissionen har fastsat de Stykker, som kun ere at forskyde, hvilket bedst svarer til dens Myndighed, han da forbedrer, hvad der kunde være at hielpe ved de Stykker, som Commissionen har agtet værd at beholde."

Hvad der foraarsagede disse to umiddelbare Kgl. Befalinger, vides ikke. Men at dertil har været en Anledning, hvori Commissionen in corpore ei synes at have havt Deel, skjøndt den eller stedse forestilte alt hvad man troede nyttigt, saavel til de danske Synge- som andre Skuespils Fremgang og Fuldkommenhed, synes ogsaa uden al Tvivl. Imidlertid gav den befalede Indretning og det betydelige Fortrin baade af Løn og andre Fordele, som de to Sangerinder derved tilflød, Anledning til mangfoldig Misfornøielse og Mismodighed hos de øvrige syngende og talende Skuespillere af begge Kiøn, til mærkelig Indflydelse baade da og siden paa den under denne Bestyrelse først lagde Plan, som ufravigelig efter de derfor antagne Grundsætninger skulde være fulgt i Fremtiden, og hvorfra nu, blot efter to Aars Forløb, blev afvegen.

Ved Reglementet fra 1ste Maji 1778 til ult. April 1779 var en syngende Skuespillers Løn bleven bestemt til 450 Rdlr. og en syngende Skuespillerindes til 370 Rdlr., og de øvrige Forbedringer skulde paa de derom anførte Grunde bestaae i Gratificationer. Med eet sattes nu to Sangerinder paa 600 Rdlr. Løn, og følgelig fik hver saaledes 230 Rdlr. i Tillæg, foruden frie Huus i Sommermaanederne paa Fredensborg, frie Befordring frem og tilbage, og med 10 Mk. hver daglig i Diætpenge frit Underhold, hvilket saaledes udgjorde for dem hver en Indkomst af over 800 Rdlr., tilligemed den Behagelighed at opholde sig paa Landet i en Deel af den Tid, da deres Medarbeidere maatte indfinde sig ved Theaterøvelserne, og hvad de syngende Personer angik, daglig tage Underviisning paa den offentlige Syngeskole, uden at tale om, at disses Arbeide meget mærkelig blev forøget derved, at de, naar hine kom ind fra Fredensborg, maatte igjentage Syngeøvelserne i alle de Stykker, hvori de havde Partier, og at Valget af Syngespil for den første Maaned blev høist besværlig, fordi disse to Personer først kom til Byen længe efter Theatrets Aabning, hvorved Loge-Abonnementet ogsaa leed mærkeligt Afbræk. Det ubetydelige Tab disse to Sangerinder leed derved, at de ikke maatte synge i Concerter, kunde saa meget mindre komme i Betragtning, som her var kun concerten paa Giethuset, hvorfra de kunde vente en Foræring af 100 Rdlr. Værdie i det høieste, og hvoraf en Deel gik med til deres Pynt og Vognleje, da der ei endnu var opstaaet saa mange Klubber, og de dermed forbundne Klubconcerter, som kunde kappes om at faae Theatrets Sangere og Sangerinder til deres Tjeneste, og hvilke Concerter, "hvori endeel Partier af Theatrets Vocal-Musik forslides, om aldrig fra anden saa dog fra den Side gjøre Skuepladsen Skade."

Jeg (Warnstedt) vil ikke fremføre de utallige Ubehageligheder, jeg har maattet høre for det Fortrin i Løn og Fordele, disse to Sangerinder havde nydt. De Fortjente iblandt de øvrige Theaterpersonale, hvilke i visse Talenter ikke uden Grund troede sig langt over dem, ansaae sig fornedrede og tilsidesatte, og de mindre Fortjente, som dog i enkelte Partier i Skuespillene kunde gjøre nogen fortrinlig Paastand imod hine, bleve ikke mindre modvillige og misfornøiede. Publikums Stemme voxte med deres, og jeg maatte, som Theatrets Chef, baade i og udenfor Scenen høre ilde derover, da enhver, som ikke kjendte eller vilde kjende de egentlige Forbindelser, tiltroede mig at have Deel i disse to Actricers saa udmærkede Fortrin. Naar jeg derfor angav de i den Kongl. Befaling anførte Grunde, at det var for at de grundigen skulde lære Musiken, og at deres Lærer, Professor Darbès, maatte have vidst, igjennem mig ubekjendte Veie, for at opmuntre dem til desstørre Flid og Fremgang, at udvirke dem saadanne Belønninger, fik jeg til Svar: at den ene allerede i 5 Aar havde været Sangerinde, og at hun var saa færdig i Vocalmusiken, at hun kunde synge af Bladet, hvad man i Forhold til hendes Stemme og dens Omfang forelagde hende, og det vel ikke var Hensigten, at hun skulde lære Compositionen, siden hun allerede havde erhvervet sig de musikalske Grunde, hun i hendes Alder kunde naae som Sangerinde; og at det i Henseeende til den anden var bekjendt nok, at hun, foruden det Talent, hun havde udviist i Sangen paa Scenen, havde sjunget i svære Kirkemusiker, blot naar hun deri havde havt nogle Timers Underviisning af Potenza. Det fandtes altsaa besynderligt, at hun skulde belønnes for at lære, naar hendes Medarbeidere ikke kunde naae det Nødvendige til deres Underhold, for ved deres Arbeide at give Prøve paa det, de møisommelig havde lært. Vel er det sandt, at Darbes bragte det videre med hende, og at hun ved hans Underviisning vandt betydeligt, som endnu kjendes; men han havde ei flere Skolarer end hende, og hun hele Sommeren ikke andet at beskieftige sig med end hans Underviisninger.