1777 — 1778

For dette Theateraar bliver Bekostningen ansat til 52,353 Rdlr. 79 ß. Indkomsterne ved Entreen i dette Aar udgjorde 18,685 Rdlr.

I Henseende til Bredahls Ansættelse paa 200 Rdlr. Løn, efter Kongl. Befaling, forestillede Directionen, om ikke denne Løn først maatte angaae fra 1ste Maji 1778, ved Italienernes Afgang, da Kassen nu var saa bebyrdet over sin Evne, at den ei formaaede at paatage sig denne Udgivt, hvilket ved Ordre af 8 October blev approberet; da Bredahl desuden skulde have sine Oversættelser for Fremtiden, ligesom hidtil stykkeviis, betalte, bragte Directionen i Erindring, hvad den 1775 angaaende en staaende Løn for Bredahl havde forestillet: at Øiemærket med den i Aaret 1773 approberede Bekiendtgiørelse var, at opmuntre gode Hoveder af Evne til at skrive for Theatret, hvilket man og kunde vente, saalænge intet mødte, som kunde giøre dem Lysten vaklende; men naar en Digter for Theatret blev antagen for en bestemt aarlig Løn, var det at befrygte at de vilde troe sig udelukket fra at arbeide i dette Fag. -- I Almindelighed ansaae Directionen ikke staaende Lønninger for Vittigheds-Arbeider at være Spectaklet eller dets Kasse til Fordeel; da de neppe vilde blive saa heldige som ellers, eller faae den samme ufortøvede Fremgang, men mindre man med besynderlige Gratificationer udenfor den staaende Løn søgte at bringe det tilveie.

Da Balletmester Galeotti havde yttret at han ei længer end i 4 Aar vilde opoffre sig til nogen Theatertieneste, men leve sin øvrige Tid i Rolighed, saa spurgtes han, om han vilde tilbringe disse 4 Aar her, og paa hvilke Vilkaar, hvorpaa han erklærede, at naar han og Kone i det Fald hendes Sygdom tillod det, maatte antages for den Tid, og dem begge tillægges 2400 Rdlr. aarlig, eller om hendes Svaghed ei tillod hende at tage Tieneste, at han da allene -- maatte forundes 1350 Rdlr., i Stedet for han hidtil kun havde nydt 1125 Rdlr.; vilde han blive. Omendskiøndt Galeotti i begge Tilfælde, da ham og Kone allerede forhen var tilstaaet 2200 Rdlr., vilde faae en Løns Forhøielse af 200 Rdlr.; ansaae Directionen det dog ligesaa fordeelagtigt, at tilstaae ham denne Forøgelse, som at lade komme en fremmed Balletmester med Uvished om hans Duelighed, men med Vished om nye Bekostninger paa Klæder og Decorationer, og Godtgiørelse af Reisepenge, frem og tilbage. Directionens Forslag i denne Anledning vandt Kongens Bifald.

Kongen, som af endeel unge Skuespillere havde seet en Prøve paa Forestillingen af Balders Død, befalede Directionen under 9de Febr. 1778, at hvis den Musik, som sagdes dertil at være for en Deel færdig, af et Par gode Kjendere fandtes god, og muelig i samme Smag at udføre her, skulde dette besørges; men Balder maatte som død paa en værdig Maade bort fra Theatret, og overalt de Syngende snarere høres end sees. End mere var Hs. Majst. saa opmærksom paa dette Skjønne og sindrige Theaterdigt, at det tilligemed blev Directionen befalet, at være betænkt paa saadanne Dragter, som nogenlunde kunde svare til de gamle Tider hos os. Den raadførte sig derom med Suhm, Erichsen, Schønning og andre i Fædrenelandets Oldsager kyndige Mænd, og sagde derforuden saavel i Deres Majsts. Konstkammer, som hos Statsministeren Grev Thott alle muelige Oplysninger, paa det at Theatermaler Cramer, en Mand som havde arbeidet med Videnskabernes Selskab paa Udgivelsen af Oldtidens Mindesmærker til Oplysning i den gamle danske Historie, derefter kunde forfatte Tegningerne til Efterretning for Theater-Skræder Fougere, som skulde forfærdige disse Dragter. I Henseende til den Deel af Musiken, som allerede skulde være componeret, forholdt det sig saaledes: Capelmester Scalabrini blev for en 3 Aars Tid siden af Directionen anmodet om at forfatte Musiken til Balders Død, men da han var færdig med den 1ste Act, gav han Directionen tilkjende, at han ikke troede Elsberg og Thessen, som var de eneste, man den Tid havde til Thor og Hother, stærke nok til at udføre dem, og frasagde sig ganske dette Arbeide, hvorefter det blev overdraget Secretair Walther, som allerede fra sit Ophold i Paris indberettede at han havde Musiken færdig, saa at intet syntes at staae tilbage for at faae dette interesaante Stykke efter Directionens Haab og Ønske opført, som dog uformodentlig forsvandt, da han, efter hans anden Befordring, tilmeldte Dirctionen, at den maatte holde ham undskyldt, at han ei kunde udlevere denne Musik. Directionen, som hverken havde seet eller eiede den af Scalabrini forfattede Musik, den han som Capelmester ei vel vilde lade undersøge af andre Kjendere, og ei heller havde faaet Walthers, havde nu tilskrevet Concertmester Hartmann om at forfærdige Musiken, og i den Henseende tilsendt ham Stykket. I Henseende til dets Opførelse til Fordeel for Evald, som Forfatter, føiede Directionen alle muelige Anstalter til, saa gode som det vilde blive mueligt, af uskikkede Decorations-Stykker at udbringe et Malerie af Norges Fielde. Scalabrini anførte som Grunde for, ei at have fuldført Musiken, at ingen af de da ved Theatret værende syngende Personer kunde udføre en Stykket værdig Musik, uden Musted, Frue Walther og Jomfrue Winther, at saa hældig de Personer, der nyelig udførte Texten, som en Prøve, havde været deri, saa uhældig vilde de sammer Personer blive i at udføre en med Stykkets Fortieneste passende Musik, hvorved han blev udsat for at tabe den Agt, han ved sine andre Arbeider mueligt havde erhvervet sig.

Med Glæde skulde han have fuldført sit Arbeide; men uden Hs. Majsts. Befaling til hans Beskyttelse imod den offentlige Kritik af hans Misundere, havde han intet tordet vove.

Man troede, og maaske med Grund, at Scalabrini ei fandt sig selv stærk nok til at forfatte Musiken til et saa langt over den almindelige italienske Opera-Verbiage ophøiet Digt, eller om han ei havde denne Modestie, at disse Operaer, hvor for han var Directeur, ved at føre Balder paa Scenen, skulde endnu faae et stærkere Stød end det, de fik en Satire paa den italienske Operaseria, den comiske Opera, Kierlighed uden Strømper af Wessel med Scalabrinis egen Musik; en Bebreidelse han som en god Italiener vel ei vilde udsætte sig for at sine Landsmænd -- Hartmann derimod lovede at giøre Forsøg med at udarbeide Musiken til nogle Stykker, skjøndt han ansaae det for et dristigt Foretagende, til et saa stort Værk, som Balders død, og dersom disse Stykker ved en Prøve vandt Kongens Bifald, skulde han fuldføre det øvrige, blot bad han, at ingen vis Tid maatte foreskrives ham dertil.

Den daværende Theater-Direction ophævedes ved Kgl. Ordre af 9de Martii, saaledes lydende: Da Etatsraad Bornemann er indkommen med en allerund. Ansøgning, hvori han anholder om, at maatte for tilvoxende Forretninger ved Collegiet løslades for den Medbestyrelse han hidtil ved Theatrene haver havt, og Vi ikke have kunnet nægte ham samme; saa ikke allene have Vi ved dette Vort Brev til Directionen villet tilstaae ham det, han har ønsket, og tillige tilkjendegive ham Vores synderlige Fornøielse med hans Nidkjerhed for denne Deel af Vores Tjeneste; men og seet Os nødt til, da Directionen saa ofte taber sine Lemmer, og der i Sommer kun blev til Opsigten i Byen een eneste tilstæde, at give bemeldte Direction en ganske anden Indretning, og derfor at ophæve fra Dags Dato den hidtil værende, og i dens Sted at sætte nogen anden, som Vi haabe, at skulle kunne bestride de forefaldende Forretninger, og blive bestandig; Thi give Vi derved Directeurerne denne Vores allern. Villie tilkjende; og ville, at de med deres Familier herefter bruge Directions-Logerne gratis, tillige forsikkre samme og enhver af dens Lemmer om Vores besynderlige Naade, og det Bifald, Vi ei andet kan, end give til dens øvrige Omhue for Vore Skuespil, og de klare Beviser, som Vi derpaa have havt i disse nationale Forlystelsers gode Fremgang.

*   *  *

Under 9de Marts 1778 blev forordnet 2 Autoriteter til Theatrets Bestyrelse, nemlig en bestandig Commission (ophævet April 1784) bestaaende af Statsminister General Eichstedt, Overhofmarskal Geheime-Conferenceraad Grev Holstein, Stats- og Geh. Cabin. Secretair Høegh Guldberg og Lector Jacobi *), og en bestandig Direction bestaaende af Overhofmarskalen og en faststaaende Directeur, Kammerherre Warnstedt, som skal have ene og allene det daglige Tilsyn over alle de Forretninger, som vedkomme Inspecteur, Secretair, Syngeskole, Dandseskole, Repetition og alle didhen hørende Personer; at have som den af Os satte Chef al den dette Embede vedkommende Myndighed, at besøge daglig alle Theater-Øvelserne, saavidt mueligt findes; at vaage nøie over Indkomsterne, over Orden, Anstændighed og Flid af alle Vedkommende, at lade de unge Skuespillere, som kunde behøve det, lære at fegte paa Theatrets Bekostning; at have frie Disposition over den i Reglementet under Rubrik af Tilfældige Udgifter fastsatte Sum; at have Omsorg for Skuespillerne og Dandserne i Almindelighed, og i Særdeleshed i Sygdoms Tilfælde sørge for, de ikke mangle det tilbørlige Tilsyn, og at komme de Syge til Hjelp, enten ved at lade dem indlægge til Pleye i Frederiks-Hospital, eller lade dem nyde frie Medecin og Læge, eller og Gaver i rede Penge, saavel i Sygdoms Tilfælde, som anden paakommende Nød, dog ei over 20 Rdlr.

"Jeg (Warnstedt) anfører kun dette, for siden at vise, at jeg ikke i mindste Maade er gaaet uden for disse Grændser, men at jeg tvertimod ei engang har betjent mig af den mig allern. givne Myndighed og Tilladelse, saavidt jeg kunde, og som Billigheden undertiden har udkrævet, for ei at opvække "Misundelse" iblandt Theater-Selskabet, "en Svaghed, der saa at sige synes at være disse Folk medfødt." Det faldt mig derfor tungt, da Directionen i Aaret 1786 blev nedsat, at samme fyntes at indskrænke denne mig engang allern. givne Tilladelse, det eneste Opmuntringsmiddel jeg havde, som jeg saa sparsom brugte, og som dog lagde en Slags Forbindtlighed paa Folkene til Lydighed."

Af nye Betjente tilkom i 1778 Hof-Medicus Guldbrand, som Læge ved Theatret paa en Løn af 300 Rdlr., Skuespiller Schwartz som Instructeur ved de unge Skuespillere paa 200 Rdlr., en Overcontrolleur paa 150 Rdlr., og tilstodes adskillige Tillæg, saa at Reglementets summariske Beløb blev: 1) For Lønninger og Pensioner 34,822 Rdlr. 2) Omkostningerne: a) Til Forestillingerne 7,611 Rdlr. 70 ß. b) Decorationer 2,500 Rdlr. c) Garderoben 5,000 Rdlr. d) Orchesteret 750 Rdlr. e) Comoedie-Husets Afgifter 75 Rdlr. f) Præmier og Oversættelser 1000 Rdlr. g) Tilfældige Udgifter 2,000 Rdlr. I alt Reglementets Sum 53,758 Rdlr. 80 ß., og følgelig 1405 Rdlr. 1 ß. høiere end i det forrige. Lønningerne, som for Fremtiden skulde tjene til Regel og Rettesnor for Skuespillerne, bleve fastsatte saaledes: for en syngende Spuespiller til 450 Rdlr., og en syngende Skuespillerinde til 370 Rdlr.; og med Tiden skulde samme Bestemmelse have tjent til Regel for de ei syngende Skuespillere af begge Kiøn, da ingen maatte antages, som ei var begavet med Syngestemme, paa det at disse, naar Stemmen forgik, kunde gjøre Tjeneste i Skuespillene uden Sang, og ikke blive Theatret til byrdefulde Pensionister. For Dandserne og Figuranterne af begge Kiøn blev Lønningerne fastsatte saaledes: Den 1ste Dandser til 500 Rdlr., og den 1ste Dandserinde, 50 Rdlr. til Pynt iberegnet, 550 Rdlr.; det blev altsaa vilkaarligt, hvad en 2den og 3die Dandser og Dandserinde maatte tillægges; en Figurant og Figurantinde i 1ste Klasse hver 300 Rdlr., i 2den Klasse hver 200 Rdlr.; og i 3die Klasse hver 150 Rdlr. og en virkelig Skolar og Skolarinde hver 100 Rdlr.; men alle disse skulde tillige uden Forskiel hver nyde 20 Rdlr. Pyntepenge. Men foruden disse her bestemte Lønninger maatte saavel Skuespillerne, som de Dandsende af begge Kjøn, der udmærkede sig i Flid, Duelighed og Villighed opmuntres med aarlige Gratificationer. Med denne Bestemmelse var forbunden disse to Øiemærker: ved aarlige Gratificationer at opmuntre enhver til at opnaae den meeest mulige Fuldkommenhed i sit Fag, som enten ved en større eller mindre Belønning i Forhold til enhvers udmærkede Fliid og Talent, snarere kunde ventes, end ved en, eengang for alle, fastsat aarlig Løn, saa og at Pensionerne, som regleres efter de faststaaende Lønninger, naar nogen afgik, ei skulde blive før besværlige for Kassen, et sikkert Baand tilligemed, at ingen, saalænge den var brugelig, skulde falde paa at forlade Skuepladsen; uden alligevel at udelukke den, som stedse havde udmærket sig med uafbrudt Fliid og Duelighed, fra en større Pension, end samme efter Lønnen kunde blive, naar Alder eller Svaghed gjorde den til videre Tjeneste uduelig; en endnu stærkere Opmuntring for enhver af begge Kiøn. Theatret har neppe vundet ved at denne Grundsætning er forladt.

Syngemester Potenzas Datter fik i dette Aar 400 Rdlr., enten til Reisepenge for 2den Gang, eller for, om hun i to Aar kunde gjøre sig dygtig til dansk Actrice; hvilket ikke lykkedes hende.

For at give Theater-Departementets Udfærdigelse desmere Værdighed, blev Det, i Følge af Hs. Majestæts Resolution, forsynet med et eget Signet af Deres Majestæts Chifre med Overskrift: For Theatrene.

---

*) I Ordren til Commisionen hedder det blandt andet: at Hans Majst. venter Forslag til Forbedringer, hvor behøves til den nøieste Ordens Haandhævelse, samt til Flids og Medstræbens Opmuntring, blandt alle til Theatret Henhørende. Af denne Aarsag vil Kongen, at herefter ikke Tillæg, men aarlige Gratialia, skal til de dueligste og flittigste forundes, at Acteuren Schwartz til Medinstructeur for de Unge som og for Soubrette- og Tiener-Rollerne ansættes, og at der nøie sees paa, at hvad ved Operaens Afgang kan vindes, vel anvendes, og deraf noget klækkeligt spares til operordentlige Udgivter, som til at lade en duelig Acteur andet Aar reise og en heel Vinter være fraværende.