J. Collin: For Historie og Statistik, især Fædrelandets. Anden Deel. Kjøbenhavn, Gyldendal, 1825. 302 sider + 6 tabeller.

heri:
Bidrag til det Kongelige danske Theaters og Kapels Historie. Fra 1772 til 1792. (Af Actstykker fra Aaret 1792), side 173-272.

[1776-77, side 212-215]

[Oversigt over repertoiret 1776-77]


1776 — 1777

Under 4de Julii blev Justitsraad Treschov beordret at tiltræde Directionen som Medlem. Og under 27de samme Maaned blev Lønnen som Syngeskolarerne efter Directionens Forestilling bestemt til 10 Rdlr. maanedlig, da Erfaringen allerede i denne korte Tid havde lært, at ingen af Mandskjønnet af nogen Duelighed vilde tiltræde Syngeskolen paa ringere Vilkaar.

Indkomsterne ved Entreen, som vare ansatte til 14,000 Rdlr., have i forrige Saison været udbragte til 2427 Rdlr. mere, uden dog at strække til Udgivterne.

Secretair Walther var udseet til Musikforfatter; thi ogsaa i denne Videnskab var det Hs. Majsts. Hensigt at have en dansk Mand, især da man af en Gluck, en Gretry, og selv en Sarti med flere havde lært,— "at det ikke var Konsten i Sangernes og Sangerindernes Stemme, der udgiorde den sande Musik; men at den i Expression, Declamation og Udarbeidelse skulde passe sig til Texten og dermed udgiøre et Heelt, uden at Compositionen, hvorpaa man ellers saa ofte har havt Exempler, kunde forenes med en anden Text, naar kun Ord og Stavelsemaal beqvemmede sig til Musikens Mensur." Kort, den talende Musik vilde nu have Plads istedet for den blot Klingende, og de med Rullader, Cadancer og Triller paa et Par eller fire Linier udspækkede Arier. Heraf fulgte og, at de syngende Skuespillere, maatte i Syngestykkerne, det være sig alvorlige eller muntre, tage Deel i Handlingen, saavelsom i Expression og Declamation, det er at sige, med den Characteer overeensstemmende enhver i Stykket var tegnet, uden at henfalde til Italienernes Grimacer og Bufonnerier, der hos os ikke lidet havde fordærvet Tilskuernes og Skuespillernes Smag, og hvoraf endnu findes Spor hos de Uskjønsomme, af begge Unoder, som allene ved en bedre og renere Smag vilde forgaae, da Skuespilleren forgjeves vil jage efter det ham, endog paa Sædernes Bekostning, kjere Bifald. Med Smagen i Musiken og især i Sangen torde det maaskee vare længere, da det synes at den finere Verden har det tilfælles med den mindre opdragne, at bifalde det italienske Dukketøi af Bravourarier og deslige, uden i Almindelighed at bemærke den expressive, declamerende og talende Musik, som dog er den, der koster Studium, og fordrer en følende og tænkende Udøver, saaledes som en Gluck og en Gretry, ved at giøre en nye Epoqve i Musiken, have havt til Formaal, en Smag, man her ønskede indført. Alt dette havde Directionen til Øiemed, da den allerund. yttrede sin Mening om Potenzas Forslag til den 2den Syngeskole, paa det dertil kunde udsøges saadanne Personer, som tilligemed Syngestemmen og tydelig Udtale vare begavede med de Evner, som ellers til Skuespillere maatte udfordres; og paa det at Theatret ikke i Tiden skulde besværes med saadanne tærende Lemmer, som skulde blive det til Byrde, naar Syngestemmen forgik, men kunde bruges i begge Fag, baade som syngende og talende Skuespiller, saalænge deres Alder og Kræfter tillade. Paa saadanne Vilkaar er enhver Skuespiller af begge Kjøn antagen.

I Henseende til Conferentsraad Carstens's Udgang af Directionen, modtoges Hs. Majestæts Ordre af 30 April, saalydende: Skiøndt Vi vide hvormeget Theatret vil savne Vores Conferentsraad Carstens's Nidkiærhed, Indsigt og Smag; saa have Vi dog ikke kunnet nægte denne Vores gode Mand Vores Minde og Tilladelse, at udgaae fra Directions-Forretningerne; men Selv have under Dags Dato tilkiendegivet ham Vores allernaadigste Velbehag i hans for Theatrets besynderlige Forbedring viste Tieneste, og at Vi forvente Os at han med sine Raad, som hans Lelighed det tillader, bliver ved heri at befordre Vort Øiemed, skiøndt Alder og Forretninger ikke tillade ham længer at være med i Bestyrelsen, dog saae Vi gierne at han endnu i Directionen er med at udfærdige dette Aars Reglement. Da vi endnu ikke ville besætte den i Directionen ledige Plads, saa have Vi til samtlige Directeurer den faste Tillid, at de med hidtil viste Iver og Klogskab blive ved at ophielpe Theatret, besørge nye og gode Stykker, vaage over Orden, og opmuntre alle derved værende gode og opvoxende Genier, forvisset om at Vi med Vores Kongl. Huus altid med en kiær Fornøielse ville ansee saadan Omhue."


Oprettet 2009. Opdateret af