1775 — 1776

Den paa et Aar antagne Balletmester Galeotti, som ogsaa ankom med de øvrige fremmede Italienere, blev i samme Etat, efter den med ham sluttede Contract, ansat for en Løn af 1,125 Rdlr. og til Pynt 50 Rdlr. Han componerede heldigen to store Balletter, Kongen paa Jagt, som første Gang blev givet den 20de Octbr., og Zigeunernes Leir, som blev opført til Kongens Fødselsfest, den paafølgende 30te Januar 1776.

Udgivterne ved Skuespillene begyndte nu saaledes at voxe, at Directionen saae sig nødt til, under 24de Januar, at anmode Finance-Collegium om et staaende Forskud af 4,250 Rdlr. paa det bestemte Fonds, da det ellers ikke var Theaterkassen mueligt at bestride Lønningernes Betaling, hvilket Forskud ogsaa strax efter blev anviist.

Da de ommeldte 2 Balletter af Galeotti vandt udmærket Bifald; han og ikke var ødsel enten i Decorationer eller Klæder, de to for et Theater kostbare Hjelpemidler, hvortil en slet Balletmester altid griber, for dog at blende Tilskuerne med noget; saa erkyndigede Directionen sig hos ham, om han vilde blive endnu et Aar med samme Vilkaar, hvorpaa han var antagen; men Galeotti, hverken uvidende om sine Balletters Bifald, og ei heller manglende Raadgivere, udlod sig, at hans Forfatning ei tillod ham at tage nyt Engagement, naar hans Kone ikke tilligemed blev antagen.

Hun var bekjendt for en Skolarinde af den berømte Noverres, og som første Dandserinde at have dandset under ham i Milano.

Galeotti erklærede da, at naar dem begge blev tillagt 2,200 Rdlr. vilde han tilligemed hende tage Tieneste paa et Aar. Alt dette blev Hs. Majst. forestillet under 17de Febr., hvorefter resolveredes: at Directionen kunde slutte Accord med Galeotti paa de med ham ogsaa for hans Kone aftalte Vilkaar, men forbinde ham til at giøre sig al Umage for i Pantomimen at danne Theatrets egne; ligesom og i Forveien at tage med ham saadanne Betingelser, at hans Kone ikke skulde gjøre deslige Paastand og Uleiligheder, som Dandserinden Dutillet, der nemlig havde forlangt, at den unge og imod hendes Ønske med Bifald tiltagende Dandserinde Frølich ej engang efter hendes Characteer i Dandsen maatte lære de saa kaldte doubles juppons, hvilken gik saavidt, at derom maatte corresponderes med Academie de Musique i Paris, hvor hendes Paastand som latterlig blev underkjendt, og endeligen efter Kongl. Resolution forkastet; Directionen blev endnu ved samme Befaling tilkjendegivet, at Dandseren Bark maatte tillægges Navn af Blletmester, og componere Balletter, i hvorvel han ei deri var heldig, førend hun beqvemmede sig til at dandse med denne, ellers sig til hendes Maade vel skikkende Dandser. Videre blev Directionen tilkjendegivet disse Ord: "Kongens Hensigt er, at see Theatret med Tiden i Stand til at kunne undvære disse kostbare Fremmede, som berøve Theatret al Ævne til at kunne opmuntre, det er, belønne duelige og flittige Indfødte."

Saaledes bekræftede Hs. Majst. nu Selv, med landsfaderlig Mildhed for de indfødte Theater-Konstnere, den almindelige Folkestemme, at disse stedse ved den som oftest ufortjente Gunst og Beskyttelse, Fremmede havde vidst at tilvende sig, bare blevne undertrykte og fornærmede.

Paa Kongens ydermere Omhue for det danske Skuespils Fremgang, gaves et nyt Beviis i en Befaling af 1 April af følgende Indhold: "Vi ville høre Vores Directions gode Betænkning om ikke den italienske Opera kunde til Foraaret 1778 ganske afgaae, og Vores Eget National-Theater derefter blive det eneste. Bemeldte Opera behager ikke Os og ei heller Vort Folk. Det danske Theater tvertimod, som ved Directionens priselige Omhue har bragt det høiere end vi skulde have troet, fornøier saavel Hoffet som Byen. Af denne Aarsag troe Vi, at Vore Egne til Theatret henhørende Folk ligesaavel den 4de som de 3 Aftener kunde forslaae til det dem paaliggende Arbeide. Med Byens Theater og de der behøvende Skuespil kunde det forblive ved hvad nu er; paa Hoftheatret ville Vi den ene Aften have, ligesom nu, et Syngestykke med en liden Comedie, og den anden en Comoedie af 3 eller 2 Acter med en liden Ballet. De Penge, som nu anvendes paa Italienerne, skal forblive ved Directionen til dette Vort Øiemeds Opnaaelse; af denne aarlige Summa kunne baade Balletterne forbedres; de gode Skuespillere og Dandsere faae Tillæg, flere antages, og Bredahl med andre opmuntres: ligeledes kunde og en Syngeskole holdes, hvortil Potenza har gjort et Forslag efter Vores Befaling, om hvilket Vi og, og det snart, forvente Os Directionens Betænkning. Indkomsterne, som nu hver Opera-Aften mangle, vilde da og blive bedre, og til Udgifterne klækkeligere. Og endeligen er dette i det Hele Os Kjert, fordi det er Vort Folk til mere Ære."

Senere bestemtes: 1) at 6 Personer af begge Kiøn og ei flere maatte antages til Potenzas Skole, som skulde holdes paa et offentligt Sted, og ei Hiemme os ham selv efter hans Tilbud; men da Potenza ikke var kyndig i det danske Sprog, og Lærligerne ligesaavel maatte udvælges efter Egenskaber, gode Skuespillere udkræve, som for at blive gode Sangere, skulde de med Directionens Forevidende og Samtykke antages; og paa det at skikkelige Borgerfolks Børn frem for andre kunde gives Fortrinet, hvorved Theater-Professionen ogsaa med Tiden vilde vinde i Folkets Agt, maatte enhver Lærling, i Stedet for de af Potenza foreslagne 50 Rdlr., tilstaaes aarlig 80 Rdlr. 2) At Lærlingerne skulde for saavidt blive under Syngemesterens egen Raadighed, at ingen af dem kom til at synge offentlig, førend han fandt dem beqvem; men derimod maatte han ikke afskedige eller udsætte nogen af Skolen, uden ufortøvet at melde det for Directionen tilligemed Aarsagerne. 3) Naar en Plads iblandt Skuespillerne blev ledig ved Theatret, skulde den besættes ved en af Lærlingerne, saafremt nogen af dem fandtes duelig til den ledige Rolle. 4) At Potenza bevilges 1000 Rdlr. aarlig Løn, saalænge det behager Hs. Majst. at lade Syngeskolerne vedvare, eller saalænge hans Kræfter tillade ham i Skolerne at give den tilstrækkelige Underviisning; men om Skolerne imod Formodning skulde ophæves, eller om han ikke derved formedelst Alder eller Mangel paa Kræfter længere kunde giøre den fornødne Tieneste, maatte ham for hans øvrige Levetid tillægges 500 Rdlr. aarlig Pension.

I Torris Sted blev Sangerinden Guidi af Secretair Walther engageret i Bologna paa 1200 Rdlr. og 420 Rdlr. til Hid- og Bortreisen.