1774 — 1775

Under 6te Maji blev det Conferenceraad Nielsen tilladt at træde ud af Directionen, da hans Alder ikke taalte slig en arbeidsfuld Bestyrelse.

Ved samme Ordre yttredes og, at Landets egne Børn vel uden at forskrive Fremmede, kunde bringes til den Fuldkommenhed, at Dandsen ved dem var at tilveiebringe.

Efter allern. Resolution afgik Secretair Walther fra sit Embede som Directeur de Theatre med Forsikkring om, at han skulde blive tænkt paa ved første beqvemme Leilighed; i hvis Sted Acteur Rose, dog for det første kun paa et Aar og uden at bære Directeurnavnet, blev antaget paa et Tillæg af 300 Rdlr. for at have opsynet med Repationerne, forsaavidt Directionen ei, formedelst dens andre Embedsforretninger, kunde overkomme det, men fornemmeligen for, ligesom Walther, at veilede og undervise de unge Skuespillere af begge Kiøn i Actionen og øvrige theatralske Regler.

I August berettede Directionen, at Indkomsten ved Entreen i forrige Saison kun var udbragt til 200 Rdlr. mere end de derfor anslagne 12,000 Rdlr. — De 4 Kammersangere bestemtes endnu den tilstundende Vinter at skulle vedblive eengang om Ugen at opføre italienske Skuespil paa Hoftheatret. Directionen blev tilkiendegivet Hs. Majestæts allern. Velbehag over, at større og bedre indrettet Oeconomie ikke kunde eller burde ventes, og at Directionens udviste Omhue for Theatret allerede havde givet de bedste Prøver til Sprogets og Smagens Ære.

I Henseende til den italienske Operaseria androg Directionen, at de 3 Italienere, Sangeren Grassi og Sangerinderne Torri og Almerghi, nu vare saa meget hørte, at det blev tjenligst, saavel til Hs. Majsts. Fornøielse, som og til dette Skuespils større Søgning at lade komme 3 andre, og blev Scalabrini foreslaaet til at gjøre en Reise, for personligt at antage disse i de andres Sted til Operaseria, og som Kammersangere til at opvarte ved Hoffet paa Landet, da man ikke i dette Fald vel kunde forlade sig paa Brevvexling. Reisebekostningerne for Scalabrini og disse 3 nye Sangere bleve ansatte til omtrent 1000 Rdlr.

Directionen modtog i Januar 1775 Befaling, at Torri maatte blive, men Grassi og Almerighi afgaae, og til at søge i disse tvendes Sted duelige Personer, som kunde skikke sig til Opera buffa, at udsende Scalabrini, som i denne Henseende skulde paa det bedste instrueres af Directionen; endvidere dersom Torri skulde være skeet noget Tilbud om anden Emploi, eller viste sig noget andet Sted: da burde hun reise med de andre; men hvis ikke maatte hun endnu for dette Aar forblive; dog forbinde sig til at spille i Opera buffa, alt ligesom man vilde.

Endnu denne eene og for sidste Gang vidste Italienernes Talsmænd imod Directionens Forslag, og det allern. Bifald, Hs. Majst. forhen havde givet samme, at giøre et italiensk buffa-Spil nødvendigt; det eneste Forsøg, der endnu stod tilbage, for om mueligt at svække de med temmelig Held tilvoxende danske syngende Skuespillere af begge Kiøn.

Den italienske Sangerinde Torri forlod ikke sin her saa vel jevnede Bane, og Almerghi, som endnu fandtes duelig til Parta seria, fik paa nye et Aars Tjeneste; Scalabrini blev altsaa nu instrueret til en Reise ofr at søge de øvrige fornødne Personer til dette Italienerne saa medfødte buffa-Skuespil, saavelsom og at antage en nye Balletmester i Piattolis Sted.

Ved Slutningen af Aug. Maaned ankom disse Personer, nemlig Tenoristen Restorini, og Bassisterne Paganelli og Buffelli, og en Secunda buffa-Sangerinde Ronzi; disse Personers Lønninger og Reisepenge tilligemed Musteds, Torris og Almeghis Lønninger udgiorde 7,595 Rdlr. 34 ß.