Ude
og Hjemme, Sjette Aargang. Nr. 305. Søndagen den 5. August 1883.
Side 541-45.
BIDRAG TIL
DET KGL. THEATERS HISTORIE
Af Edgar Collin
V. Paludan Müllers »Kjærlighed ved Hoffet«.
Det var ved en Sommerforestilling, at Paludan-Muller debuterede som dramatisk Forfatter. Man sér egenlig bedst af det Repertoire, der spilledes ved Sommerforestillingerne paa det kgl. Theater, til hvor stor Skade disse vare for hele Skuepladsens Drift. Kunstnerne søgte saa under et, saa under et andet Paaskud at forhale eller forhindre dette eller hint Stykkes Opførelse i Sæsonens Løb, for at de kunde gjemme det til den Aften, de selv skulde have en Sommerforestilling, og hvor ofte lykkedes det dem ikke? »Kjærlighed ved Hoffet« blev saaledes spillet første Gang den 6. Juni 1834 til Indtægt for N. P. Nielsen, men skjønt Stykket gjorde stor Lykke, gik det dog først den 9. December s. A over paa det faste Repertoire, og efter at det var spillet den 7. December 1835 for ottende Gang, blev det henlagt. Hvilen varede længe, men var dog ikke evig. I 1873 blev det atter optaget paa Repertoiret, og i Tidsrummet fra den 29. Decbr. s. A. til den 9. Marts 1874 oplevede det ialt 11 stærkt besøgte Forestillinger. Man søgte ved sit Bifald at gjøre godt, hvad man i sin Tid havde forbrudt mod den store Digter. Og dog maa man ikke tro, at »Kjærlighed ved Hoffet« spilledes slet ved sin Fremkomst. Tværtimod, det var Theatrets første Kræfter, der medvirkede, og endnu fremhæves Nielsen for sit mesterlige Spil som Kongen, og Madam Holst som Championetta, medens de burleske Roller i Stykket vare besatte med Kræfter som gamle Rosenkilde, Jomfru Jørgensen og Phister. Rosenkildes Rolle som Baron Pelican vilde Nielsen gjerne have havt Frydendahl til at spille, men denne afslog det, »om man kan se af det Brev, der slutter de her meddelte Aktstykker, og som han tilskrev Nielsen.
Skuespil i 5 Akter af Fr. Paludan-Müller. Opført første Gang den 6. Juni 1834.
Indleveret i Novbr. 1831.
Af alle de dramatiske Arbeider, som jeg siden Juli 1830 har gjennemlæst paa Censurens Vegne, kan jeg med Bestemthed kalde dette det besynderligste, det mest ualmindelige — for ei at sige originale; og Forfatterens Besynderlighed gaaer lige indtil Personernes Navne, som man ikke let vil kunne opfinde mere løierlige og afvigende fra det Sædvanlige (f.Ex. Kong Pandorus, Prindsen af Godthaab, Hertugen af Championa og hans Datter Prindsesse Championetta, Grev Svane, Baron Pelican osv.). Saa lidt der vel kan være Tale om, at opføre et saa regelløst, og for en Deel saa lidet for Theatret skikket Skuespil: saa kan jeg dog ikke andet, end tilstaae, at ingen af de anonyme eller bekjendte Begyndere paa den dramatiske Forfatterbane, hvis Producter jeg i bemeldte Periode har gjort Bekjendtskab med, forekommer mig at have røbet saameget poetisk Talent, eller saamegen Originalitet, som denne Forfatter, hos hvem man vel kan finde Indvirkninger af Shakspeare og Tieck, ligesom maaskee ogsaa af Gozzi, og af den spanske Comedie; men hos hvem man derimod aldeles ikke finder nogen Copiering af en vis enkelt dramatisk Digters Art og Maneer — saaledes som man hos Os saa hyppigen har kunnet træffe samme hos Oehlenschlægers, Ingemanns, Heibergs, og nu tilsidst hos Gjengangerforfatterens (qua Forf. af Amors Geniestreger) Efterlignere. Man kan sige, at der i dette Skuespil findes næsten alle poetiske Elementer af den dramatiske Poesis — bande den komiske, og den romantisk-tragiske; vel med en Overvægt af det lyriske Element; men dog ikke uden Idee om Handlingernes, Situationernes og Dialogernes Betydning i Dramaet. Med alt det Besynderlige i denne forvirrede Blanding af romantisk Sværmeri og komisk Lune, har Stykket en ungdommelig Friskhed og poetisk Livelighed, som gjør, at man læser del med et vist Behag, selv i det man frastødes af det Planløse, Vilkaarlige og Uøvede i Compositionen. Endog Dictionen overrasker ved Styrke, Reenhed og Skjønhed i mangen Scene, hvor det Poetiske især træder frem i Dialogen; og Versificationen savner i det mindste ikke Rhytmus og Velklang, om den endog ikke overalt er correct nok. Jeg vil af saadanne Steder, hvor Forfatterens poetiske Talent med umiskjendeligt Præg røber sig, for Ex. henvise til Championettas Monolog og den smukke Sonett, hun reciterer i 1 Act 14 Scene, og Lucians Monolog der slutter 3die Act. — Saa lidt jeg nu kan finde dette Stykke skikket til Opførelse, saa troer jeg, det, meer end mangen et andet ungdommeligt og umodent Arbeide, qualificerede sig til at trykkes, med alle sine besynderlige Indfald og underlige Sammensætninger; og at man paa en eller anden Maade yttrede for Forfatteren en Erkjendelse af de Prøver paa et ikke almindeligt Talent, som Stykket indeholder, mener jeg var passende.
Den 2 Marts 1832.
C. Molbech.
Forestaaende Dom og Forslag maa jeg aldeles tiltræde og tillader mig endnu at foreslaae, at der maatte tilbydes Forfatteren der, med mere Kjendskab til hvad der passer paa Scenen, letteligen vilde kunne erhverve sig en udmærket Rang som dramatisk Digter, Adgang til Theatrets Forestillinger foreløbigen for denne og næste Saison.
den 21 Marts 1832.
Kirstein.
Ikke antaget.
F. Holstein.
Undertegnede tager sig herved den Frihed, at indstille til den høie Theaterdirections Bedømmelse, hvorvidt samme maatte finde det forhen indleverede Skuespil »Kjærlighed ved Hoffet« efter de foretagne Forandringer og Forkortelser, skikket til Opførelse.
Dette Skuespil har nemlig, efterat det paa Grund af den høie Theaterdirections Opmuntring var givet i Trykken, havt det Held at vinde en gunstig Bedømmelse saavel hos vore offentlige literaire Instantser, som hos det større Publicum, og det er nærmest flere private Anmodninger, tildeels fra skuespilkyndige Personer, der bevæger mig til, paany, i dets nuværende Skikkelse, at underkaste det nævnte Skuespil den høie Theaterdirections Censur.
Hvad angaaer de ved Skuespillet foretagne Forkortelser og Forandringer, da vil maaskee — i Tilfælde af at den høie Direction antager Stykket til Opførelse — kyndige Raadgiveres Dom bevirke, at et eller andet af de udslettede Steder forblive staaende, eller omvendt, at en uoverstreget Replik gaaer ud; i ethvert Tilfælde beder jeg den høie Direction at betragte de foretagne Forandringer som en Biting, der efter Overeenskomst let lader sig ændre.
Jeg kan ikke slutte, uden med den Bøn til den høie Theaterdirection, gunstigst at tage i Overvejelse, om ikke just el andet Genre, end del, som nutildags er det herskende, maaskee ved sin Nyhed vilde behage Publicum, og om ikke det kunde være ønskeligt, at anstille et uskadeligt Forsøg — enten det nu blev i denne eller først til næste Saison — hvorvidt en Digtart som ved Læsning kan behage, ogsaa paa Skuepladsen kan gjøre et gunstigt og paa Tilskuerne levende Indtryk.
Kbb. d. 13 April 1833.
Ærbødigst
Fr. Paludan-Maller.
boende: Klareboderne Nr. 9.
Til
den høie Direction for de Kgl. Skuespil.
Jog tager mig den ærbødige Frihed paany at tilbyde den Kgl. Theaterdirection Skuespillet »Kjærlighed ved Hoffet« efter de ved samme gjorte Forandringer og Forkortelser, til Opførelse paa det Kgl. Theater. Det er ikke blot Flere — og deriblandt vore første Skuespilleres — Opmuntring, som bevæger mig hertil, men ogsaa den Tanke, al et Forsøg af større Omfang og i et nyt Genre, muligviis vil være ligesaa kjærkomment for selve Theaterdirectionen, som for Publicum.
Som Commentar ved Læsningen meddeles hosfølgende Personliste.
Kbhvn. d. 7 Febr. 1834.
ærbødigst
Fr. Paludan Muller.
Til
den høie Direction for do Kgl. Skuespil.
Personerne:
| Kong Pandorus | Hr. Nielsen. | |
| Prinds Godthaab | — Seemann. | |
| Hertugen af Championa | — Dr. Ryge. | |
| Grev Lucian | — Holst. | |
| — Svane | — Haas. | |
| Baron Pelican | — Frydendahl | |
| Kamhrr. Pitoretti | — Winsløw jun. | |
| Carlo | — Phister. | |
| Tersitto | — Eenholm. | |
| Pjerrot |
—- Rosenkilde. | |
| Prss. Mathilde | Fru Heiberg. | |
| Championetta | Jfr. Heger. | |
| Comtesse Svane | Md. Larcher. | |
| Baronesse Pelican | Jfr. Jørgensen. | |
| Silla, Kammerjfr. | — Haack. |
(Paa Foden heraf har Kammerherre Holstein tilføiet:)
Jeg ønsker at Pandorus kaldes Første istedet for Konge. F. H.
Ved at referere mig til min for 2 Aar siden nedskrevne Dom over dette dramatiske Arbeide, som jeg i dens væsentlige Indhold endnu maa vedkjende mig: kan jeg dog ikke andet end, deels efter et gjentaget Studium af Stykket, deels med Hensyn til hvad det ved de stærke Forkortninger har vundet, og deels endelig efter mit i den Tid forøgede Kjendskab til hvad der i vor Tid kan bringes paa Scenen, i nogen Maade at modificere hvad jeg dengang har sagt, om Stykkets Mangel paa Brugbarhed til Opførelse. Hvad der, i dets nærværende Skikkelse, skulde modsætte sig denne, kunde — efter den Overbevisning, der grunder sig hos mig paa en større Fortrolighed med vort Theaters Forhold, end den, jeg for to Aar siden besad, — fornemmelig ikke være andet, end dette Dramas usædvanlige, romantiske, af pudseerlig-komiske og pathetisk-erotiske Elementer sammensatte Charakteer; og det Slags ungdommelige Umodenhed, som i enkelte Partiers Anlæg, enkelte Sceners Dialog, kan frembringe en standset eller svækket Deeltagelse hos Tilskueren. Men hvad det sidste angaaer, da troer jeg at kunne antage — efterat Stykket er befriet for den største Deel, og maaskee Alt, hvad det kan miste af slige paa Theatret svagere, eller overflødige Bestanddele, — at hvad deraf er tilbage, og ikke saa let kan borttages, rigeligt vil opveies ved det langt større Overmaal af scenisk Liv og af meget gode Motiver for det komiske Lune og den overgivne Lystighed hos dertil begavede Skuespillere, som Stykket besidder — og det ved Siden af ikke faa Steder, hvor kraftig og ædel Følelse kan tale Aandens og Hjertets alvorsfulde Sprog. — Med Hensyn paa det første, Stykkets blandede, romantiske, halv alvorlige, halv lunefulde Charakteer, da maatte denne i og for sig selv ligesaa lidt udelukke et dramatisk Product fra vor Scene, som vi kunne antage, at den vil være vort Publicum fremmed, eller støde mod dets nærværende Tone og Stemning. At man paa vort Theater, med betydende Bifald og Deeltagelse, har givet flere Shakspearske Dramer, og endnu kunde give dem med ikke mindre Bifald, dersom de blot nogenlunde heldigt kunne besættes og udføres, taler ogsaa for denne Mening. — Flere af vore bedste Skuespilleres yttrede Mening om Stykket og Interesse for sammes Opførelse — i hvilken Anledning man ogaa skal have henvendt sig til Forfatteren om hans Samtykke til Stykkets Opførelse ved Sommer-Skuespillene i Aar — bestyrker endnu mere min Overbeviisning: at Directionen (om endog under Vilkaar, som Stykkets Trykning i dets tidligere, uafkortede Form, og dets hos Os usædvanlige Genre, muligen kunde motivere) ei bør afvise Leiligheden til, ved dette Stykkes Opførelse at aabne det romantiske Drama en Indgang paa vort Theater, hvilken vi sandelig, i en saa poetisk Form, som den, hvori det i nærværende, skjøndt vist nok endnu ei modnede Arbeide viser sig, langt hellere bør unde dette Drama i dets harmløse, ideale, Lunet og Følelsen tiltalende Charakteer, end vi bør række Haand til at forplante de af Blod rygende, af moralsk Pestgift besmittede, af de vildeste Lidenskabers, de frækkeste Lasters nøgne og iiskolde Fremstilling besudlede moderne franske Tragedier og Melodramer fra Seinen til vor endnu fredelige, moderate, med Smagens ædlere og finere Værker jævnligen fortrolige Skueplads, Gjøre vi saa ofte mislykkede, eller lidet heldige Forsøg, endog ved fremmede musikalske Compositioner paa vort Theater: kunne vi ei, uden at udsætte os for grundet Daddel, negte en original dramatisk Digter Leilighed til at prøve sin Lykke med et Arbeide, hvorom der — selv med Tilstaaelse af dets enkelte svagere Partier — kan siges saameget Godt; og derved muligen for stedse nedslaae en saameget lovende, ved andre poetiske Arbeider allerede saa eminent ung fædrelandsk Diglers Lyst til med heldigere Frugter at skride frem paa den dramatiske Bane — paa hvilken allerede Danmark, i Forhold til vor Nations Størrelse og vor Literaturs Omfang, spiller en i Europa udmærket og betydende Rolle.
den 12. Febr. 1834.
C. Molbech.
Allerede i Sommer har jeg, efter Forfatterens Ønske gjennemlæst dette Stykke med de Forkortninger han dengang deri havde anbragt. Tredie Gang at gjennemlæse det, kan jeg ligesaalidet ansee for min Pligt, som jeg har overflødig Tid nok til at anvende derpaa. Saa vidt jeg imidlertid ved et flygtigt Gjennemsyn har kunnet skjønne, synes der i det Væsentlige ikke at være foretaget andre Forandringer ved det nu indleverede Exemplar end det jeg dengang gjennemlæste og har tilbageleveret Forfatteren, og jeg troer derfor at kunne henholde mig til dette ved at nedskrive min Mening om Stykkets Antagelighed til Opførelse efter de dermed af Forfatteren foretagne Forandringer eller rettere sagt Forkortninger. Min for omtrent 2 Aar siden over Stykket i dets oprindelige Form nedskrevne Dom om dets Uantagelighed for Theatret var — som ogsaa dengang min Hr. Collegas — begrundet paa at dette i poetisk Henseende udmærkede Product var i en saadan Grad regelløst, planlast og vilkaarligt i Compositionen, at det derfor ikke kunde antages skikket til Opførelse. Min Dom om dets poetiske Skjønheder er ligesaa uforandret, som jeg ikke kan skjønne at Stykket i nysnævnte Henseende har vundet ved de af Forfatteren foretagne Forandringer, der indskrænke sig til Forkortninger eller Udstrygning af enkelte Repliker, altsaa Forandringer, der efter Sagens Natur ikke kunne afhjælpe hine Mangler, hvilke i Forbindelse med den, efter min Overbevisning for den største Deel af vort Publikum uforstaaelige eller usmagelige (sit venia verbo) Ironie, der er et Grundtræk i dette Stykke, vil gjøre det uskikket til at vinde vort Theaterpublicums Bifald. Hvilke af de i den senere Tid paa vort Theater opførte Stykker min Hr. College sigter til, som dem, der have givet ham den Overbeviisning at dette Stykke nu mere end dengang skulle kunne bruges paa vor Scene, er mig ikke bekjendt, men jeg har ved at eftersee de sidste Aars Repertoire ikke kunnet finde noget Stykke, der er forekommet mig saaledes at nærme sig dette, at jeg tør underskrive denne Mening, saalidet som jeg vover at bedømme om de af min Hr. Collega meente Skuespilleres Mening om og Interesse for Stykket er oprigtig eller skuespillerisk. Vil nogen af disse opføre det ved Sommerskuespillene i Aar, da kan jeg ikke have noget derimod at erindre, men min Dom om dets Antagelighed til Opførelse for Theatrets Regning maa tildeels ogsaa underkastes andre Hensyn. At vi undertiden have gjort uheldige Forsøg med andre saavel musikalske som ikke musikalske Compositioner synes mig ikke at relevere noget til dette Stykkes Fordeel, saalænge vi ikke tilstaae for os selv eller andre, at vi have antaget disse Stykker, uagtet vi havde den Tro, at de ikke vilde behage (og en saadan Tilstaaelse kan jeg efter min Overbeviisning for mit Vedkommende ikke gjøre) og indtil da vil ikke nogen grundet Daddel kunne træffe os for at vi ikke bringe et Stykke til Opførelse, hvorom vi have en saadan Tro. At den unge Forfatters Lyst til at skride frem paa den dramatiske Bane skulde mere nu end for 2 Aar siden svækkes ved at hans første Prøvestykke paa denne Bane ikke antages til Opførelse, kan jeg ikke ind-see nogen Grund til, saameget mere, som det siden den Tid end mere er bleven ham bekjendt, hvor høit Directionen desuagtet skatter hans Talent. Jeg kan derfor, uagtet jeg ingenlunde har den Prætension at min Mening om, at dette Stykke ikke kan vente at gjøre Lykke paa Scenen, er ufeilbarlig, dog, saalænge jeg nærer denne Tro, efter Pligt ikke stemme for dets Antagelse.
den 28 Mart. 1834
Kirstein.
Ikke antaget i den Form det er indsendt.
F. Holstein.
Underskrevne tager sig den Frihed, at henvende sig til den høie Direction for de Kgl. Skuespil, for af Samme at erfare den endelige Bestemmelse angaaende Antagelsen og den eventuelle Opførelse af Skuespillet »Kiærlighed ved Hoffet«.
I den Skrivelse, som jeg den 15de April h. a. modtog fra d. h. Direction, bemærkedes, at Høistsamme Intet havde imod, at dette Stykke overlodes den Skuespiller, der mundtlig (for Directionen) havde yttret det Ønske at afbenytte det til en Sommerforestilling, til saadant Brug; uden at det skulde hindre Stykkets Antagelse til Opførelse for Theatrets Regning i nuværende Saison, naar herom gjensidig Aftale havde fundet Sted.
Stykket er altsaa nu, efterat være gunstig modtaget af Publicum og efterat de vigtigste Roller ere indstuderede, til Directionens Disposition; hvorfor jeg, ved at anmælde dette, tager mig den Frihed at gjøre følgende Bemærkninger:
Da Skuespillets første Fremstilling overbeviste mig om, at enkelte Udeladelser og flere Forkortninger vilde være til det Heles Tarv, saa har jeg foretaget adskillige, til hvilke jeg ønsker der maatte tages Hensyn ved en ny Forestilling. Ligeledes burde der finde en ny Besættelse Sted af enkelte Biroller, da den forhenværende ikke tilfredsstillede selv den nøisomste Critik. Og endelig haaber jeg, at Directionen vil billige min Anskuelse om en bedre Udstyrelse, især af 5te Act, der snarere lignede Alt andet, end et pragtfuldt Hof.
Hvad angaaer det mulige Honorar, der kunde tilflyde mig, indskyder jeg mig under Directionens Liberalitet, overbeviist om, at hverken Stykkets forhenværende Trykning — der fandt Sted efter Directionens Opmuntring, og som ved et dramatisk Arbeide af denne Art vist ikke er til Skade for Theaterkassen — ikke heller den tidligere Opførelse ved en Sommerforestilling — ifølge de ovenanførte skriftlige Yttringer — vil bevirke en kjendelig Nedsættelse af et Honorar, der ligesaameget kan betragtes som Opmuntring til fremtidig Anstrængelse, som en Godtgjørelse for anvendt Tid og Arbeide. Saameget man jeg kun bemærke, at jeg aldeles intet pecuniært Udbytte erholdt af Hr. Instructeur Nielsens Forestilling af Stykket — hvilken gaves for fuldt Huus.
Forhaabende en endelig Afgjørelse paa denne Sag, der saa
længe har staaet under Ventilation.
Kjøbenhavn d. 1. Septbr. 1834.
ærbødigst
Fr. Paludan-Müller.
Klareboderne Nr. 9.
Til
Den høie Direction for de Kgl. Skuespil.
Idet jeg giver mig den Frihed, at indsende til den høie Direction Skuespillet »Kjærlighed ved Hoffet« paany gjennemseet og paa flere Steder forkortet, ønsker jeg meget, at det medfølgende Exemplar — hvori Rollebesætningen findes anført — maa tjene til ufravigelig Regel for Skuespillerne ved Stykkets Opførelse. En tidligere Fremstilling har nemlig overtydet mig om, at de Spillende ikke tage i Betragtning, til Skade for det Hele, at optage flere af de udstrøgne Enkeltheder, hvilket saameget mere her er at befrygte, da adskillige Replikker, som ved Sommerforestillingen vare medtagne, her ere gaaede ud. —
I Anledning af, at den Fribillet til Parterret, som forhen blev mig tilstaaet, efter dens Paaskrift kan gjælder til indeværende Saison, vover jeg at ansøge den høie Direction om Prolongation for samme.
Den 24. Septbr. 1834.
ærbødigst
Fr. Paludan-Müller.
Klareboderne Nr. 9.
Den høie Direction for de Kgl. Skuespil.
Efterat dette Skuespil i Januar 1834 var indsendt af Forfatteren, med betydelige Forkortninger i den trykte Udgave af samme, hvorved jeg allerede da fandt mig foranlediget til den Mening: at Stykket derved var blevet langt mere skikket til Opførelse, og at Directionen vel burde række Haand til denne, især da Stykket kunde formodes at blive benyttet til en privat Sommerforestilling, hvis Udfald kunde give en Prøve paa dets Brugelighed for Theatret: har det i indeværende Aars Juni Maaned været underkastet denne Prøve. Stykket blev, uagtet nogle Rollers mindre heldige Besætning, modtaget med et Bifald, som, endskjøndt ikke meget stærkt, eller almindeligt for alle Classer af Tilskuere, dog, med Hensyn til Stykkets nye og usædvanlige Charakteer paa vort Theater, var betydeligt nok. Directionen, som allerede den 15de April havde tilskrevet Forfatteren, at en Opførelse af Stykket ved Skuespillernes Sommerforestillinger, ei kunde være til Hinder for en mulig Antagelse af samme til Brug for Theatret m. m. fandt derfor Anledning til end videre, som Svar paa en Skrivelse fra Forf. af 1ste Septbr. at melde ham: at den vel ikke var uvillig til at lade bemeldte Skuespil opføre paa det Kongel. Theater, men ved Honorarets Bestemmelse maatte tage Hensyn til at Stykket eengang var opført for privat Regning; samt at man, da Forf. yttrede at ville foretage yderlige Forandringer eller Forkortninger i Stykket, maatte anmode ham om at indsende et Exemplar, hvori disse vare angivne. Dette har Forf. senere her gjort; og da de foretagne Forkortninger allevegne ere foretagne med Hensyn til Stykkets Tarv ved Opførelsen, efter den Erfaring, som Sommerforestillingen kunde give, og i det Hele forekomme mig tjenlige og hensigtsmæssige: kan jeg saameget mindre have nogen Grund til at frafalde min forhen yttrede Mening.
Den 17. Octbr. 1834.
C. Molbech.
Da de med Stykket siden dets Opførelse i Juni Maaned foretagne Forandringer eller Forkortninger efter min Hr. Collegas Erklæring i det Hele taget ere tjenlige og hensigtsmæssige, kan jeg i i Henhold til Directionens Skrivelse til Forfatteren af Septb. ikke have ; noget imod Stykkets Antagelse at erindre, da de Grunde, som, forinden Stykket var opført ved en Sommerforestilling, bestemte mig mod dets Antagelse — nemlig at jeg efter den i Stykket fremherskende Tone maatte antage, at det ikke vilde blive forstaaet af Publikum og i derfor ansaae det for en uforsvarlig Opoffrelse af Personalets Kræfter og Theatrets Tid at lade det indstudere i Vinterens Løb — nu ere bortfaldne, eftersom Stykket vel maa ansees som indstuderet, og efter det, som ovenfor anført, ved Sommerforestillingen det tildeelte Bifald ogsaa — idetmindste indtil videre — som forstaaet og goûteret af Publikum.
Den 15. Novbr. 1834.
Kirstein.
Antaget.
F. Holstein.
S. T.
Hr. Secretair Printzlau!
Deres Velbaarenhed ombedes ved Directions-Samlingen i morgen al tale min Sag angaaende den Fribillet til det Kongelige Theaters Parquet, som jeg ifølge mundtlig Meddelelse kan vente 2 à 3 Gange ugentlig. Tillige anmoder jeg Dem om, at faae mit Honorar for de 3 sidste Forestillinger af Skuespillet »Kjærlighed ved Hoffet« berigtiget, saaat jeg Tirsdag eller Onsdag kunde afhente det. —
Foruden Ovenstaaende vover jeg endnu at gjøre Brug af Deres Godhed — en Frihed, som jeg haaber De undskylder — ved følgende Forespørgsel til Directionen: om den ikke maatte tilstede, at jeg oppebærer det fulde Honorar, som ved Reglementet er bestemt for nye Stykker af den Størrelse som Skuespillet »Kjærlighed ved Hoffet«; følgelig en Part af den endnu forestaaende 5te Opførelse, foruden de afkortede 30 Rdl. af Forfatterhonoraret. — De Grunde hvorpaa jeg støtter min Ansøgning ere følgende 2de. For det Første, at jeg aldeles ingen Meddelelse havde erholdt fra den Kgl. Theater-Direction om, at Opførelsen ved Sommerforestillingerne skulde bevirke en Nedsættelse i Honoraret; tvertimod maatte jeg af Directionens Skrivelse til mig, angaaende denne Forestilling, slutte, at der ingen Nedsættelse vilde finde Sted; i modsat Tilfælde havde jeg ikke tilstedet Stykkets Opførelse dengang, hvorved jeg uden mit Vidende maatte lide et saa betydeligt Tab. For det andet formener jeg ogsaa, at Directionen paa denne Maade kunde godtgjøre mig det Tab, jeg har lidt ved det at Samme i længere Tid har vægret sig ved at lade mit Stykke opføre; hvortil som Udfaldet har viist, ingen Grund var for Haanden.
Besværende Deres Velbaarenhed med disse Commissioner, og endnu engang bedende Dem at undskylde min Frihed forbliver jeg
Kbhvn. d. 18. Januar 1835.
Deres forbundne
Fr. Paludan-Muller.
S. T.
Hr. Instructeur Nielsen.
Saa De troer virkelig, at det vilde være et Lystigt Hop, i Deres forehavende Forestilling hvis jeg paatog mig at udføre Cupidos Rolle? Nei, min unge Ven, jeg prostituerede mit Legeme, blev vemmelig for Spectatores og saarede mine Venners og Slægts gode Følelse for mig, jeg synger af alle Kræfter paa min Finale og vil ikke representere Kierligheds Guden, hverken paa el Stillads, til offentlig Skue, eller i Amors Tempel, og saaledes som ieg kiender Deres Delicatesse, vilde De bebreide Dem Selv, om Hr. Bruun, som sælger Tegninger paa Theater Costumer, hang et coloreret Portrait af Pelican som Cupido, med mit Navn under, paa et Torv, eller Stræde, hvor den gabende Hob kunde more sig over min Theater Galenskab i mit 68 Aar. —
d. 7-5-34.
venskabeligst
Senior.
Oprindelig udarbejdet 2023. Opdateret 2023.
Udarbejdet af Niels Jensen, som del af www.litteraturpriser.dk og danskforfatterleksikon.dk