Ude og Hjemme, Sjette Aargang. Nr. 302. Søndagen den 15. Juli
1883.
Side 502-04.
BIDRAG TIL
DET KGL. THEATERS HISTORIE
Af Edgar Collin
III. Overskous »Østergade og Vestergade«.
Det var i Foraaret 1828, at Overskou undfangede Ideen til »Østergade og Vestergade«. Han havde i lang Tid syslet med en Bearbejdelse af en gammel engelsk Komedie »The Confederacy«, og det havde givet ham Lyst til at uddanne sig efter de store engelske Lystspildigteres Mønster. Et af de første Udkast, han lavede, var Planen til et Stykke, der skulde hedde »Østergade«. Han kunde dog ikke faa Form paa den, hvori der figurerede en Kræmmer og en Jøde med sin Søn, og gjorde Udkast til et nyt Stykke, i hvilket der ligesom i det første var en ung Mand, som for at faa en stor Arv maatte være gift inden Aarets Udgang. Derfor var ogsaa dets Titel »Det er Nytaarsdag imorgen«. Heller ikke denne Plan kunde han faa udformet, som han ønskede det, og han lagde Arbejdet hen for i henved sex Uger at fordybe sig i dramaturgiske Skrifter. Saa tog han fat igjen i den Hensigt at ville skrive et femakts Skuespil og begyndte paa »Modehandlerinden i Gjentofte«, der skulde persiflere Kjøbenhavnernes luxuriøse og forskruede Landliv. En Del af de gamle Personer fra de andre Udkast fandtes heri: Kræmmeren og hans Kone, en Verdensdame, som for at adsprede sig under det kjedsommelige Sommerophold i Gjentofte arrangerer Baller, Morgenkoncerter, æsthetisk The, ja endog ved Veninders Subskription faar en Modehandlerinde til »for Sæsonen« at bosætte sig i Gjentofte. Overskou var imidlertid selv flyttet ud til Lyngby, og han havde ikke blot lagt hele Planen, men endogsaa udarbejdet den største Halvpart af første Akt, da han blev utilfreds med det Hele og besluttede at opgive det. Under en Samtale med sin Ven, Skuespiller J. Liebe, der den Sommer boede i Gjentofte, betroede han ham sine Gjenvordigheder, og Liebe opfordrede ham saa indtrængende til at blive ved, at Overskou fattede nyt Mod. Den lagte Plan opgav han, men Hovedpersonerne vilde han bibeholde, og saaledes kom han da ind paa Skildringen af Østergades Matadorliv. Som Modsætning hertil fandt han Vestergades Jernkræmmerfolk, hos hvem han i sin Barndom havde kjøbt Gammeltøl, og snart formede Stykket sig saaledes under hans Hænder, at han i Begyndelsen af Avgust kunde meddele Liebe, at han var begyndt paa Udarbejdelsen af et Femaktsstykke med Titlen »Østergade og Vestergade eller Det er Nytaarsdag imorgen«. Midt i September gav han sin Ven og trofaste Medvider i Hemmeligheden, Østerberg, de første fire Akter til Renskrivning, men femte Akt voldte ham stort Bryderi, og tørst efter megen Omlaven lykkedes det ham at faa den sidste Akt i den Form, han selv ønskede. Stykket blev indleveret, antaget og navnlig ved Collins Initiativ fremmet saa meget, at det efter Forfatterens Ønske kunde blive opført Nytaarsaften 1828. Det gjorde som bekjendt stor Lykke, men blev da ogsaa fortræffelig spillet, bl. A. af Dr. Ryge, Rosenkilde og lille Winsløw. Højest blandt disse ragede dog Carl Winsløw op, der af den unge Mosait havde lavet en saa genial-komisk Figur, at den blev fuldstændig typisk. Hvordan han spillede Joseph, kan næppe nu beskrives af Nogen; derimod kan man faa et Indtryk af, hvorledes han saa' ud, ved at betragte det Billede, som den gamle Korist Chr. Bruun har tegnet af ham i denne Rolle i sin Samling af Theaterkostumer. I lange Tider holdt »Østergade og Vestergade« sig paa Repertoiret som et af Publikums Yndlingsstykker; det var i flere Aar fastslaaet som Regel, at det stadig skulde spilles »Nytaarsaften«, og det har i Alt fra Udgangen af 1828 til Foraaret 1866 oplevet 62 Forestillinger, foruden at det for nogle Sæsoner tilbage gik under stort Bifald i Kasino, efter at det kgl. Theater troede at have Raad til at overlade et af sine originale Lystspil til Privattheatrenes Brug. Hvor populært »Østergade og Vestergade« har været, ses ogsaa deraf, at det har leveret sit Kontingent til vore »bevingede Ord« i den bekjendte Sætning »To morrow the liquidation«.
Østergade og Vestergade.
Lystspil i 5 Akter af Thomas Overskou. Opført første Gang
den 31. Dcbr. 1828.
Deres Høivelbaarenhed !
Jeg giver mig herved den ærbødigste Frihed foreløbigen
at underrette Deres Høivelbaarenhed om, at jeg haaber inden 3 Uger
at kunne tilsende den høie Theaterdirection mit nye, originale
Lystspil i 5 Akter: Østergade og Vestergade
eller Det er Nytaarsdag i Morgen! Det vilde
være mig særdeles kjært, hvis det finder Deres Bifald,
at faae det opført Nytaarsaften, hvortil den Erstatning,
Theaterdirectionen har lovet Abonnenterne for de til
Formælingshøitidelighederne bestemte Dage, synes at byde
Haand. Jeg udbeder mig derfor ærbødigst, at Deres
Høivelbaarenhed vil skjænke dette Arbeide Deres
Opmærksomhed, saasnart det er indleveret, og med Godhed fremme dets
Gjennemlæsning af Censorerne.
(i Sptbr. 1828.)
Ærbødigst
Forfatteren af Lystspillet: Tre Maaneder efter Brylluppet.
Hans Høivelbaarenhed
Hr. Etatsraad Collin, Ridder og Dbgsmand.
Deputeret for Finantserne, Theaterdirecteur etc.
Jeg giver mig herved den allerærbødigste Frihed at tilsende den høie Theaterdirection mit andet Lystspil: Østergade og Vestergade eller Det er Nytaarsdag i Morgen, med det Ønske, at samme maa findes antageligt til Opførelse, og den ærbødigste Bøn, at det, i dette Tilfalde, maa blive opført Nytaarsaften, hvorved det naturligviis vil vinde betydeligt i Interesse.
den 30. Septbr. 1828.
Allerærbødigst
Forfatteren af Lystspillet: Tre Maaneder efter Brylluppet.
Til den høie Theaterdirection.
Deres Høivelbaarnhed !
En af de behageligste Frugter af mit Forfatterskab til Lystspillet: Tre Maaneder efter Brylluppet, har været al høre det rose af en Mand, hvem Holberg og Lessing ere inderlige og gamle Bekjendter. Denne hædrende Roes og Publicums Bifald, som virkelig overgik, hvad jeg af Tidernes Tegn havde ventet mig, har gjort den Tanke levende i mig: efter min Evne, med Iver og Kraft at bidrage til det sande Lystspils Gjenoplivelse. Jeg har derfor udarbeidet et nyt Lystspil i 5 Acter: Østergade og Vestergade eller Det er Nytaarsdag i Morgen, hvilket jeg ved S. T. Herr Fuldmægtig Printzlau har givet mig den ærbødigste Frihed at tilsende den høie Theaterdirection, hvorom jeg herved har den Ære at underrette Deres Høivelbaarenhed. Jeg har deri i Forening med en Intrigue, hvortil, som jeg haaber, Ideen er nye, søgt at skildre det Contrasterende hos de nævnte Gaders Beboere, uden mindste Stiklen elller Pegen paa Personer; thi det er mit Ønske at kunne sige med Crebillon: Aucun fiel n'a jamais empoissonné ma plume! Heller ikke har jeg i Skildringen af en Kræmmersvend, som ved en eensidig Opdragelse, trods sin Godmodighed, har faaet et Anstrøg af det i vore Dage altfor gjængse Heldørerie, og hvem det var uundgaaeligt at lægge nøgle bibelske Talemaader i Munden, brugt andre end saadanne, der ikke staae i fjerneste Berørelse med det guddommelige Ord. — Jeg har tilladt mig, siden det Øieblik jeg var saa lykkelig at høre mit Arbeides Roes af Deres Mund, at ansee Dem som min Muses Ynder og Beskytter, og henvender mig derfor ærbødigst til Dem med den Bøn, at De, hvis Stykket vinder Deres Bifald, vil forunde mig Deres gode Medvirkning til dets Opførelse paa den Aften, hvorom Intriguen drejer sig, hvorved dets Virkning naturligviis meget vilde forøges. Jeg ønsker inderlig, at dette Lystspil (jeg veed vel, at Rygtet har tillagt mig Forfatterskabet af et nyligt indleveret, men saa smigrende det endogsaa kan være mig, maa jeg dog paa det Bestemteste fralægge mig det) maa behage Dem endnu i højere Grad, end mit første; thi: Honor alit artes, omnesque incenduntur ad studia gloria; jacentque ed semper, quae apud quosque improbantur. Jeg troer heri at have lagt mere Lune og en kjækkere Charakteristik — Deres Dom maa afgjøre, om jeg har bedraget mig.
(i Okt. 1828.)
Med dybeste Højagtelse
Forfatteren af Lystspillet: Tre Maaneder efter Brylluppet.
Høivelbaarne
Herr Professor Rahbek, Ridder. Theaterdirecteur etc. etc.
Bakkehuset d. 12. Oct. 1828.
Jeg maa begynde med at bede Dem om Forladelse, at jeg ikke før nu har kunnet besvare Deres forbindtlige Skrivelse; men jeg vilde først oppebie, at Deres nye Stykke kom mig tilhænde, hvilket ikke før i Fredags Eftermiddags var Tilfældet, da jeg, for at svare til Deres Tillid, saasnart jeg var kommet hjem fra Examen, satte mig til at læse det, og Løverdag Formiddag med min Censur sendte det til min Collega, Etatsraad Olsen, samt berørte i Censuren Deres Ønske at see Stykket første Gang opført paa den Dag, hvorefter det bærer Navn, hvilket — for saavidt ikke andre Omstændigheder maatte træde i Veien, i Henseende til de for Maaneden bestemte Stykker e. d. l. synes at stemme overeens med den Praxis, der nu omstunder tinder Sted.
Da De giør mig den Ære, at nævne mig som en gammel og god Bekiendt af Lessing, vil De tillade, som min Troesbekiendelse i Henseende til det sande Lystspil, hvis Gienfødelse jeg naturligviis inderlig ønsker, at jeg henviser Dem til Nr. 22 af hans Dramaturgie første Deel, hvor han i Anledning saavel af Gellerts syge Kone, som af Hippels Manden efter Klokkeslettet har fremført, hvad med de fleste af vore nyere saakaldte Forsøg i det sande Lystspil, samt de dermed til venstre Haand beslægtede comiske Vaudeviller, forekommer mig at være Tilfældet, og hvorfor jeg ikke har seet, eller forlanger at see nogen af alle disse. Ved at være en Undtagelse herfra, ved at arte eller de Comedier,
qualis coronati Olufsen, Heibergque*) scribebant Thaliae, Charitumque natalibus
interesserede Deres tree Maaneder efter Brylluppet mig ved Læsningen , og fornøiede mig ved Opførelsen. De har den Godhed at sige, at det har været Dem kiært at høre det rose af mig. Uagtet jeg vel troer at have roest det, da jeg har fundet det Roes værdt, maa jeg dog, i Følge mit nuværende Eneboerliv, antage her en liden Tropus, nemlig, at De paa tredie Haand har hørt, at jeg har roest det, da jeg ikke har Føie at formode, jeg har den Fornøjelse at kiende Dem personlig. Og hvoraf jeg kan være saa vis paa det? af Brevets Overskrift: om Titelen Høivelbaaren efter Døgnets Uskik kan gives mig, veed jeg ikke; men at den ikke tilkommer Bondedrengs Sønnen og Bondemands Sønnesønnen, erkiender jeg, og al jeg ikke elsker den, veed enhver, som kiender noget til mig. Imidlertid fornøier det mig, at jeg deraf kan lage Anledning, til Dem selv at gientage, at især Ægteparrets og Faderens Roller og for Alt Scenerne mellem Fader og Datter baade ved Læsningen, og det, jeg saae af Forestillingen — da min fierne Bolig ikke tillader mig at bie noget Skuespil ud. (saa at Jeg ikke engang har seet sidste Act af Væringerne — quam ego fabulam aeque ac me ipsum amo) behagede mig særdeles, og beføiede mig at ønske Dem Held til, at vedblive paa denne Bane; og slutter jeg med en Vending, jeg af en langt større Mand har laant:
Je vous embrasse sans ceremonie, il n'en faut pas entre confrères
med sand Agtelse
Deres Laugsbroder
Rahbek.
Til
Herr Forfatteren af tree Maaneder efter Brylluppet.
Forfatteren af nærværende Skuespil, mig i øvrigt
aldeles ubekiendt, og som jeg næsten maa troe, siden han betitler
mig Deres Høivelbaarenhed, mig
personlig aldeles fremmed, har i en anonym Skrivelse, hvori han takker mig
for det Bifald, han har hørt mig give
(?) hans første Skuespil, bedet om min Medvirkning til, at
nærværende maatte blive opført Nytaarsaften. For at
opfylde den mig viiste Tillid, saavidt det staaer til mig, har jeg da
strax efter Modtagelsen giennemlæst Stykket og skynder mig at
affærdige det. At det hører med til det Lystspilslags, som
nu, tildeels ved Vaudevillerne, er blevet hyppigt paa vor Skueplads, vil
allerede Titelen bebude, og jeg maa altsaa gientage min oftere giorte
Erklæring, at jeg ikke er competent Dommer om, hvorvidt det ved den
nuværende Spillemaade og det for Tiden
Tone angivende Publikum kan behage. At det er mellem de bedre af disse
Tidsstykker er unægteligt, men at det er af de længste er
øiensynligt. Finde mine Herrer Medcensorer Stykket passende for
Skuepladsen — maaskee med nogen Forkortning — giver jeg det
gierne min Stemme, saameget mere, som baade Forf.'s første Stykke,
og hans med megen Aand og Dannelse skrevne Brev, lade mig i ham see en ung
Mand, der fortiener Opmuntring, og — Erfaring, den eneste
Vejledning, der i Smagens og Literaturens og Kunstens
nærværende Sansculotdage finder Sted.
d. 11. Oct. 1828.
Rahbek.
Ogsaa jeg finder ovennævnte Skuespil antageligt, naar det faaer den fornødne Forkortning. — Enkelte Bemærkninger forbeholder jeg mig, hvis Forfatteren efter hans Tilbud skulde navngive sig.
18. Oct. 28.
Olsen.
Deres Høivelbaarnhed !
Underrettet af Herr Fuldmægtig Printzlau om hvormeget Deres Omhue
har fremmet mit Stykkes Skjæbnes hurtige Afgjørelse, giver
jeg mig herved den Frihed at bringe Dem min oprigtigste Taksigelse. Efter
den høie Directions Ønske har jeg, saavidt det har
været mig muligt, foretaget adskillige Forkortelser, at disse
imidlertid ikke er mange vil Deres Høivelbaarnhed ikke undres over,
da jeg stedse har brugt Dialogen med en saadan Oeconomie, at det som
Riccoboni siger næsten er impossible, sans faire tomber
l'edifice, d'en déranger la moindre partie, soit pour la changer
de plaie, soit pour la retrancher. Herr Printzlau har derhos
underrettet mig om, at Herr Etatsraad Olsen havde enkelte
Bemærkninger at gjøre, hvis Forfatteren vilde opfylde sit
Tilbud at give sig personlig tilkjende for ham. Da jeg imidlertid aldrig
har gjort noget Tilbud som jeg ikke agtede at holde, og jeg, hvis jeg
vilde give mig tilkjende for nogen af de ærede Herrer Directeurer,
sikkert først vilde henvende mig til Deres Høivelbaarnhed,
hvis Iver for min Sag jeg skylder saamegen Taknemmelighed, maa jeg ansee
det for en urigtig Fortolkning af de Ord: »jeg haaber, at De
tilgiver mig denne ærbødige Bøn (om mit Stykkes
hurtige Gjennemlæsning) for hvis Opfyldelse jeg i sin Tid
personligen skal have den Ære at aflægge Dem min
Taksigelse.« Da denne Tid imidlertid endnu ikke er forhaanden,
haaber jeg mig undskyldt for at jeg ikke har kunnet efterkomme disse
Bemærkninger; de Par, jeg med Blyant har fundet antegnede i Bogen,
har jeg fulgt, hvor jeg kunde; men to Steder har jeg ladet staae: Beef-steak
findes nemlig forandret til Beef-stake, som ikke efter nogen
Skrivemaade kan billiges, da stake er en Pæl; og et
Spørgsmaalstegn, som er gjort ved you are a fool with a witness
(en Erketosse) — disse to Steder har jeg taget mig den Frihed at
lade staae uforandrede, hvilket jeg haaber mig tilgivet. Med varmeste
Taknemmelighed forbliver jeg iøvrigt
(1828.)
allerærbøiligst
Forfatteren til Tre Maaneder efter Brylluppet.
(Til Etatsraad Collin.)
Deres Høivelbaarnhed !
Herr Secretair Printzlau har underrettet mig om, at Herr Stage ønskede sig fritagen for William Faulklands Rolle, hvilket har sat mig i en særdeles Forlegenhed, da jeg anseer Herr Stages Udførelse deraf som aldeles nødvendig for mit Stykkes Tarv. William Faulkland er en sindig, klog Handelsmand og har alt været det i flere Aar, han bør altsaa være ældre end Zacharias, som er over 25 Aar; hans Væsen er aldeles brittisk: tilbageholdende, værdigt og indlagende ved Simpelhed — kun Følelsen af, at han er elsket, eller det brittiske sarcastiske Lune kan bringe ham til at spøge nogle Øieblikke. Hans Fremstiller maa ikke være en Dansk, som brækker paa Engelsk, men omvendt en Englænder, som brækker paa Dansk, og dertil udfordres en saa ypperlig Udtale af Sproget som Herr Stages. Deres Høivelbaarnhed vil let bemærke, at jeg ved Tegningen af denne Characteer har bragt Herr Stages herlige Evner og fremfor Alt hans Sprogfærdighed og Anstand i Anslag. Jeg beder derfor at Deres Høivelbaarnhed vil giøre Herr Stage opmærksom paa hvor stort et Tab, efter denne Anskuelse, hans Udtrædelse af det herlige Ensemble, jeg tør love mig af Stykkets nærværende Besætning, vil være mig, og jeg haaber at Herr Stage da vil vise samme Velvillie imod mig, som jeg allerede har Aarsag til at være flere af hans ærede Kunstfæller inderlig taknemmelig for. Herr Secretair Printzlau har angivet mig som Grund for Herr Stages Ønske, at Julies Fremstillerinde er meget ung; endskjøndt dette er aldeles overeensstemmende med Stykkets Plan, vilde jeg dog, hvis jeg havde havt større Tanker om mit Arbeide eller mindre Ærbødighed for Skuepladsens Kunstnere, sikkert have mødt hans Ønske og foreslaaet Mad. Wexschall, thi en Rolle kan aldrig besættes for godt; men jeg turde ikke gjøre Fordring paa saa stor en Kunstnerinde for saa lille en Rolle; hvis Rygtet om Mad. Andersens Sygdom er sandt, maa jeg desuden, for at dette ikke skal hindre Stykkets Opførelse paa den bestemte Dag, udbede mig denne Kunstnerindes Velvillie ved Isidoras Rolles Doublering, hvis den høistærede Direction ikke har noget derimod at indvende. Stolende paa Deres Høivelbaarnheds varme Deeltagelse i en ung Forfatters Skjæbne, bevidner jeg Dem min
(1828.)
Høiagtelse og varme Taknemmelighed:
Forfatteren af Tre Maaneder efter Brylluppet.
(Til Etatsraad Collin.)
Jeg iler at aflægge den høie Theaterdirection min
hjerteligste Tak for den særdeles Omhue og Varme, hvormed den har
antaget sig mit Lystspil, som blev givet med en Sikkerhed og et Ensemble,
der har skabt Stykkets Lykke og givet enhver af de Spillende Krav paa min
oprigtige Erkjendtlighed. Jeg beder den høie Direction at forsikkre
samtlige høistærede Kunstnere og Kunstnerinder, der med
ligesaamegen Genialitet, som Flid have udført deres Partier, om min
varmeste Taknemmelighed — jeg er stolt af at have arbeidet for en
saa udmærket Kunstnerforening, som har rakt mig Haanden med saamegen
Kjærlighed — den modtage min Forsikkring om at jeg
paaskjønner det og at det vil være min største
Hæder at vinde dens Høiagtelse i samme Grad, som den alt har
min. Herr Holm, som ved sin Beredvillighed hindrede at Stykket gik
tilbage, skylder jeg min særdeles Tak, saameget mere da hans sande
og naturtroe Spil aldeles ikke lod formode at han i saa kort Tid havde
memoreret Rollen. Ogsaa den Elegance og Smag, som herskede i de Spillendes
Paaklædninger, har saavel som Scenens gode Anordning, rigeligen
bidraget til Stykkets gunstige Optagelse. Det glæder mig meget, at
Directionen ikke har udslettet nogle af de Smaatræk, der have
Hentydning til Tiden og dens Aand, da saadanne Udsletninger ikke let kunne
foretages uden at skade Stykkets Plan; da Lystspillet desuden ikke blot
bør more, men ogsaa være Daarskabens Svøbe, kan
Lystspildigteren aldrig uden Sorg see saadanne Træk bortkastede,
især naar han er sig bevidst at »hade Feil, men ei
Personer«.
Den 1. Januar 1829.
Allerærbødigst
Forfatteren af Lystspillene: Tre Maaneder efter Brylluppet og
Østergade og Vestergade.
Til
Den høie Theaterdirection.
*) NB. P. A. Heiberg, vel at mærke. R.
Oprindelig udarbejdet 2023. Opdateret 2023.
Udarbejdet af Niels Jensen, som del af www.litteraturpriser.dk og danskforfatterleksikon.dk