[sideskift][side 001] Med Sommeren 1859 begyndte et nyt Afsnit i det kongelige Theaters Historie. Monrad, der havde overtaget Kultusministeriets Portefeuille efter Hall, delte ikke dennes Anskuelser om, hvem der burde overtage Ledelsen af den danske Skueplads, og da han derfor kom til Roret, strandede den Plan, hans Forgænger havde lagt, og hvorom "Dagbladet" allerede havde antydet, at det vidste Besked. Hauch og Christensen havde nemlig indstillet til Ministeriet, at Theaterdirektionen skulde suppleres med et tredie Medlem, der naturligvis burde være Høedt, men denne Indstilling havde Hall ikke villet gaa ind paa. Ministeren havde nemlig i Sinde at udnævne Høedt til Afløser af det Hauch-Christensenske Regimente, under hvilket den fungerende Scene-Instrukteur faktisk havde været den raadende og ledende Aand, og dette havde ogsaa været den medvirkende Aarsag til, at Høedt havde faaet Professortitelen, idet Hall havde sagt, at Cand. phil. Høedt ikke kunde udnævnes til Chef for det kongelige Theater og Kapel, men derimod vel Professor Høedt. Denne Sidste var ogsaa villig til at overtage den Post, hvis Ledelse han i Virkeligheden havde havt i den sidst forløbne Saison uden at bære det dermed følgende Ansvar, men han havde som Betingelse for sin Udnævnelse sat, at Fru Heiberg atter skulde [sideskift][side 002]optræde. Hertil havde hun Heller ikke vist sig uvillig, men da Forhandlingerne herom trak i Langdrag, afløstes Hall i Mellemtiden af Monrad, og hermed bortfaldt Spørgsmaalet om Høedt som Theaterchef. Monrad var nemlig kun enig med Hall i, at Hauch og Christensen burde fjernes, hvorimod han var af en ganske anden Mening om, hvem der burde være deres Efterfølger. Efterat de to Direkteurer derfor vare afskedigede, overraskedes man ved at erfare, at Hs. Excellence, Geheimekonferentsraad Frederik Ferdinand von Tillisch under 17de Juni var bleven udnævnt til Chef for det kongelige Theater og Kapel. Den nye Chef var ved sin Ansættelse i en Alder af 58 Aar og havde beklædt adskillige af de høieste Statsembeder, han var almindelig anerkjendt som en erfaren, retskaffen, nidkjær og energisk Statstjener, men man vidste ikke om ham, at han nogensinde særlig havde beskjæftiget sig med Literatur eller Kunst. Efter saaledes at have prøvet det først med Æsthetikeren og dernæst med de saakaldte administrative Kapaciteter gik man atter over til det for det konstitutionelle Monarkies Indførelse gængse System: at have en høitstaaende Hofembedsmand i Spidsen for Theatret, og Valget maatte forsaavidt kaldes heldigt, som den nye Chef ikke alene afløste et meget svagt Regimente, men tillige var i Besiddelse af enkelte Egenskaber, der kunde berettige til at nære Haab om, at Skuepladsen under en saa energisk Administrators Hænder vilde florere bedre end i de sidste Aar.

Det er tidligere omtalt, hvorledes der fra 1859 indtraadte en Hovedforandring i Theatrets Regnskabsvæsen, idet det ved Finantsloven for 1859-60 var blevet bestemt, at Theatrets Regnskabsaar ikke mere skulde falde sammen med Finantsaaret, men derimod regnes fra den 1ste Juli det ene Aar til den 30te Juni det paafølgende Aar. Og samtidig [sideskift][side 003]hermed bleve Theatrets Indtægter og Udgifter ikke længere i det Enkelte optagne i og bevilgede ved Finantslovene, men det blev bestemt — hvad der ogsaa senere uforandret er blevet bibeholdt —, at Indtægter og Udgifter skulde fastsættes i et af Kultusministeriet approberet Budget, hvortil Udkastet dog hvert enkelt Aar skulde affattes saa betimelig, at det kunde meddeles Rigsdagen som Underbilag til Finantslovforslaget. Denne Foranstaltning, som i det Hele taget var meget heldig, fordi man derved for en Del hindrede Rigsdagens ofte høist uheldige Indgriben i Detailspørgsmaal, skyldtes Halls Initiativ. Vel var hele Finantsudvalget med Undtagelse af Tscherning mod denne Plan, forsaavidt Theatret skulde have et fra Finantsaaret forskjelligt Regnskabsaar, men ellers var det paa nogle enkelte Modifikationer nær enigt med Ministeren i, at Indtægter og Udgifter ikke længere i det Enkelte optoges i og bevilgedes ved Finantslovene. Folkethinget delte imidlertid Halls Anskuelse, og hans Forslag vedtoges ogsaa med 64 Stemmer mod 10. Til Oplysning for Thinget havde Ministeren, da han forelagde sit Forslag til en Forandring i Theatrets Regnskabsaar, ledsaget det med følgende Skrivelse:

"Med Hensyn til den forandrede Form, hvori Budgettet for det kongelige Theater og Kapel er optaget i Udkastet til Finantsloven for 1859-60, skal jeg overensstemmende med, hvad der er antydet i Anmærkningerne til dette Udkast, tillade mig at yttre Følgende:

"Allerede ved Begyndelsen af Rigsdagssessionen 1854 -55 havde jeg, strax efter at have overtaget Bestyrelsen af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsener, da det tid ligere i 1852 forelagte Udkast til en Lov om det kongelige Theaters Stilling og økonomiske Forhold paany blev bragt [sideskift][side 004]under Forhandling, Leilighed til at antyde, hvorledes Ministeriet, idet det agtede i det Væsenlige at skutte sig til og gjennemføre de i bemeldte Udkast optagne Bestemmelser, dog maatte finde det mindre hensigtsmæssigt at søge det tilsigtede Maal naaet gjennem Udstedelsen af en fuldstæudig Lov om disse Forhold, hvorimod Ministeriet maatte tilraade snkæssive og paa en lempeligere Maade at bringe disse Bestemmelser i Udførelse.

"Ligesom Ministeriet derfor ogsaa allerede ved det forinden udarbeidede Budget for 1855-56 havde lagt denne dets Hensigt for Dagen ved et Forslag angaaende de faste Gagers Reduktion, saaledes har Ministeriet ogsaa senere gjennem forskjellige Forslag ved Budgettet, som have modt Rigsdagens Billigelse, fremskyndet Gjennemsorelsen af det ovennævnte Lovudkasts Grundsætninger; og i Overensstemmelse hermed har Ministeriet nu ogsaa troet at burde gaa yderligere ind paa det ovennævnte Lovudkasts Principer, dels i Henseende til en Forandring af Theatrets Regnskabsperiode, dels i Henseende til det Omfang, i hvilket Theatrets Udgiftskonti skulle være bundne ved Lov.

"Idet Ministeriet i Henseende til disse Punkter iøvrigt kan henvise til den vedlagte Extraktudskrift af en Skrivelse fra Theaterdirektionen og i det Hele kan henholde sig til, hvad deri er yttret, skal det tillade sig at bemærke, at Ministeriet under Forudsætning af, at Rigsdagen maatte billige, hvad her er foreslaaet, er sindet, efter at have underkastet de i Theaterdirektionens vedlagte specificerede Budgetforslag foreslaaede Udgiftsbeløb en nøiagtig Prøvelse, at approbere et Normalbudget for Theatrets Udgifter i den Detail, hvor den her foreligger, som Direktionen ikke vil kunne fravigei uden forinden at have erhvervet Ministeriets Sanktion dertil.sideskift][side 005]

"Det bemærkes, at Ministeriet nu har troet det rettest at optage en Bestemmelse om Reduktion af Kapelpersonalets faste Gager, lig den, der allerede forlængst har været indfort med Hensyn til Theaterpersonalet, og at Ministeriet fremdeles med Hensyn til de ved Theatret ansatte Embedsmænd ønsker efterhaanden, som det ved Vakancer er muligt, at nedbringe det kongelig ansatte Embedspersonale til det mindst mulige, idet Ministeriet er af den Anskuelse, at Theatret i det Hele er bedst tjent med, at dets Funktionairer paa ganske Faa nær engageres paa Tid istedenfor som hidtil at ansættes fast og med Pensionsberettigelse.

"Sluttelig tilføies, at der med Hensyn til de Beløb, hvormed de i Finantslovudkastet optagne Gagekonti ere opførte, vil indeholdes fornøden Forklaring i det hos følgende Budgetforslag for Theateraaret 1859-60."

Den ovenomtalte Skrivelse fra Theaterdirektionen til Kultusministeriet lod saaledes:

"Den Tendens, som Ministeriet i de senere Aar har vist til i Henseende til Ordningen af Theatrets finantsielle Forhold at slutte sig til det i 1852 forelagte Udkast til "Lov om det kongelige Theaters Stilling og økonomiske Forhold" med de Modifikationer, samme undergik ved anden Behandling i Folkethinget, og hvad der i denne Henseende allerede er udvirket med Rigsdagens Billigelse, hvorved det uden Tvivl almindelig erkjendes, at en langt heldigere, for Theater og. Kunst gavnlig Udvikling af Theatrets Forhold er grundlagt, har maattet opfordre Direktionen til at henlede Opmærksomheden paa et Par væsenlige Punkter i bemeldte Lovforslag, som man tor tro, at det fra alle Sider vil erkjendes for rigtigt og ønskeligt at optage.

"Direktionen skal saaledes tillade sig at foreslaa, at der [sideskift][side 006]overensstemmende med, hvad det nævnte Lovforslag blandt Andet gik ud paa, indføres den Forandring, at Theatrets Regnskabsaar bringes til at falde sammen med Theatrets Virksomhedsaar, o. v. s., at det bestemmes, at Theatrets Regnskabsaar fremtidig regnes fra Iste Juli til 30te Juni. Nytten af denne Bestemmelse er allerede andetsteds saa udførlig fremhævet (se navnlig Ministeriets Lovforslag, Motiver ad § 2) og i sig selv saa indlysende, at Direktionen troer det ufornødent her nærmere at gaa ind paa at begrunde denne; man skal kun tillade sig at bemærke, at Forandringen formentlig rettest kunde iværksættes derved, at der i Finantsloven for 1859-60 ved Bevilgelsen af den aarlige Tilskudssum indføres en Bestemmelse om, at en Fjerdedel af Tilskudssummen tages til Indtægt i Theatrets Regnskab for 1858-59, hvilket Regnskabsaar da udvides til at omfatte Finantsaaret fra Iste April 1858 til 30te Juni 1859, og at de tre Fjerdedele tages til Indtægt i Theatrets Regnskab for 1859-60, hvorved da en lignende Bemærkning fremtidig bestandig maatte optages i Finantsloven.

"I nøie Forbindelse hermed og som en naturlig Konsekvens af den Stilling, der allerede er givet Theatret gjennem de sidste Aars Finantslove, ifølge hvilken Theatret nu oppebærer et bestemt aarligt Tilskud og paa den ene Side beholder til Disposition, hvad det i et Aar kan erhverve mere, end der behøves til dets Udgifter, men paa den anden Side Heller ikke har Krav paa noget forøget Tilskud, naar Indtægterne i et andet Aar ikke strække til til at dække Udgifterne, staaer den Tanke, at de Bestemmelser, der som Følge af denne Ordning ikke længere umiddelbart interessere Statens Finantser, udgaa af Finantsloven. Direktionen troer det i saa Henseende tilstrækkeligt at henvise til følgende Yttringer af [sideskift][side 007]det i sin Tid i Folkethinget i Anledning af det ovennævnte Lovforslag nedsatte Udvalg (se Folkethingstidende for 1851-52 Betænkning Pag. 647). "Medens vi maa finde det rigtigt, at man opretter egne Konti med lovbestemte Maxima for de fast ansatte Skuespillere og Kapelmusici, kunne vi ikke billige. . . , at fastsætte egne Konti med lovbestemte Maxima for Lønningerne overhovedet, eller for hvad der tor anvendes til enkelte Øiemed. Vi tro, at Bestyrelsens Frihed derved vilde blive indstrænket mere end ønskeligt, og indse ikke, at Staten har nogen Interesse i, at Bestyrelsen ikke i saa Henseende kan handle med den ønskelige Frihed."

"Denne i sig selv upaatvivlelig fuldkommen rigtige Anskuelse er ved den Udvikling, Theaterforholdene hertillands siden den Tid have taget, i saa høi Grad bestyrket, at Direktionen tor udtale, at det vil være nødvendigt at virkeliggjøre samme, ligesom man ogsaa tor tro, at Erkjendelsen af denne Grundsætning findes antydet ikke blot fra Ministeriets, men ogsaa fra Rigsdagens Side i, hvad der i de senere Aar er bestemt med Hensyn til Theatrets Budget, og enkeltvis ved forskjellige Leiligheder bestemt udtalt under Rigsdagens Forhandlinger.

"I det Hele taget kan det vistnok statueres som en anerkjendt Grundsætning, at den rette økonomiske Stræben ved et Theater ingenlunde bestaaer i at undgaa Udgifter, men derimod at tilveiebringe Indtægter, og da det er en Selvfølge, at Indtægter kun tilveiebringes ved Foranstaltninger, som medføre Udgifter, vilde ethvert Baand paa Theatret, der ved en Lovbestemmelses Tvang forhindrede Theatret fra at gjøre Udgifter i en vis Retning udover et vist Beløb, lettelig stade Theatrets Virksomhed og dets finantsielle Udbytte; ganske vist skulle Udgifterne kun anvendes hensigtsmæssig, [sideskift][side 008]saaledes at de kunne ventes at ville bringe Frugter for Indtægten, men ligesom det i de færreste Tilfælde vilde være muligt for Theatrets Bestyrelse ved Anlæggelsen af Budgettet at kalkulere Udgifter, som Omstændigheder, der indtræffe mulig et Aarstid derefter, kunne gjøre øieblikkelig nødvendige eller hensigtsmæssige, saaledes vilde Rigsdagen ogsaa i Almindelighed neppe se sig i Stand til eller fole sig kaldet til at indlade sig paa en Undersøgelse af Hensigtsmæssigheden eller Nødvendigheden af Foranstaltninger, der ofte paa det Nøieste ville hænge sammen med Theateradministrationens inderste Detail.

"Det er saaledes klart, at Theatret øieblikkelig kan blive i Forlegenhed for at erhverve en vis Skuespiller, eller at et lovende Talent kan tilbyde sig, men at Theatret — naar dets Lønningskonti ere fast normerede — er ude af Stand til at engagere Vedkommende, og Ingen vil drage i Tvivl, at Theatret da vilde stades — eller, som det i den almindelige Mening vilde hedde, begik en Feil — ved ikke at engagere den Paagjældende; dobbelt nødvendig viser sig Frihed i denne Henseende at være for Theatret nu, da der ved Siden af det bestaaer to andre Theatre, som forsaavidt virkelig optræde som dets Konkurrenter. Ogsaa med Hensyn til alle Slags Anskaffelser og løbende Udgifter er det nødvendigt, at Theatret har en vis Frihed; det er saaledes klart, at mangt et Stykke, som kunde bringe Theatret betydelige Indtægter, maa man betænke sig paa at bringe frem, eller vil man ialtfald ikke være i Stand til at bringe frem i en værdig og tilfredsstillende Skikkelse og Udstyrelse, dersom man ængstelig maa frygte for derved at paadrage større Udgifter, end en vis Konto kan bare; hertil kommer, at det for Theatrets Økonomi er af høieste Vigtighed at kunne gjøre Indkjøb i, store KvanKvan-titeter [sideskift][side 009]titeter navnlig i Udlandet, hvorved der bespares overordenlig; Theatret har allerede i de sidste to Aar jævnlig benyttet denne Fremgangsmaade og med overraskende Fordel; men det er her atter klart, at de Baand, som de lovbestemte Konti paalægge, kunne forhindre Theatret fra at gjøre større Indkjøb af Ting, som det ellers kommer til at betale langt dyrere.

"Det er langtfra Direktionens Mening at attraa for sig selv en ubunden og ukontrolleret Myndighed i Henseende til Anvendelsen af Theatrets Midler; Direktionen mener tvertimod, at der baade kan og vil skaffes en mere betydende og virksommere Kontrol med den økonomiske Bestyrelse, naar den Tanke, som den her har tilladt sig at udtale, virkeliggjøres; thi for det Første er det klart, at der vil kunne og formentlig bor af Direktionen forelægges Ministeriet et meget mere detailleret Budget end hidtil for Rigsdagen; og dernæst vil Direktionen, naar Afvigelser skulle finde Sted fra dette Budget, være nødsaget til at forelægge Ministeriet dens Forstag og Motiver, og Ministeriet, der ganske anderledes end Rigsdagen — om denne end vilde — kan bedømme Hensigtsmæssigheden af en eller anden administrativ Foranstaltning, der vil andrage en betydelig Udgift udenfor Budgettet, vil saaledes kunne føre en strengere Kontrol med Theatrets Administration, medens Theatret dog paa den anden Side vil opnaa strax at kunne erholde endelig og lovlig Approbation paa et Foretagende, hvorpaa der ellers først — hvis man end troede at turde bringe samme i Udførelse paa forventet Approbation — vilde kunne erhverves Sanktion langt senere og længe efter, at de Forhold og Omstændigheder, som havde fremkaldt samme, vare forsvundne og ude af Erindring.

"Naar der derhos selv hos Rigsdagen tidligere er fremfrem-kommet [sideskift][side 010]kommet Ønske om at befries fra de hyppig tilbagevendende specielle Forslag paa Budgetterne, som man erkjendte bragte Rigsdagens Forhandlinger alt for meget ind paa administrative Detailler, saa synes dette Forslag ogsaa at turde have Forventning om at mode Rigsdagens Billigelse, medens der paa den anden Side neppe kan frygtes for, at Rigsdagen ved at opgive en Kontrol, som den dog kun høist ufuldstændig kan udøve, og som lettelig enten maa blive lidet betydende eller hæmmende for Theatrets Virksomhed, og ved derimod at overlade den hele egenlige Kontrol med Administrationen af Theatrets Økonomi i Ministeriets Hænder skulde aabne Veien for Ødselhed, thi det vil være indlysende, at ikke blot Ministeriet vil være høilig interesseret i at modvirke en hensigtsløs Anvendelse af Theatrets Midler, men at ogsaa Theatrets Direktion, naar Theatret selv beholder et muligt Overskud af dets Virksomhed, og der ved Hjælp af et saadant kan blive Udvei til at udvirke Goder for Theatret, som ellers ikke kunde naaes, vil være stærkt opfordret til ved Siden af dens Bestræbelser for i enhver Henseende at fyldestgjøre, hvad Kunsten og et Nationaltheaters Værdighed fordre, tillige at anvende al Sparsommelighed, hvor saadan lader sig udøve, for at vinde Midler til andre Foretagender, hvoraf Theatret kan høste Gavn og Direktionen Ære; og navnlig er det en Selvfølge, at Administrationen af al Magt maa stræbe at tilveiebringe Midler til at formindske og efterhaanden afløse de betydelige Byrder, der alt ere paadragne Theaterkassen ved det sidste store Byggearbeide, og som endvidere maa blive betydelig forøgede ved den endnu forestaaende endelige Fuldførelse af Theaterbygningen.

"Naar den ovenciterede Udtalelse af Folkethingets Udvalg lægges til Grund for Budgettets Ordning, vil der forfor-mentlig [sideskift][side 011]mentlig kun være Anledning til i Finantsloven at optage Bestemmelser om følgende Poster i Budgettet: 1) Reglementerede Gager ved Theatret; 3) Feu; 7) Beneficegodtgjørelser, forsaavidt herunder indbefattes et Tilskud af 1200 Rdl. til Theatrets og Kapellets Enkekasser, hvorimod denne Post forøvrigt bortfalder, saasnart alle Beneficer ere konverterede til Gagetillæg, der opføres paa vedkommende Gage-Konti; samt endelig det faste Gagebeløb for Kapellets Personale.

"Derimod ville følgende Poster kunne udgaa af Finantsloven: 2) Ureglementerede Lønninger, som ville være Gjenstand for aarlig Bevilgelse af Ministeriet; 4) Saisonsdouceurer; 5) Extraordinaire Understøttelser; de derunder indbefattede 800 Rdl. i staaende Gratifikationer ere personlige Tillæg, der medføre Pensionsberettigelse og inddrages ved Vakance; 6) Dandseskolen; 8) Godtgjørelse i Anledning af Søndags- og Onsdagsforestillinger, der for Størstedelen ere personlige Tillæg, hjemlede ved kongelige Resolutioner, men som efterhaanden bortfalde ved Vakance og forøvrigt strax kunne forenes med Vedkommendes Lønninger; 9) Kommuneafgifter; 10) Udgifter af ubestemt Omfang; II. Udgifterne ved Kapellet, de faste Gager undtagne; III. Bygningens Vedligeholdelse, og IV. Reservefonds, hvorved det iøvrigt er en Selvfølge, at det engang stipulerede Afdrag paa Laanet til Bygningen vedbliver at paahvile Theatret som en Forpligtelse.

"I Henhold til det oven fremsatte Forslag om Forandring af Tidsrummet for Theatrets Regnskabsaar tillader Direktionen sig sluttelig at forelægge en Beregning over Indtægt og Udgift i April Kvartal 1859, hvilket vil være at henføre til Regnskabsaaret for 1858-59, samt et fuldstændigt Budget for 1859-60 ie: fra Tidsrummet fra 1ste Juli [sideskift][side 012]1859 til 30te Juni 1860. Ved Affattelsen af dette sidstnævnte Budget har Direktionen havt for Øie dels at samle saavidt mulig under Et alle de Poster, der henhøre til samme Udgiftsbranche, og man har saaledes henført til Kapellet nogle Beløb, der hidtil have været opførte paa Theatrets Budget, ligesom man har stræbt at forene de forskjellige Indtægter, der under forskjellige Benævnelser have været tillagte Theatrets underordnede Betjente, til Et, idet man tillige foreslaaer at normere disses Lønninger med Hensyn til de forandrede Konjunkturer, og endelig har man søgt at angive de under Konto "Udgifter af ubestemt Omfang" henhørende Poster, efter hvad de sidste Aars Erfaring under en i alle Retninger efterstræbt strengere Økonomi har vist, at Theatret behøver, med muligst Nøiagtighed i Detaillen, for at dette Budget tillige kunde tjene som et Normalreglement, fra hvilket der, forsaavidt de bestemt angivelige Udgifter angaaer, kun maatte ske Afvigelser med Ministeriets Samtykke, og hvortil Forklaringer ved Regnskabet overalt kunde slutte sig."

Det af Direktionen i Henhold til ovenstaaende Skrivelse udarbeidede Udkast til et Budget for Theatret og Kapellet lod i Hovedtrækkene saaledes:

A. Indtægt.

1) Budgetsum (3/4 for Finantsaaret 1859-60 og
1/4      -         -         1860-61)		50,000 Rd.
2) Forestillings-Indtægter (250 Forestillinger à
700 Rd.)		175,000  -
3) Andre Indtægter (Leie af Forfriskningslokalet
ved 250 Forestillinger à 3 Rd.)		750  -
		225,750 Rd.

[sideskift][side 013]

B. Udgift.

I. Theatret.
1a. Reglementerede Gager for Em- bedsmænd og Betjente	19,900 Rd. "  Sk.
b. for det egenlige Theaterpersonale	35,173  -   32  -
	------------------------	55,073 Rd.	32 Sk.
2. Ureglementerede Lønninger		28,100  -	64  -
3. Feu eller Spillepræmie		17,500  -	"   -
4. Saisondouceurer til Ikke-Feuberettige		3,635  -	"   -
5. Extraordinaire Understøttelser:
a. Staaende Gratificationer      800 Rd.
b. Gratifikationer for et Aar 3,000 -
	------------------------	3,800  -	"   -
6. Dandseskolen		1,800  -	"   -
7. Godtgjørelser i Anledning af de i sin ophævede Beneficeforestillinger		3,600  -	"   -
8. Godtgjørelser i Anledning af Søndags- og Onsdagsforestillingerne		1,730  -	"   -
9. Kommune-Afgifter		600  -	"   -
10. Udgifter af ubestemt Omfang		53,000  -	"   -
II. Kapellets Udgifter		37,353  -	32  -
III. Theaterbygningens Vedligeholdelse		2,000  -	"   -
IV. Reservefonden:
a. Forrentning og Amortifikation af det Sorøeske Laan	9,000 Rd.  "  Sk.
b. Til Fonden henlægges endvidere	8,557  -    64  -
	------------------------	17,557  -	64  -
		------------------------
		225,750 Rd.	"  Sk.

[sideskift][side 014]Med denne ikke ubetydelige Forandring i hele Regnskabsvæsenet og under en ny Chef, af hvem de Fleste ventede sig en Del paa Grund af hans høie Stilling, retskafne Karakter og Villiefasthed, begyndte det kongelige Theater sin

Hundrede og tolvte Saison