Anden Aargang.

1294Cavaleren og Damen, Komedie i Tre Akter, oversadt efter Hr. Goldonis Il Cavaliere e la Dama.

Det vilde være en slem Sag for Forfatteren, om man dømte hans Stykkes indvortes Værd og dets theatralske Interesse, efter den Virkning som det i Aften har giort i Skuespilhuset. Nogle af Skuespillerne havde i Aften givet sig saa stor Møie for at spille elendigt, at de kunde ikke have giort deres Roler, og følgelig det meste af Stykket mere kiedsommeligt. Saa ulykkelig kan endog den beste Forfatter blive, naar han har den Vandhæld, at faae sit Arbeide opført af Skuespillere, som paa al optænkelig Maade søger at tage Interessen bort fra deres Roler, og denne Vandheld havde vist Goldonis Stykke i Aften, som da det i sig selv er meget langt, og just ikke altid er lige interessant, varede vist over en Time længere, end det naturligviis burde vare, og hvem tvivler saa vel paa, at det var ennyant tilgavns?

Jfr. Bøtger i Donna Eleonores, Hr. Ørsted i Doctor Bounatestas, Hr. Bech i Balestras, Hr. Irgens i Don Alonsos, Jfr. Fogh i Donna Virginias, og Hr. Hansen i Pasqvins Roler, vare de af Skuespillerne som ved deres slette Aktion ikke allene giorde deres egne Roler kiedsommelige, men bragte Tilskuerne i saa slet et Lune, at endog de øvrige Skuespilleres ypperlige Spil, ikke kunde fornøie saa meget som det virkelig ellers burde. Hverken vil vi indlade os i vidtløftige Betragtninger for at bevise, at en slet Forestillelse af den halve Deel af Rolerne kan ganske fordærve et Stykke, og næsten for ganske spildte Fornøielsen for de andre, eller troe vi at nogen tvivler derom; i det ringeste ere vi forsikkrede om, at den som haver seet Cavalleren og Damen i Aften, skal sande med os. Af alle de anførte Rolefordærvere fortiener Jfr. Bøtger vist det øverste Stæd; vi sætte hende ikke saa høit, fordi hun er efter Ancieniteten den fornemste, men fordi hendes Spil overgik i Slethed alle de andres, ja overgik alt, om ikke just hvad der kan tænkes, saa dog i det minste hvad der kan beskrives; at udskrive alle de Stæder, hvor hun feilede, var at afskrive Rolen heel og holden som den er opført, og den Uhøflighed tør vi ikke begaae mod vore Læsere; samme Tone, samme Ansigt, samme Spil hun begyndte Stykket med, endte hun det i; hun begyndte i sin sædvanlige forskrækkelige Monotonie, og saaledes holdt hun det Replike for Replike; nu i en lang Role som blev halvanden Gang saa lang som den ellers havde blevet, hvordan meener man vel at den var at holde ud?

Hr. Ørsted spilte den første Scene han havde i dette Stykke, (som er første Akts 3die Scene,) allerbest; men siden Hr. Ørsted! en Sammenblanding af Pips, en Bonde, og vi veed ikke selv hvad det var for et Saracasmus; til Beviis kan blandt andre den tiende og ellevte Scene i 3 Akt tiene. Hr. Bech spilte sin Role ret tilgavns slet; for at overbevise ham derom, (thi Folk af minste Skiønsomhed behøve vi ikke at overbevise,) vil vi spørge ham, om han ikke spilte en utaalelig næsviis Dreng? og om hans Role og hans Frues gav ham Lov til sligt et Spil? Hr. Hansen lod det ikke heller feile for at giøre sin Role slet og unaturlig. Hvordan Hr. Irgens egentlig spilte, skal vi saa just ikke kunde sige, da vi ikke forstod et Ord af alt hvad han sagde. Jfr. Fogh jaskede efter hendes bekiendte priselige Sædvane, sin Role af.

Dersom de øvrige Roler havde havt samme Skiebne, som de anførte, havde det været ganske umueligt at udholde denne Komedies Forestilling, men da de øvrige Roler bleve saa vel givne, maatte man endda være fornøiet, skiønt man vildet være det tilfulde, dersom man med en god Samvittighed kunde sige det minste af det Gode om de allerede bedømte Skuespillere, som vi kan sige om Hr. Rose i Don Roderiges, Mad. Knudsen i Donna Claudias, Hr. Musted i Don Flaminios, Hr. Clementin i Anselmos og Jfr. Halle i Columbines Role. Hr. Rose spilte efter vor Skiønsomhed sin Role meget vel; den sande Ædelmodighed, Ædelhed og Forsigtighed, som Goldoni overalt har tegnet sin Roderigo med, udtrykte Hr. R.[Rose] i vore Tanker fortreffelig. Kun maaskee han nogle Stæder var i Deklamationen noget mere seen end Naturen vilde tillade det; men det var dog kun paa nogle Steder, hvor han spilte med Jfr. Bøtger, og bør man da ikke undskylde ham? — Den bizarre Karakter Donna Claudia haver, udtrykte Mad. Knudsens Spil i vore Tanker paa den naturligste og anstændigste Maade*). — Hr. Clementins Roles Karakter er en borgerlig Ædelmodighed og Ærlighed, som Forfatteren har uden Tvivl givet Anselmo for at lade den kontrastere mod Don Flaminio; Rolen spilte Hr. Cl.[Clementin] fortreflig overhovedet; de meget rørende Dialoger der ere hist og her i hans Role, kunde i vore Tanker være en Grund, hvorfor Hr. Hortulan burde en anden Gang spille den. Hr. Musted spilte sin Role i vore Tanker ypperlig, til Beviis kan blandt mange andre den anden Akts 11te Scene og tredie Akts 16de Scene være. Jfr. Halle gav sin Role overhovedet med al den Natur den burde spilles i.

Dette maae være nok sagt om Aktionen i dette Stykke; hvad Stykkets indvortes Værd angaaer, da kan det efter vor Skiønsomhed ikke nægtes Navn af et godt Stykke, da det haver ypperlige Situationer, og meget vel tegnede, vel underholdende og contrasterende Karakterer; blandt dets Feil kan maaskee dets Længde regnes; men man maa for alting erindre sig at Stykket er italiensk, og et Karakterstykke, og des Aarsag noget kiedsommeligt paa Skuepladsen, maaskee endog naar Donna Eleonores Role blev spillet bedre end den bliver. — Oversættelsen er ikke trykt, den er meget frie, dog ikke for meget, maaskee man kundet ønsket sig at Oversætteren havde daniseret det?

*) Vi sige med Villie den anstændigste Maade, og roser Aktrisen, at hun uagtet alle de bizare og uartige Træk, der er i hendes Role, dog erindrede sig, at hun skulde forestille en arrig Dame af Stand, som, hvor slet hun end kan være, dog bør være arrig med Anstændighed.

1753Myndlingen, Komedie i En Akt, oversadt efter Hr. Fagans la Pupille.

Myndlingens Role er tagen fra Jfr. Bøtger, og var i Aften given til Jfr. Fogh; uagtet man ikke saa just kan sige, at Rolen har tabt saa synderlig meget, kan man dog ikke heller sige, at den blev spilt som den burde, ihvorvel at, naar man kun tager Jfr. Foghs Monotonie an for en uforanderlig Feil, og ikke vil maale Aktionen efter Naturen, kunde hendes Aktion maaskee faae Navn af taalelig. Det er ellers en besynderlig Vane denne Aktrise er kommen i; hun er monotonisk i en høi Grad, og ligesaa monotonisk som Jfr. Bøtger, men hun er ligesaa hiapvoren i sin Deklamation, som den anden er langsom; de paralelle Arne som hun bruger uophørlig til at udtrykke alle Tanker uden Forskiel, bør hun aflegge, da denne Gestikulation er høist unaturlig. Om de øvrige Skuespilleres Aktion i dette Stykke, vil vi ikke tale noget, da det er før bedømmet.

2503Den uformodentlige Hiemkomst, Komoedie i En Akt, oversadt efter Hr. Regnards le Retour imprevû.

Vi bedømme dette Stykke strax, uagtet at det blev opført efter Pebersvenden, (hvorom det følgende Numer skal handle,) da det blev spilt imellem første og anden Aften Pebersvendene blev given. Det eneste mærkværdige i dette Stykke var, at Hr. Svarts giorde Prøve i Henrikrolen: hans gode komiske Pantomime i Dandsen, har formodentlig forledet Vedkommende og ham selv til at troe, at han havde det komiske Ansigt, som fordres til Komedien. Vi vil nu ikke tale om den Forskiel, som er imellem Pantomimen i Dandsen og i Komedien: at i den første understøttes Mimisten af Musikken, at det chargerte i den ikke falder i Øinene at den hele Indretning er unaturlig, og at enhver Bevægelse styres efter Takten; heller ikke vil vi erindre, at det er en langt anden Sag at gestikulere naturlig og komisk, og tillige deklamere vel; alt dette forbiegaae vi, og tale allene om Hr. Sv.[Schwarz], hvis hele Aktion var en Kopie af Hr. Belleroches, en slet Akteur ved Hoftheatret, og at hans Mæle er meget svagt. Skal han endelig være Akteur, maa han kopiere Naturen, endskiønt vi ønskede ikke at Hr. Svarts, som har saa ypperligt et Talent til Dandsen, og som et par Aars Undervisning af Nouverre vilde giøre en fortreflig Baletmester, skulde kun blive en maadelig Skuespiller; hans Haab for Fremtiden vil vi ikke bestemme; men han er dog allerede bedre end nogle af de nye Debutanter i Tienerrolen.