1494Landsbyepoeten, (sluttet.)

At vi ei fornøiede os ret meget i Aften, tilskrive vi mere Stykket selv, end Skuespillerne; — i Almindelighed kunde Aktionen gaae an; — og dersom Jomfru Bøtger, (som spilte den forstilte Taabeliges Role), havde chargeret sin Role mindre, og det barnagtige var udeladt med Trommen (*), kunde hendes Spil være got; — men vi maa tilstaae, at vi ei fandt os meget opbygget ved hendes Spil, da det efter vor Skiønsomhed var alt for overdrevet, endog i Forhold til hendes Role, og dersom vi ei havde kiendt Stykket i Forveien, havde vi i Sandhed indbildet os, at hun skulde spille en virkelig rasende i Stedet for en forstilt Taabelig. — Landsbyepoetens Role spilte Hr. Ørsted temmelig vel, og skikker hans Bygning og Aktion temmelig vel til Rolen. — Hr. Rose spilte Elskerens Role temmelig vel. — De øvrige Roler ere ei af stor Vigtighed, thi naar vi undtage den Scene imellem Hr. Hortulan, og Hr. Musted, (som var Marqvis), den beste i hele Stykket, og som gik saa temmelig af, hører der ei meget til at spille Resten; — her ere de øvrige Skuespillere: Hr. Clementin, som var Præsident, og Jomfru Fogh, som var hans Kone, Hr. Londeman og Mad. Knudsen, som spilte Marqvis hans Kone. — Mad. Hallesen giemme vi tilsidst, da hun ei er værd at nævnes blant de andre, endskiønt hendes Role af alle disse er den vigtigste. — I Aften spilte et ungt Fruentimmer[Uidentificeret] den lille Frøkens Role. — For hendes Aktion fordre vore Læsere neppe nogen Regnskab af os, og at vi endelig skal sige vore Tanker om hende, eller om den, som har gaaet hendes Role igiennem med hende, kan vi ei andet end sige, at den var slet igiennemgaaet, thi hun havde lært den uden ad, og remsede den kuns op, uden at forstaae den; — men ikke desto mindre kunde hun maaskee blive til noget, naar hun kom i gode Hænder, og skulde der engang blive en Planteskole, kunde hun maaskee dannes. — I øvrigt vidste hun sin Role paa sine Fingre, og bar saa i denne Henseende Fortrinnet for visse andre af Skuespillerne, som ofte lade den ligge hiemme; — at hun ei forstod hvad hun sagde, maa man tilgive hende som et Barn, og maaskee hun har det og tilfælles med andre? —

*) Saa vidt vi have hørt, skal dette være udeladt paa Hoftheatret.

1756Mændenes Skole, Comedie i fem Akter, oversat efter Hr. Molieres l'Ecole des Maris.

Mændenes Skole er et Intrigstykke, og Karaktererne i det ere ei med det stærkeste tegnede. — At den har sine Fortienester, og sine store Fortienester, kan neppe omtvistes, men at den er en af Molieres beste Stykker, troe vi ikke; — Intrigen synes at være noget sat paa Skruer, og noget overdrevent er den, saa vidt vi skiønne; — men dette uagtet er denne Comedie et smukt Stykke, og som oftest underholdende, skiønt det maaske mindre end de fleste af Molieres Stykker. — Oversættelsen lader kuns at være middelmaadig, i det ringeste forekommer den os noget stiv og udansk. — Paa Theatret behager Mændenes Skole unægtelig mere end i Studeerstuen, naar Rolerne, og i sær Hovedrolerne falde i gode Hænder. Sganarels Role i sær vil have en Skuespiller, som spiller latterlige gamle Mænds Roler med den sande Natur, — og naar vi sige vore Læsere, at Hr. Clementin spilte Rolen, har vi uden Tvivl sagt nok. — Aristes Role (som ei vil sige meget) blev spilt af Hr. Hortulan. — Hr. Roses (som var Valer) Role blev og overhovedet spilt meget vel. — Om Jomfru Bøtger, (som var Isabelle), torde vi ei sige, at hun just fornøiede os, — thi hun trak efter hendes priselige Vane saa uendelig Ordene ud, og var overalt for seen. Leonores Role vil ei sige meget, og blev spilt af Madame Knudsen. Jomfru Halle spilte Lisettes Role saa saa. — Hr. Hansen var Ergaste, og spilte Tienerrolen meget maadeligt, — mon det ei skulde være mueligt, at han kunde lade den heslige Vane at trække paa Ordene? — og dersom han lod være at staae med stiv Hals, saa var det og meget got. — Hr. Bech var Betient, og Hr. Prinsløv Notarius. — I Aften blev den syvende Scene i tredie Akt forstyrret, fordi et Vindue paa den Maskine, hvor Valer skal staae og opløse Knuden, ei kunde strax oplukkes. — Hvorfor bruges ei den Forsigtighed, at prøve Maskinerne i Forveien? —

739Florentineren, Comedie i 1 Akt, oversat efter Hr. la Fontaines le Florentin.

Dersom Hovedindholdet af dette Stykke ei havde været det samme, som det forige, nemlig, at en ung Pige narrer en gammel Mand, og havde Florentineren behaget os mere i Aften end den giorde; — om Skuespillerne behøve vi ei at sige meget andet, end det vi før har sagt om dem; — en Bøtger og en Hortulan giorde deres Sager efter vor Skiønsomhed ypperlig, — og Hr. Musted gav sig meget Umage at spille Elsker, og fortiener han derfor Tak og Opmuntring.

1247Jeppe Paa Bierget, Comedie i fem Akter, af Hr. Baron Holberg.

Da vi sidst sagde vore Tanker om Jeppe paa Bierget, (see dramat. Journal No. 22.) troede vi at have sagt saa meget, som at dette Stykke ei var et Mesterstykke, men ogsaa at det har sine mange Fortjenester. — I samme Recension talte vi om Syngestykker, hvortil vi ønskede os, at en Evald vilde beqvemme sig. — Vel har vi allerede en Oversættelse, og det er en ypperlig Oversættelse fra ham af Philemon og Bausis, som er forøget med nogle Arier, hvis Værd let skiønnes, naar man veed Forfatteren; — men denne Oversættelse med alle sine Fortienester, med alle sine Skiønheder er efter Skuepladsens nu værende Tilstand, saa vidt vi skiønne, ganske uopførlig. — Hvem skal spille Philemon og Bausis deres Roler? — Hr. Musted og Madame Knudsen? — nei! ingen af dem vil passe sig til disse Roler, som enhver, som kiender den, nok indseer, og vi sætte, om det nu kunde gaae an, vi sætte, om man nu reent kunde og vilde fornægte Øiet og Øret, hvem skal da spille Aret og Narcisse? — naar Komponisten vil sætte Musiken til deres Arier, som den bør være, vil den vist blive Jomfru Halle og Jomfru Fogh umueligt at synge dem. — Dog det er ei Hr. Evalds Skyld, da det er begieret af ham at sætte Arierne. — Var det mueligt at rette sig efter vore faa Sangere vi har, og Hr E.[Ewald] selv kiendte dem, (thi den der har i dette Stykke berettet ham Personernes Talenter til Musiken, og har indbildet ham, at og Jomfru Halle kunde synge Arets, og Jomfr. Fogh Narcisses Arier, har taget merkelig Feil), vilde vi neppe faae en bedre til at giøre Syngestykker. Dog nok herom. — Hvad Aktionen i Jeppe angaaer, da vil vi kuns erindre, at Hr. Hortulan ei lod være at tage Ridefogdens Kone paa Brystet, — at Hr. Hansen og Bech kunde deres Roler, og at Hr. Musted og Clementin gik med Hatten paa. — Enten Direkteuren har forandret dette, (skiønt dertil hør en stærk Troe), eller Akteurerne er os ligegyldigt, kuns det er bleven rettet. — Vilde de altid forbedre det, som de indsaae med Rette at være urigtigt, vilde de giøre sig selv den største Tieneste. —

1886Den pantsatte Bondedreng, Comedie i tre Akter, af Hr. Baron Holberg. —

Denne Comedie er neppe et af Holbergs beste Stykker, og uagtet det har mange ypperlige Steder, er det efter vor Skiønsomhed i det hele ei interessent nok. — Hele Intrigen er uden Tvivl noget usandsynlig, — men alt det uagtet, som man kan sige imod det er det ofte fornøieligt og underholdende for Nationen; — men det som skal giøre det interessant paa Theatret er Aktionen, og hvad den pantsatte Bondedrengs Role angaaer, skulde den neppe kunde falde i en naturligere Akteurs Lod end Hr. Londemans, — thi denne Skuespiller, uagtet hans Alder, spilte dog Rolen saa naturlig, som den fast kunde spilles. — Vertens Role blev spilt af Hr. Clementin, og uforbederlig spilt. — Hr. Ørsted var Faderen og den anden Vert, — og spilte den første Role i sær meget vel. — Hr. Hortulan var Hovmesteren. — Hr. Musted Raadsherre og Leander. — Jomfru Halle spilte sin Role i Almindelighed meget got, kuns det kom os for, som hun ei gav sig Tid nok, da hun skulde betænke sig paa Intrigen med den tossede Bondedreng, — men det lod som hun opspandt hele Intrigen uden at betænke sig. — Mad. Hallesen var Moderen. — De øvrige Roler er af ingen, eller dog liden Betydenhed. —

(Efterstykket i næste No.)