464Diderik Menschenskræk, Comedie i en Act, af Hr. Baron Holberg.

Dette Efterstykke har ei allene de mesterlige comiske Egenskaber, som ere endog de middelmaadigste af de holbergske Comedier egne, vi mene, det er ei allene riig paa de vittigste Indfald, men dets Intrige interesserer i vore Tanker meget; noget for indviklet og usandsynlig kunde vel den uformodentlige Hændelse med Elmire og hendes Datter synes, men Historien viser adskillige Exempler, som bestyrke denne Hændelses Rimelighed. — Katastrophen er ypperlig, den opløser hele Knuden baade rimelig og fornøielig. — Den Mængde af Scener, som denne Comedie indeholder, er, saa vidt vi skiønne, langt fra ikke en Feil, men tvertimod er nødvendig for at udgiøre det Heele. Dideriks Dialoger kunde vel synes at være for overdrevne, men hans Karakter, som er stor Pralerie, udfordrer i vore Tanker sligt et Sprog, overalt er det en meget vanskelig Sag for en Forfatter at passe det egentlige comiske Sprog. — Holberg er i vore Tanker den, som har allerbest truffet dette Sprog, og de Ord og Pralerier, som han lægger D. M. i Munden, ere, saa vidt vi skiønne, saadanne, som de bør være; — den Regel at udtrykke Naturen, har denne store Mand uden Tvivl endog i de meest overdrevne Karakterer paa det ypperligste fulgt, og at han lader D. M. udbasune de Tapperheder, som han bilder Folk ind at ban har giort i Tyrkiet, og at han har ladet ham bruge det overdrevne Udtryk med Storvizeren, støder ei Rimeligheden, da Erfarenheden viser, at der virkelig gives slige Mennesker; og vi sætte, at D. M. Pralerier var noget overdrevne, kan Forfatteren paa mange Steder undskyldes, i sær, da det er en meget vanskelig Sag at give Regler for det groteske comiske. Men det troe vi i dette ringeste, at enhver comisk Forfatter i alle saadanne Omstændigheder bør agte, nemlig ei at giøre Tingene imod Naturen; denne Regel, sige vi, er i vore Tanker den eneste, som kan foreskrives. — Vi ville oplyse dette med et Exempel: Forfatteren af D. M. og af Jakob von Tyboe, (som ligner meget Plautus hans Miles Gloriosus), har vel overdreven sine Heltes Stortalenhed; han har ladet dem dræbe en utrolig Mængde Mennesker, det er sandt, det er overdrevent, men han har dog ladet dem bruge en Kaarde; Jomfru Biehl derimod har i sin forelskede Ven (Comedie) indført Pralendorf; men hun har ei allene overdrevet Pralendorf, ei giort ham latterlig, (thi hvo kan lee af det, som ei kan være til?) men giort ham til Umenneske, at han havde stukket tre Mennesker paa sin Kaarde, kunde gaae an, thi det var en Kaarde, men at han brugte en Trommestok til at giøre Folk vaabenløs med, er ei allene intet smukt Indfald, men dømme vi ret slet intet, i det mindste er det meget tomt. — Vi troe altsaa, at man bør ei være alt for kræsen, og i Comedier af dette Slags, ei drive for meget paa Sandsynligheden; thi da troe vi neppe, at en Aristophanes, Plautus, Terens, Moliere, Regnard, kort, at ingen af de gamle Comedier vilde holde Prøven. — Dog dette maa være nok om denne Comedie, hvis Fortienester ere længe før vi bleve, bekiendte, og som altid bærer den første Comedieskriveres Mærker. —

Diderik Menschenskræks Rolle havde Hr. Clementin, som vi mene nu at være for gammel og stiv til denne Rolle, der udfordrer en mere burlesk Stemme, end Hr. Clementins, og vi holde for, at Hr. Ørsted bedre kunde spille den. — Henriks Rolle havde Hr. Londeman. — Denne Rolle udfordrer en stor comisk Acteur, og kunde ei faae en værdigere til at udføre den. — Hieronimus var Hr. Hortulan; — han spilte den meget vel, men hans Rolle kunde han gierne have vidst lidet bedre, og havde han vidst den, havde han ei løbet saa kiendelig vild i hans Replike til Henrik, da han havde faaet at vide, at han var af ham bleven narret. — Elmiers Rolle blev spillet af Madame Knudsen, hvilken, uagtet hendes Rolle ei udfordrer megen Action, dog altid underholdt sin Karakter, som hun burde, og ved alle Leiligheder anvendte det naturlige Theaterspil, hvoraf det er nok at erindre hendes udtrykkende Mine og den Bevægelse hun havde med Hovedet, da Hieronimus læste sine latterlige Anmærkninger af sin Tegnebog. — Hr. Musted var Leander. — Hr. Ørsted Christopher Maurbrækker. — Madame Hallesen D. M. Frue. — Jomfru Conradi, Elmires Datter. — Hr. Prinsløv Jøden; han spilte den meget got, men det kom os for, som hans Action faldt bort, da han agerede med Hr. Londeman. — Hr. Bech var Korporalen. —

1942Den politiske Kandestøber, Comedie i fem Acter, af Hr. Baron Holberg.

Denne politiske Kandestøber er den af de holbergske Comedier, som har og bør forskaffe sin Forfatter Navn af udødelig. — At opregne alle denne Comedies Fuldkommenheder var ligesaa unødvendig, som det er umuelig; det maa altsaa være nok at tale om Stykkets Subjekt. Om en politisk Kandestøber, eller om en indbildsk Borgere, som tilskrev sig Beqvemheder til en Øvrigheds Bestilling, om slig en Karakter er et beqvemt Subjekt til en Comedie, falder vel neppe nogen paa at spørge; — Spørsmaalet bliver da aliene, om den politiske Kandestøber er af Forfatteren saaledes udført, som den bør? — Dette Spørsmaal troe vi, at enhver maa bekræfte; i det ringeste veed vi ei, at Hr. Baron Holberg har glemt noget, som kunde, naar Sandsynligheden skulde beopagtes, mere giøre til at udpynte sin Kandestøber. — Interessen vil mange Hadere af Holbergs Comedier afstride denne Comedie, de sige nemlig, at slig en Karakter interesser ingen uden slige Folk; men det er just en Dyd hos Comedien, at den interesserer dem den skal være interessant; og hvorledes er det vel mueligt, at en Hovedperson i et Drame skal interessere alle lige meget? — Og overalt troe vi, at denne ypperlige Comedie interesserer alle, som kiender Nationen saa vel, som dens Forfattere; — vel tilstaae vi, at den i de Tider, da salig Holberg skrev den, interesserede mere, end den nu giør, men ikke desto mindre har den endnu saa meget nationalt hos sig, at den aldrig bliver kiedsommelig. — Og om den ei passede sig til vores Tider, om de politiske Griller hos Borgerne ganske og aldeles vare uddøde, maa den dog være enhver vigtig, da den for Resten og overalt i Episoderne har saa mange nationale Træk. — Ja disse nationale Træk og denne ypperlige Natur i disse bør udvirke Forundring, og en evig Høiagtelse for Forfatteren, en Mand, som endog hos den sildigste Efterslægt vil og bør blive udødelig. — De politiske Indbildinger, hvis Revselse har været Forfatterens Hovedhensigt, har han paa den beste Maade sat i sit fuldeste Lys, og den Forestilling af det politiske Collegium giør i vore Tanker lige saa latterlig en Virkning i denne Comedie, som Giestebudet i Thyest (en uefterlignelig latinsk Tragedie af Seneca) opvækker den største Grad af Skræk. — Noget overdreven kunde maaskee den Tirade synes, naar Kandestøberen tæller til tyve, da hans Kone giver ham Ørefigen, men denne Tirade giør alt for latterlig en Virkning , og morer Læserne og Tilskuerne for meget til at man skulde forbyde ham den; desuden veed vi ei, om det i Henseende til Kandestøberens øvrige Opførsel er saa unaturlig. — Hvad Eenhederne angaaer, da er Handlingens, saa vidt vi skiønne, paa det nøieste iagttaget, Episoderne ere alle fulde af den politiske Kandestøber, og ham seer og hører vi allevegne. — Men Stædets kunde maaskee bedre været iagttaget, i det mindste kan vi ei begribe, hvorfore Scenen skulde forandres, og at Personerne undertiden ere i Kandestøberens Stue, og dog siger, at de først vil gaae derhen, er uden Tvivl ei saa aldeles rigtig. — Hvad Sproget angaaer, da behøve vi ei at sige om det, at det er fuld af Natur og det sande borgerlige, i sær kommer det os ypperlig for i det politiske Collegium. En Ting er undertiden indfaldet os, og det er denne: Om de Dialoger, som de samtlige Politici her holder om de da værende Statsforfatninger ei kunde moderniseres til vore Tider. — Dette mene vi vilde uden Tvivl giøre denne ypperlige Comedie mere interessant nu, end den virkelig er; — men den Mand, som skulde paatage sig slig en Forandring maatte for alting giøre de nærværende Statsnyeheder ligesaa morsomme, som Holbergs ere. — Dette holde vi for vilde giøre en god Virkning, og dersom denne Forandring faldt i en Mands Haand, som kunde paatage sig den, vilde den politiske Kandestøber blive mere søgt, end den giør.

(Resten i næste No.)