1791 — 1792

Under 14de Maii 1791 tilskrev Finance-Collegium Directionen, at den ved Kgl. Resolution af 14 Januar sidstleden befalede Indskrænkelse i Stats-Udgifterne, og Besparelse i alle Fag, hvor samme var muelig, havde ved Collegiet foranlediget den Tanke, at alle de Pensioner, som hefte paa Theatrets Fonds, saavelsom alle de Sager, der endnu kunde ansees for at være extraordinaire, og følgelig ophøre med deres nærværende Besidderes Afgang, eller og at være af den Beskaffenhed, at deres fulde Beløb ikke bleve i Fremtiden at reglere for de Poster, hvortil de nu ere henlagte, og at følgeligen noget deraf i Fremtiden kunde bespares, samtlig bleve overtagne af Finance-Kassen, imod at det lige Beløb, som af bemeldte Kasse blev udbetalt, igjen kortedes i Theatrets Fonds, og at ligesom noget af slige Pensioner eller Sager ophørte, samme da hjemfaldt den Kongl. Kasse til Bedste. Over dette Forslag, som havde til Gjenstand i Tiden at opnaae en Lettelse for den Kongl. Kasse, anmodede Finants-Collegium Directionen at give sin Betænkning med en Liste over de Sager og Pensioner, som efter anførte Grundsætninger var at overtage paa Finants-Kassen. Men saa priselig dette Collegii Omhue end var for den Kongl. Kasses Fordele, saa indsaae Directionen ikke, hvorledes Theater-Kassen nogensinde kunde undgaae Pensioner til Skuespillere og Dandsere af begge Kiøn, naar de ved Skuepladsen havde opoffret Helbred og Kræfter, og naar de ei, enten formedelst Alder eller Svaghed, længer kunde gjøre Tjeneste; thi denne Udsigt, at de ligesom andre Hs. Majestæts Tjenere, ikke i deres Alderdom skulde see sig blottede for Livs-Ophold, er en Hoved-Aarsag, at de opoffre sig Theatret; Directionen befrygtede langt mere, at Pensions-Rubriqven skulde blive Theater-Kassen for besværlig, end den bør formode, at derved vilde blive noget at bespare, og om en Besparelsee ved Dødsfald fandt Sted, behøves den besparede Sum til Lønnings-Forbedringer, da adskillige tjene paa det Halve af den Løn, de efter Regulativet burde have, og som de i Grunden for deres Flid og Arbeide fortjene. Hvad Betjentene angaaer, da er deres Antal indskrænket efter yderste Nødvendighed, Souffleurens Medhielper undtagen, hvilket grunder sig paa Hs. Majestæts umiddelbare Befaling; deres Lønninger ere under det maadelige. Inspecteuren, hvis Løn efter Regulativet er 1000 Rdlr., nyder kun det Halve; Garderobemesteren, som har et møisomt Arbeide og betydeligt Ansvar, er kun ansat paa 350 Rdlrs Løn; Regisseuren paa 450 Rdlr., hvis tjeneste er ligesaa fortrædelig som arvelig. Maskinmesteren har en nogenledes passende Løn af 600 Rdlr.; og Theatermaleren, som har 500 Rdlr. og desuden faaer sit Arbeide betalt, er den eneste, der tjener anstændigt; de øvrige ere kun at ansee som Opvartere.

Førend Directionen kom til at fatte nogen endelig Beslutning over disse Gjenstande deels til Besparelse og deels til Indkomsternes Formerelse, fremkom en Plan og Tegning, med tilhørende skriftlig Oplysning, til flere Logers Indretning i Comoediehuset, til Fordeel for Kassen og Beqvemmelighed for Tilskuerne i Parterret, hvorefter Indkomsten for de Pladser, derved skulde vindes, blev calculeret til 10000 Rdlr. aarlig.

Den første Directeur lod dette undersøge af Professor Meyn og Hofbygmester Magens hvilke med flere Konstkyndige var enige i, at det ikke kunde udføres saaledes, at Tilskuerne kom til at see Handlingen paa Scenen; siden indhentedes Professor Harsdorffs Betænkning derover, den Mand, som 1773 havde restaureret Bygningen, og udvidet Salen for Tilskuerne; Betænkningen gik ud paa, at Loger, hvorfra Tilskuerne ei kunde see Handlingen paa Scenen, ei vilde blive søgte, om endogsaa Murene og Fundamenterne taalte denne Last; og endeligen at dertil vilde udkræves en langt betydeligere Bekostning, endog uden Fordeel, end man vel skulde formode, da Tagværket, som er gammelt og svagt, reent maatte nedtages, Murene tilligemed Proscenium forhøies, og hele Mechaniken forrykkes. Professor Harsdorff gav ellers den Idee Bifald, Professor Tode havde yttret i Maanedsskriftet Iris: at Logerne, istedet for, at de abonneres hele, kunde abonneres pladsviis ved offentlig Auction til den høistbydende for hver Saison, at Skillerummene deraf skulde borttages, paa det at flere kunde see Handlingerne paa Scenen; at der maatte indrettes magelige Pladser i Parterret, hvor Tilskuerne kunde sidde; at ogsaa alle Pladser der uden Forskjel skulde ved offentlig Auction overlades de høistbydende for hver Saison; hvilket han meente skulde gjøre en betydelig Forhøielse i Indkomsterne.

Derpaa befalede Hs. Majestæt Kammerherre Warnstedt og Professor Harsdorff at indkomme med Forslag om Forbedringer i Skuespilhusets Indre. Hs. Majestæts Befaling blev i Forestilling af 11te August allerunderdanigst opfyldt med Tillæg: "og skal jeg Professor Harsdorff bestræbe mig for at udfinde, hvad som endnu er muligt at anbringe i Salen til ydermere Forøgelse i Indkomsterne, uden at skade det Hele og uden at gjøre store Tilberedelser eller Nedbrydelser ved Huset, dog med nogen Opoffrelse i Henseende til Salens nuværende Regularitet og Skjønhed; ikke desmindre skal jeg søge at lempe det derhen, at den nye Tilsætning, om Nødvendigheden skulde udkræve den, tilsammentaget med hvad som forbliver af nuværende Indretning, skal udgjøre saa meget mueligt det Characteristiske af et godt Værk. I Særdeleshed skal jeg være yderst opmærksom paa, om mueligt at indrette Pladsen for de Kongl. Prindser og Prindsesser ved Hs. Majestæts Loge, at den kan blive rummeligere og beqvemmere."

Hs. Majestæt approberede, uden nogen Forandring, Loge-Skillerummenes Afskjærelse lige med Brystværket, og den foreslagne Forhøielse i Betalingen for Loverne og Pladslogerne Litr. A og B, tilligemed Professor Harsdorffs umiddelbare Forslag *)

Indkomsten ved Entreen i Theater-Aaret fra 1ste Mai 1777 til ult. April 1778 var 18,685 Rdlr. 3 Mk.; det høieste, hvortil samme indtil den Tid var udbragt; Aaret derpaa, steg Theatrets Indkomst til 24,056 Rdlr. 72 ß., og blev saaledes det første Aar forøget med 5,370 Rdlr. 24 ß.; en Forøgelse, som endnu i Aaret til ult. April 1784 voxte til 8,042 Rdlr. 64 ß., da Indkomsten blev i samme Aar ved Entreen udbragt til 26,728 Rdlr. 16 ß., uden at der i Skuespillenes Gang, (nemlig to Gange om Ugen paa Hoftheatret og to Gange paa Theatret i Byen) blev gjort nogen Forandring. Det var saaledes for Overtilsyns-Commissionen let gjørligt at forøge Reglements Udgifterne, som i Aaret 1778 bleve satte paa 50,868 Rdlr. efter de vacante Lønningers Afdrag, til 55,298 Rdlr. 80 ß. i Aaret 1784, en Forhøielse af 4430 Rdlr. 80 ß., som allene fik Sted paa Lønnings-Rubriken, uden at forøge Udgifterne paa de oeconomiske Artikler.

Det har (som af det foregaaende sees) for Directionen været ligesaa umuligt, som for den i Aaret 1784 nedsatte Commission, at gjøre nogen Indskrænkning i Theater-Huusholdningen; eller at sætte den paa en bedre og fordeelagtigere Fod end før. Nødvendigheden, foruden Lønnings Tillæg for Skuespillere, Dandsere og nye Lønninger for flere Skuespillere og Dandsere, har udkrævet at antage et Syngecorps med en forøget Udgift af 1500 Rdlr., som medindbefattet de 7000 Rdlr., der afgives til Capellet, tillligemed de forøgede Forestillings-Omkostninger, deels for de tilkomne flere Skuespils-Dage og deels for adskillige Ting i Anledning af de store Operaer, har gjort, at Reglementet er steget til 69,949 Rdlr. 28 ß., som er 15,200 Rdlr. 44 ß. høiere end ult. April 1784, foruden adskillige andre overordentlige Udgifter; hvorimod det i Theater-Aaret fra 1ste Mai 1790 til ult. April 1791 ikke har været mueligt at bringe Indtægten til høiere end 34,554 Rdlr. som omtrent kun udgjør 8000 Rdlr. mere end da Skuespillene bleve opførte paa begge Theatre. Saaledes har altsaa Theaterkassen havt en vedvarende Undervægt af Indtægt imod Udgift, der endnu saa meget mere forstørredes, da der aarlig til Statens Fordeel skulde indeholdes 7000 af Theater-Kassens Fonds, foruden en lige Summe til Capellet. Operationen med Logerne og den derpaa lagde Betalings-Forhøielse vil derimod i Fremtiden aarligen indbringe omtrent 7000 Rdlr. over det, Skuespillene indtil ult. April 1791 have indbragt. Det var altsaa nu først, da man har seet Udfaldet af denne Operation, at den nu afgaaende Bestyrelse kunde have vovet at indkomme med nogen nye og sikker Plan til et bestemt og forbedret Reglement for den følgende Tid, hvilket den altsaa nu, ved sin Entledigelse, maa overlade en følgende Direction. At Theatrets Indkomster ved Entreen, derefter vilde blive 22000 Rdlr. mere aarligt end de vare, da jeg, Warnstedt, tilstraadte Embedet, som nu gaaer paa det 15de Aar, derfor tør vi indestaae, naar Ordenen og Indretningen ved Entreen i Fremtiden vedbliver; omendskjøndt endog Afvexlingen i Skuespillene ei blev bedre end hidindtil, hvilket den unegteligen kunde have været, naar ei uovervindelige Vanskeligheder af nogle enkelte Personer, som oftest til Bekymring og Græmmelse for mig, som administrerende Directeur, havde gjort det umueligt.

Naar vi undtage nogle faa Yndlings-Stykker af Comedierne, der have et almindeligt Bifald, er det allene Musik-Stykkerne, der lokke Familier til at tage Logerne; thi vi vide af Erfarenhed, at de fleste allene ønske dem til Tirsdag og Fredag, hvorpaa disse Stykker opføres, derfor har Directionen sat Mandag og Fredag sammen, og Tirsdag med Torsdag deels for at holde begge Slags Skuespil i lige Agt, og deels for at gjøre en sikker Indkomst, som nu ved Loge-Abonnementet udgjør imod 20,000 Rdlr. aarlig. Nogle enkelte Familier, som et Par Gange om Aaret vilde see et Skuespil, kunde vel undertiden blive misfornøiede, fordi de ikke kunde faae Loger; men saa beqvemme de sig til Pladslogen, Litr. A. Ved Loge-Abonnementet slaae sig 3, 4, 5, 6 og flere Familier sammen om en Loge for en Saison, og dele Dagene imellem sig, hvorved Skuespils-Forlystelserne strække sig til langt flere Familier, end om Logerne vare at faae til Leie hver Aften, da en saadan Forening umuelig kunde finde Sted, og hvoraf vilde følge, at den største Deel kom til at staae ledige i September, April og Mai Maaneder og maaskee vilde neppe de to tredie Dele i den øvrige Tid af Saisonen blive tagne, uden de faa Gange de almindelig yndede Stykker kom frem, hvilke, naar de ikke skulde blive aldeles væmmelige for Hoffet og de Tilskuere, som søge Pladserne, dog ikke kunde gives saa ofte som en stor Deel Familier i Byen ønskede. Antog man derimod det, som stedse har været Brug ved den danske Skueplads, og som vel og er Brug ved de fleste andre, af Logerne forud kunde bestilles, var det ligesaa let mueligt, at de bleve heftede til enkelte Familier ogsaa paa denne Maade, da man hverken kunde eller burde controllere, hvor ofte hver Familie tog Deel i Forlysterne ved denne til fri Adgang offentlige Indretning. Havde Directionen altsaa fulgt **s Idee, at ophæve Loge-Abonnementet, da tør man forsikkre, at derved var blevet et lange større Antal Misfornøiede i Publico, end det, der nu er, over Mangel paa Loger, og at Theater-Forlystelserne vare blevne indskrænkede til et langt mindre Tal, end nu, uden at tale om det Tab, Theater-Kassen havde villet lide derved.

Det er meget lettere, at afvænne et Folk fra de offentlige Forlystelser, som det maa betale for, end det er at lokke det dertil; og at Misfornøielserne ikke have været saa store, eller Syngestykkerne saa væmmelige, som ** har villet finde dem, synes Theatrets Indkomster at bevidne.

Directionen havde troet, igjen at kunne indføre Tragedier, om det til en Afvexling havde vundet Kongehusets Bifald, og deriblandt at udmærke den skjønne Original Einar Tambeskjelver, deels for ikke at udelukke dette Slags høie Skuespil fra den danske Skueplads, deels for derved at danne Skuespillerne til en bedre Declamation; og deels for at faae flere originale Producter, hvoraf Charactererne mere passe sig for de danske Skuespilere, end de, som ere tegnede i adskillige fremmede Skuespil, hvis Udførelse ofte ubillig dadles baade af fremmede og vore egne Tilskuere.

Paa den danske Skueplads opføres Oversættelser af tydske, franske, engelsk og italienske Stykker. Ikke alene Torps diplomatique, hvoraf dog mange ere meget billige imod vores Skuespillere, men og andre Fremmede og Danske selv, som have reist udenlands, kræve meget ubillig af danske Skuespillere de samme Fuldkommenheder, som de have seet paa disse Nationers Skuepladse, hvor Stykkerne høre hjemme; men naar derhos bemærkes, at ethvert Folk har noget Charakteristisk, som ikke er tilfælleds for alle Nationer, og at enhver Nations originale Forfattere lade fremstille Charakteer-Tegninger: saa vil der ikke findes noget Skuespiller-Selskab af den Fuldkommenhed, at det skulde fremstille ethvert Folk ligesaa livagtigt, som det er at see i sit eget Land; og naar man saaledes vilde bedømme de danske Skuespillere efter Udførelsen af danske Originaler, turde man vel vove at sige, at Hs. Majestæt paa meget lidet nær havde opnaaet sit første allernaadigste Øiemærke med dette Theater. Havde man været heldig nok i at faae saa mange gode danske Original-Skuespil, at Oversættelser af fremmede kunde undværes, vilde den Sammenligning, der nu gjøres af Adskillige imellem den danske Skuesplads og Skuepladsene i andre Stater, saaledes blive mildere.

Nogle gode danske Stykker ere vel frembragte, og iblandt Syngestykkerne to: Balders Død og Høstgildet, som hvert i sit Slags er et Mesterstykke, men det synes, at Skuespil-Forfatterne især af Comoedierne ikke i Almindelighed ere lykkelige i Valget af deres Æmner i vore Tider; thi nogle afhandle Religionen paa Scenen, som om det var en Kirkehandling, andre Politiken, som om det var i Stats-Cabinettet, og atter andre Romanen blandet med Embeds-Handlinger: alle Gjenstande, der vel ligesaa lidet høre til Skuepladsen, som det er at formode, at deraf kan fødes noget Godt hos den Deel af Folket, der hverken kan tænke eller dømme efter rigtige Begreber. Den almindelige Satire, visse Lidenskaber og Moerskabs-Handlinger, om deri endog fremskinner nogen Farce, synes egentligen at høre til Skuepladsen, om man vilde følge berømte gamle Comoedie-Skriveres Ideer. Imidlertid har Directionen seet sig nødt til, for at faae nogle Nyeheder af Stykker, at tage dem saaledes som de have været.

En stor Deel af Theater-Personalet er fordybet i Gield, hidrørende fra Laan, som det i en ældre Periode blev dem tilladt at optage mod Theaterkassens Caution; skjøndt Nødvendigheden ogsaa siden havde udkrævet at see de Trængende hjulpne med nye Forskudde, deels umiddelbart af Theater-Kassen, og deels, som forhen, paa sammes Caution. Hoved-Aarsagen til denne Gield var, at i Aaret 1778, da jeg (Warnstedt) tiltraadte mit Embede, som Directeur og Chef for Theatret, blev det mig befalet, at jeg til Hendes Majestæt Dronningens Fødselsdag, istedet for det til den Tid afbrændte Fyrværkerie, der efter Rygtet kostede aarlig 6 til 7000 Rdlr., skulde paa et lidet dertil indrettet Cabinets-Theater besørge en smuk Operette, at jeg skulde søge at indprente Skuespillerne og Dandserne af begge Kjøn en anstændig Opførsel, at jeg maatte sørge for, de bleve anstændigen klædte, da de Kongel. Herskaber selv formodentligen vilde see Prøverne og Repetitionerne paa disse Stykker, og at afvende alt, som kunde have Udseende af Usselhed, og forekomme, at de ikke skulde overløbe eller yttre deres Nød for Hendes Majestæt. Theater-Kassen var den Tid alt for fattig, til at de deraf kunde hjelpes, og altsaa blev det tilladt, at de matte gjøre Laan mod Caution af Theater-Kassen, hvilket ved Kongelige Resolutioner af 21 April 1779 og 27 Julli 1780 allernaadigst blev stadfæstet baade for den Tid og for Fremtiden. En Sandhed er det, at det var Overbestyrelsen meget magtpaaliggende, at sætte Theaterfolket i en anstændig huuslig Indretning og skikkelig borgerlig Forfatning, for derved at udrydde de Fordomme, som ubillig herskede imod denne Etat, som een eller andens Nød og Trang, paa Sædernes Bekostning, vel og gav Anledning til, og hvormed Bestyrelsen selv maatte see igjennem Fingre. Dette er den oprindelige Aarsag til Theater-Personalets Skyld, der vel for nogle er gaaet videre end Hensigten i Begyndelsen var.

---

*) "Skjøndt vi meget vel vide, hvormeget een og anden har gjort sig Umage for at gjøre denne Operation forhadt, har Publicum dog i Almindelighed ikke mistydet den; thi vi søgte at forekomme Enhvers Ønske, ved at lade indrette alle muelige Fuldkommenheder i Logerne, og ved at lade anbringe Døre for Gangene til at forekomme Trækvind **). Ved Feststykker og deslige Lejligheder, naar Folket for at hædre det Kongelige Huus har været i Pynt, have vi selv modtaget dem af deres Vogne ved Biindgangene og besørget dem til deres Loger og Pladser, uden at gjøre mindste Forskjel paa Statsministerens Dame og Borgerens Kone, paa det de ikke skulde være udsatte for Uleiligheder ved den stærke og farlige Trængsel igjennem Hovedindgangen; med faa Ord, vi have med sand Iver og Glæde gjort alt for at gjøre Publicum det saa behageligt som mueligt ved Skuespillene. Naar et Fruentimmer, hvis Sæder have været kjendte for en uanstændig Side, har, som adskillige Gange har hændet sig, taget Plads, hvor Folket ikke vilde eller kunde taale hende, have vi for ei at forstyrre den almindelige Rolighed, strax og uden Opsigt raadet Bod derpaa, uden at følge juridiske Grundsætninger i Directionen, som maaskee kunde have fødet ubehagelige Scener; thi vi have saa megen Kundskab om Verden, at vi vel vide, at ubetydelige Anledninger ofte have havt farlige Følger." (Denne Erklæring var stilet mod Meddirecteuren Overauditeur Rosenstand Goiske, som havde dissenteret).

**) og standse Passagen.