Th. Overskou: Den danske Skueplads, i dens Historie fra de første Spor af danske Skuespil indtil vor Tid. Anden Deel. Kjøbenhavn, Samfundet til den danske Literaturs Fremme, 1856. 509 sider.

[Syvende Saison, 17. april 1754 til 9. Juli 1755, side 157-169]

[Oversigt over repertoiret 1754-55]


[side 157]Under Rappes Over-Direction gik Skuepladsen bestandigt mere og mere sin Undergang imøde. Det var derfor til hans store Glæde at Geheimeraad Volrath August von der Lühe, der i Mai 1754 blev hans Eftermand som Over-Præsident, i Begyndelsen af September beordredes til ogsaa at være Theatrets Bestyrer fra 1ste October. De [sideskift][side 158]48 Forestillinger, som Rappe, fra Saisonnens Aabning indtil da, med stor Møie fik bragt tilveie, var saa slet besøgte at hver af dem i Gjennemsnit kun gav 39 Rdlr. 4 Mk. 8 Sk., og der, med Undtagelse af den bedste, den 10de Juli, som indbragte 111 Rdlr. 5 Mk., ikke var en eneste ved hvilken Indtægten beløb 100 Rdlr., men derimod een, den 7de Juni, da den kun var — 8 Rdlr. 4 Mk! Fra von der Lühes Tiltrædelse gik det saa meget bedre, at Saisonnens samtlige 101 Forestillinger — hvoraf den bedste var den 29de Novbr. med 223 Rdlr. 2 Mk., — dog i Gjennemsnit hver gav 69 Rdlr. 1 Mk. Hele Indtægten var 6986 Rdlr. 4 Mk.; Udgiften 11404 Rdlr. 5 Mk., og paa Theatret hvilede ved Rappes Bortgang en Gjæld af 14623 Rdlr., hvoraf 2285 skyldtes Stadens Kasse, 2269 Directeuren Holm og 1079 var uafgjorte Regningskrav.

Med Rappe afgik Horn, og Directionen gjordes fuldstændig med Etatsraaderne, Politimester Torm og Borgemester, Raadmand Falsen, hvoraf den Første overtog Administrationen, den Sidste Kunstvæsnet. — Den nye Over-Directeur var en meget retskaffen Mand, som gjerne vilde virke til Skuepladsens Tarv, efter sin bedste Erkjendelse heraf, og var saa villig til at komme Personalet til Hjælp, at han aldrig, endog under Kassens allerslettelse Tilstand, svigtede sit Ord til Nogen, hvem han blot havde givet et svagt Haab om Understøttelse; men som Hofmand med Liv og Sjel vilde gjerne forekomme de Stores Indfald, og de baade for Kunsten og Kassen meget ugunstige Forhold, hvorunder han i sin lange Embedstid var stillet, tvang ham ofte til Beslutninger, der bleve saare skadelige for Anstalten og ikke sjeldent truede den med fuldstændig Opløsning. Den værste Omstændighed laae deri, at han, [sideskift][side 159]formedelst mange Forretninger, som af Stadens Borgere ansaaes for langt mere paatrængende og vigtige, ikke kunde føre et stadigt Tilsyn med Theatret, men maatte overlade den daglige Bestyrelse til Mænd, der ogsaa sadde i betydelige Embedsstillinger, og som oftest ikke havde hverken Lyst til at befatte sig med et brødløst og ærgerligt Hverv, eller Indsigt til at tjene Kunsten paa rette Maade; ei at tale om de Directeurer, der strax imellem Personalet udkaarede sig nogle Yndlinger, som de, paa Skuepladsens og de Dygtiges Bekostning, søgte at skaffe baade Herredømme og Fordele. De to Mænd, som tiltraadte Directionen med ham, havde for Resten Begge den bedste Villie til at virke for det, som, efter deres Mening, var godt og hensigtsmæssigt. Erik Jensen Torm, der afløste sin Svigersøn Frederik Horn, havde studeret, var siden bleven Livkarl hos Frederik den Fjerde, og, fordi han ved en ulykkkelig Kanonstøbning paa Gjæthuset reddede Kongens Liv, derfra befordret ind paa Pennes Vei, hvor han ved et lyst Hoved drev det til at blive Borgemester og Politiemester i Kjøbenhavn; men som 70aarige Olding egnede han sig kun lidet til administrerende Directeur ved et Theater, der var i en saa forvirret Forfatning. Enevold Falsen, en kundskabsrig og indsigtsfuld Mand, der havde Sands for Skuepladsens høiere Formaal, var en dygtig Raadgiver, men ligeledes for gammel til, under saa mislige Forhold, at kunne være en energisk Styrer og holde fast ved de Grundsætninger, han erkjendte for rigtige.

Hvad den nye Direction først tog fat paa, var at foreskrive sig selv en Forretningsorden, hvilket de foregaaende Directioner aldeles havde forsømt; og at gjøre Skuespillerne ivrige for en omhyggelig og kunstmæssig Udførelse af deres [sideskift][side 160]Roller, ved hos dem at vække en rigtig Anskuelse af deres Kald, saa at de ikke, som hidtil ofte havde været Tilfældet, endog med nogle af de meest Begavede, blot skulde stille sig som Opgave, at gjøre deres Personer indtagende eller moersomme for Publikum, og derfor udstaffere de alvorlige Roller med Affectation, Coquetterie og Flitterstads, de comiske med Løier, Grimacer, selvgjorte Vittigheder og Narredragter. Efter at have skaffet sig nogenlunde Kjendskab til Personalet, Repertoiret og Skuepladsens indre Tilstand, holdt de fire Directeurer den 28de December 1754 paa Christiansborg et Møde, hvorfra de vilde tage Udgang for den fremtidige Betstyrelse. Først blev den Deliberations-Protokol, som Benzon for over 4 Aar siden havde skrevet Titelbladet til, men hvori der siden det Øieblik ikke, under to Directioner, var indført en Linie, taget frem og "authoriseret" af v. d. Lühe, som fremtidigen sørgede for at der, skjøndt noget uregelmæssigt og ofte med lang Tids Mellemrum, i den indførtes Beretning om de vigtigste administrative Forholdsregler. Derpaa foretoges adskillige ubetydelige Sager, hvoriblandt Dansemester Stolles Afskedigelse fra Saisonnens Slutning, og endelig blev, som en Nytaarsgave til Skuepladsn, underskrevet følgende, ved den, med Hensyn til en kort og klar Betegnelse af Skuespillerens Opgave saavelsom til en i faa Bestemmelser fortsat god Tjenesteordning, meget indsigtsfulde Affattelse mærkelige

"Instruction for Troupen ved den danske Skueplads i Kjøbenhavn

  1. De bør i deres Action paa Skuepladsen beflitte sig for alting at tage Velanstændigheden iagt, nøie udstudere de Personers Charakteer, som de skal forestille [sideskift][side 161]og søge at exprimere deres Affecter og Passioner efter Stykkets Hensigt og Øiemeed, overeensstemmende med Personens Stand og Condition og de adskillige Omstændigheder, de befinde sig udi, uden at outrere deres Action over det, som er naturligt, rimeligt og sømmeligt, eller ved nedrige og ubeqvemme Fagter og Lader at gjøre Actionen for Tilskuerne anstødelig.
  2. Dersom dem, ved et Stykkes Repetition, det være sig et nyt Stykke eller et gammelt. Original eller Oversættelse, skulde forekomme Noget, stridigt imod dette Foranførte, eller Expressioner, som vare forargelige imod Ærbarhed og gode Sæder, da bør de give det tilkjende for den Directeur, som haver Opsyn med Skuespillene, paa det at det i Tide kan corrigeres og rettes, om muligt er, eller Stykket hellere reent casseres; thi de danske Spil bør ikke alene opføres Tilskuerne til uskyldig Forlystelse, men derhos, (om muligt er), heller tjene til at rette Feil end at fordærve gode Sæder.
  3. Deres theatralske Dragt bør udvælges med Skjønsomhed efter ethvert Stykkes Medfør og (saa vidt skee kan) efter det Lands Skik og Brug, hvor Scenen er, saa og efter Personens Alder, Stand og Værdighed, især bør ogsaa iagttages om Personens Rolle er alvorlig og raisonable eller latterlig og urimelig, da endog Klædedragten bør kunne tjene til at annoncere den Charakteer, som Personerne i Skuespillet skal forestille, thi der bør ikke noget forsømmes eller ringeagtes, som kan tjene til at gjør Stykket for Tilskuerne behageligt. Skulde Troupen imellem sig selv ikke kunne blive enige i denne eller andre saadanne Ting, [sideskift][side 162]bør de i Tide forespørge sig derom hos Directeuren for Skuespillene heller end paa deres egen Haand at hazardere Noget, som ikke passede sig, men kunde vanhelde Stykket og mishage skjønsomme Tilskuere.
  4. Til at lære et Stykke paa 5 Acter i Vers eller i løs Stiil tilstaaes dem en Tid af 6 Uger; et Stykke paa 3 Acter 4 á 5 Uger, efter dets Vidtløftighed, og til et Efterstykke 3 Uger at regne fra den Dag af, at Rollerne ere Enhver udleverede, og paa det at de ikke skal have nødig at bebyrde deres Hukommelse til Unytte med at lære det, som ikke er deres Rolle, bør den, som udskriver Rollerne, ikke anføre derudi videre en nogle af dens sidste Ord, som der skal følge Tiltale eller Gjensvar paa, og for det Øvrige rigtigt anføre Acterne og Scenerne efter deres Orden. I den fastsatte Tid maae Repetionerne paa Stykket være fuldførte og enhver Acteur og Actrice have saaledes lært sin Rolle, at de Stykket paa Theatro ufortøvet kan forestille. Skulde Nogen, formedelst Efterladenhed, ikke findes istand dertil, efter saa rum en Tid, og Stykket desaarsag ikke kunde spilles til bestemte Tid, bør den Skyldige derfor have forbrudt Fjerdeparten af een Uges Gage.
  5. Enhver af Troupen bør uvægerlig imodtage og spille den Rolle, som dem tilsiges af den Directeur, som have Tilsyn over Skuespillene, og, om nogen Acteur eller Actrice skulde (imod Formodning) sætte sig derimod og en anden desformedelst i dens Sted maatte beskikkes, da skal samme vægerlige Acteur eller Actrice have forbrudt sin Gage for hver den Gang bemeldte Stykke siden spilles, hvoraf den, som træder i den [sideskift][side 163]Uvilliges Sted, foruden sin egen, bør at nyde den halve Deel og den anden halve Deel til Kassen at være forbrudt, og bør det ikke tjene den Vægerlige til Forsoning, at den i samme Stykke faaer en anden Rolle.
  6. Om nogen i Troupen formedelst betimelig anmeldt Svagheds eller andet lige gyldigt Forhold, ikke skulde kunne indfinde sig og spille sin Rolle i et eller andet allerede anmeldt Stykke, men en anden af Troupen, som liden eller ingen Rolle havde i samme Stykke, fandt sig istand dertil, og villig indgik og forsvarlig udførte den Udeblevnes Rolle, da holdes det billigt at samme Person for sin Redebonhed at fornøie Publikum og vedligeholde Skuespillenes Credit bør nyde af den Udeblevnes Gage en billig Recompense, efter Directionens Sigelse, for den eller de Gange den Udeblevnes Rolle saaledes ved Een eller Anden bliver spillet. Men om Udeblivelsen skulde være skeet af Modvillighed og uden skjellig Føie og Aarsag, da bør den Skyldiges hele Gage for hver Gang den ikke selv spiller sin Rolle være forbrudt.
  7. For at undgaae Fortrydelse hos Tilskuerne over altfor langvarigt Ophold, hvorover af Mange er klaget, da bør Comedien begyndes præcise Klokken 5 slet og ingen unyttig Forhaling skee imellem Acterne eller imellem Hoved-Comedien og Efterstykket. Skulde Nogen befindes, ved Paaklædning eller Omklædning, eller i andre Maader uforsvarlig og unødvendig at forhale Tiden, da skal det af de tvende Acteurs, som herefter beskikkes til deslige Tings Paaagtning, optegnes, og den eller de Skyldige forbryde derved, om [sideskift][side 164]de ere af 1ste Klasse ½ Rdlr., af 2den og 3die Klasse 2 Mk. for hver Gang de befines i saadan Brøst.
  8. Ethvert Stykke, være sig nyt eller gammelt, bør med Flid repeteres og saa ofte, at de kan være færdige at gaae frem dermed til bestemte Tid og Enhver gjøre vedbørlig Skjel for sin Rolle, og bør Enhver at møde paa Repetitionen, hvad heller de have Rolle i Stykket eller ikke og til det præcise Klokkeslet, som de tvende Acteurs, der i den Maaned have Tilsyn dennem ved næste Samling tilsige, uden at nogen Løbetime accorderes. Den eller de, som udebliver og ikke er tilstede at svare med Tiltale og Gjensvar, naar det falder, eller ere komne tilstede, men udenfor maae opsøges og indkaldes, ansees derfor ligesom i næstforegaaende 7de Post.
  9. Men udeblive de een Time over Tiden, da ansees det som de vare reent udeblevne og i saadant Fald bøde de dobbelt. Skulde Nogen indfinde sig ved Repetitionen beskjænket eller yppe Kiv og Trætte og falde de Andre besværlig med nogen Slags slet og uanstændig Opførsel, da bødes derfor atter-dobbelt, og Repetitionen bør dog ligefuldt af de andre Tilstedeværende at fuldføres; men skulde saadant tildrage sig en Aften naar Comedien opførtes for Publicum, og det blev kjendeligt, at Personen ikke var istand til at gjøre Skjel for sin Rolle, eller ved sin mislige Opførsel confunderede de Andre og forargede Tilskuerne, bør den Skyldige have en heel Uges Gage forbrudt, og visse saavelsom andre, ikke her navngivne Forbrydelser, forbeholder Directionen sig at ansee med endnu føleligere Straf efter Forbrydelsernes Art og Omstændigheder.
  10. [sideskift][side 165]Det recommenderes Dandsemesteren, det mindste een Gang om Ugen at informere de nye Actricer i franske Dandse, hvilket maa skee paa Comediehuset og ikke andensted. Bliver Nogen ude, naar de paa Directionens Vegne, ved de tvende Acteurs, som have Opsyn, ere tilsagte, og ikke møde til bestemte Tid, forbrydes derved som i 7de Post, og om det er Dandsemesteren selv som udebliver, afkortes ham for hvergang 1 Rdlr. Om nogen af Troupen, som haver god Stemme og Disposition til Vocal-Musiken maatte behøve Anførsel og Information derudi, da eragtes det billigt, at Mr. Thielo, som nyder Pension af Comedien, lader sig finde villig derudi at gaae tilhaande i det mindste een Gang om Ugen for eller efter Repetitionen, hvormed bør forholdes som forhen i denne Post meldt er.
  11. Tvende af Acteurerne, nemlig een af de ældste og een af de yngste, skal hver Maaned have Indseende og staae til Ansvar for denne Instruxes Efterlevelse; den Ene skal antegne hvad Forseelser, som maatte begaaes, og den anden skal attestere den skriftlige Rapport, som derom ugentlig bør indgives til den Directeur, som har Opsyn med Skuespillene, og efter hans Anviisning blive Mulcterne indeholdte af den Directeur, som haver Kassen under Regnskab. Skulde de, som Opsynet er betroet, see igjennem Fingre med Forseelser og forsømme det at andrage, skal de være selvsamme Mulcter undergivne som de Vedkommende have forbrudt, og de Skyldige ikke destomindre at bøde efter Instruxen. Disse tvende Acteurs afløses hver Maaneds Udgang af een af de paafølgende Ældste og Yngste, [sideskift][side 166]indtil det har gaaet Touren igjennem, da det igjen forfra tager sin Begyndelse, at saaledes god Skik og Orden stedse i Troupen kan vedligeholdes. De Mulcter, som i saa Maade indkommer, vil Directeuren disponere over til Værkets Tarv og Bedste.
  12. I det Øvrige er Directionen sindet, at vise al Velvillie imod alle dem, som med Nidkjærhed iagttage deres skyldige Pligt og efter Evne søge at befordre Comediens Fremtarv, som er deres eget Gavn og Bedste, hvorfor det ogsaa være Enhver i Troupen tilladt at hvad de til Comediens eller deres egen Tarv og Nytte have at bringe udi Forslag, men imellem dem selv bliver det dem forbudet at oprette Vedtægter eller dictere Mulcter, saasom det ikkun giver Anledning til Tvedragt og andre onde Følger.

    Denne Instruction, som stedse ved Comediehusets øvrige Documenter skal forblive, communiceres Troupen til vedbørlig Efterlevelse under vores Hænder.
    Datum Hafniæ den 28. Decbr. Anno 1754.

    v. d. Lühe.     Torm.    Falsen.    P. S. Holm."

Den igjennem denne Instrux udtrykte Villie til, fremfor alt, at opretholde en god dansk Skueplads, havde v. d. Lühe allerede maattet blive utro. Den skrækkelige Forfatning, hvori han fandt Kassen, nødte ham strax ved hans Tiltrædelse til at finde paa Noget, hvorved Theatret kunde faae bedre Søgning, end Comedierne havde været istand til at forskaffe det. Den Eneste, som var ved Haanden, og der tillige blev anbefalet af Hoffet som Noget, hvori Publikum vilde finde en ganske anderledes tillokkende Fornøielse, end i Comedier spillede af Danske, hvilke nu [sideskift][side 167]engang "ikke havde Naturel til theatralske Actioner", var italienske Intermezzer, som under Scalabrinis Anførsel kunde gives af hans Kone og hendes gamle Medspiller, Gaggiotti. Disse tre Italienere bleve derfor antagne, med 12 Rdlr. for hver Aften, til, paa selv samme Tid og Sted som den italienske Opera gav sine Pragtstykker, at udføre Intermezzer efter Comedierne. I Begyndelsen hjalp det endeel og skaffede ogsaa Theatret den Ære at have Kongens Besøg, men snart gik det som man maatte vente. At to Personer fem, sex Forestillingsaftener efter hverandre udførte, i et Publikum uforstaaeligt Sprog, en og samme Spas, og derpaa begyndte paa en anden, der var ganske i samme Smag, for at hegle ligesaa ofte paa den, dette maatte, hvor moersomme de to Alenespillere end vare, tilsidst falde Publikum temmelig kjedsommeligt. Allerede i April havde man faaet nok deraf, og ved Saisonnens Slutning gave Comedierne bedre Huus uden end med Intermezzer. Kassen nyttede de kun lidt og Kunsten skadede de meget; thi Mad. Scalabrini og Gaggiotti kappedes om at udpynte dem med Bajasstreger, hvis jublende Optagelse af Publikum var de danske Comedianter saa fristende, at de, til Trods for Instruxens gode Formaninger, søgte at efterligne og overbyde dem, hvor de blot kunde tage Leilighed dertil. Ikke destomindre havde de tre Italienere, ved deres høie Patroner, sat sig saaledes i Gunst hos Directionen; og i den Grad vidst at give deres Præstationer Anseende af at være Theatret fordeelagtige, at der, uagtet Kassens saare slette Tilstand, blev i Saisonnens Løb givet dem "Douceurer" til Beløbet af 350 Rdlr.!

[sideskift][side 168]En af Directionens ivrigste Bestræbelser gik ud paa at faae en Actrice til de mange ledige Elskerinderoller. Nøden var saa stor, at man lod enhver, der meldte sig, offentlig forsøge sin Lykke. Saaledes kom ikke mindre end fire Debutantinder frem i ikke fuldt fire Maaneder. Jfrne. Thorsager og Bang gjorde ingen Lykke og fik derfor snart Afsked; Jfr. Marie Petrejus behagede heller ikke meget, men blev antaget med 2 Rdlr. ugenlig, fordi man ikke havde nogen bedre, thi Jfr. Marie Lever, der fandt den bedste Modtagelse, men endnu var uconfirmeret og ikke kunde læse, blev, med 1 Rdlr. om Ugen, meest antaget for engang at erstatte Mad. Lund i Pernille- og Soubretteroller.

Intet af Saisonnens nye Stykker vakte synderlig Opmærksomhed. Holbergs hidtil uopførte "Republiken" og "Philosophus i egen Indbildning" gjorde, ligesom Paulis, hans gamle Avindsmands, i Grønnegade spillede "Den seende Blinde", aldeles ingen Lykke. At "Den forklædte Doctor", "Mændenes Skole" og "Democrit" i længere Tid holdt sig paa Scenen, var for en stor Deel at tilskrive Clementins bestandige yppigere fremblomstrende og almindeligere erkjendte store Genie i Udførelsen af comiske Charakteerroller; ved de første Forestilinger fandt de langt mindre Bifald end Eenactstragedien "Zeloide", hvori Rose og Jfr. Bøttger bleve stærkt beklappede og gave det Rørendes mange Yndere Haab om, at der snart igjen "kunde spilles saadanne Stykker, som skulde meritere smukke og polerede Folks Bivaanelse".

Den 14de October aabnede Mingotti, som atter benyttede den danske Skueplads for den fastsatte Leie, den italienske Operas Saison med Sartis "Antigone" og "to Balletter, den første om en Chineser, den anden en preussisk [sideskift][side 169]Soldats Excercitier i et Campement". Som en erfaren Entrepreneur, der vel vidste, at Massen er endnu mere nyfigen efter at titte ind i det Røre, hvorigjennem Kunstværket kommer frem, end efter at see dette færdigt, havde han imidlertid den 12te, for fuld Forestillingspriis, givet Publikum en "Præsentation af Generalprøven, med de prægtige Decorationer og alt, undtagen Klæderne", hvorved han opnaaede en betydelig Indtægt. Foruden denne Opera gaves "Ganguir", "Demofonte" med to nye Dandse, "den ene af Parykmagere og Skræddere, den anden af hollandske Matroser", og den her af Sarti fuldendte "Ciroë riconosciuto", som den 21de December kom til første Opførelse med to Pantominer, "den ene med Bønder, den anden med Harlequin, Pantalone og andre Masker". — Om det Personale, som Mingotti havde samlet til denne Saison, hvori Operaen nød Kongens Yndest i saa høi Grad at han i det mindste hver Løverdag besøgte den, vides kun, at han tilligemed Marianne Galeotti, som var her for tredie Vinter, havde hendes Søster Vittoria til Primadonnapartier.


Korrekturlæst 2007. Opdateret af