Nye Bidrag til Oplysning om den danske Skueplads i dens første Aar.

Meddelte af Chr. Bruun.

Den Skildring, Overskou har givet af den danske Skueplads i dens første Aar, er for en stor Del støttet paa de forskjellige kongelige Bevillinger og Resolutioner, som bleve givne i Anledning af de fra Theater-Entrepeneuren og Directeuren indkomne Suppliquer, og som Werlauff meddelte Rahbek, der indrykkede dem i Tidsskriftet »Hesperus«, fjerde og femte Bind. Werlauff fremdrog disse Aktstykker fra de vigtige Protocoller, »Sjællandske Registre« og »Sjællandske Tegnelser«, som dengang bevaredes i Cancelliets Archiv; derimod benyttedes ikke en anden ligesaa indholdsrig Række af Kildesamlinger, nemlig »Extracter af Suppliquer« og de saakaldte »Indlæg« ¹). Disse forskjellige Samlinger, (hvortil ogsaa hører Conseil-Protocollen), som nu alle findes i det kongelige Geheimearchiv, supplere hverandre saaledes, at, forsaavidt Suppliquerne ere bevarede, hvilket ikke altid er Tilfældet, man har Suppliquen, eller idetmindste en Extract af Suppliquen, Indstillingen til Conseillet, Conseillets Beslutning og endelig den kongelige Resolution. De nævnte Indlæg ere af stor Vigtighed og indeholde i mangfoldige Retninger betydningsfulde Bidrag til Oplysning om mange indre Forhold, idet de bestaae af de originale Andragender til Kongen, Anbefalinger, Betænkninger, Memorialer etc. Det bedste Vidnesbyrd herom er netop de Bidrag, som i det Følgende fra denne Kilde meddeles om den danske Skueplads i Aarene fra 1722 til[Side 355] 1728. Ganske vist forandre de intet Væsentligt i hvad der hidtil er fremkommet om Skuepladsens Historie, hvilket naturligvis ikke kan være Andet, da Hovedsagen altid maa blive Kongens Resolutioner, som længe have været kjendte. Men de ere dog af megen Interesse, idet man dels faar at høre selve de Mænd tale, som have staaet i Spidsen for den danske Skueplads, dels lærer en stor Mængde Enkeltheder at kjende, som bidrage til at give et langt fyldigere Billede af den hele Begivenhed, end man hidtil har været istand til at fremstille.

Medens saaledes meget Nyt er fremkommet, er der en Retning, i hvilken Bidragene Intet oplyse. Det er Spørgsmaalet om, hvem de vare, som toge Capion og Montaigu i deres Beskyttelse og ved deres Indflydelse understøttede den danske Skueplads. Heldigvis er der fundet et lille Digt af Montaigu, som giver et ikke uvigtigt Bidrag til Besvarelsen af dette Spørgsmaal, og som derfor er meddelt paa sin Plads i den historiske Følge.

Den danske Skueplads aabnedes den 23. September 1722. Dels for Fuldstændighedens Skyld begynder Rækken af de nye Bidrag nogle Aar tidligere, nemlig 1718, dels fordi det er af Vigtighed at erfare, hvorledes de Mænds Stilling var, som satte den danske Skueplads i Gang; thi den havde stor Indflydelse paa det heldige eller uheldige Udfald af deres Bestræbelser.

Det har ikke været Udgiverens Mening at skrive Skuepladsens Historie i disse Aar paany, men blot at fremføre de nye Bidrag. For dog at knytte det Hele mere sammen, ere de tidligere kjendte Resultater ganske kort berørte med Hen- visning til hvor de udførligere ere omtalte.

I.

I Aaret 1718 har Etienne Capion indgivet en Supplique til Kongen, som ikke er bevaret. Extracten lyder saaledes: »Efter K. mundtlig bevilling har hand indrettet et Theatrum til Marionet-spil, suppl. om privileg. at ingen fremmede Comedianter Linie-Dantzere etc. maa spille her uden hans tilladelse og hans inspection.. Den 16. December var Sagen for i Conseillet, hvor det besluttedes: ref. K. og indstilles«. Kongens Resolution blev: »Hvad Marionetterne angaaer, da kunde saadant[Side 356]vel accorderes; men det øvrige kan ikke tillades.« (Werlauff, Historiske Antegnelser etc. S. 218).

Et Aars Tid efter indgav Capion og v. Qvoten følgende Supplique:

Allerdurchläuches^tr Grozzmächtigs^tr
allergnädigster Erb-König und Herr.

Zu Ewr. Königl. Mayst. Hohen gnaden fallen wir beede allerunterthänigst zu fusz mit dehmüthigster Bitte auf dieses Memorial ein gnädiges Auge zu werffen, da wir unterthste dancksagen für die hohe, Königl. Gnade so wir bis dato ge- noszen mit Dero allergnädigsten Bewilligung, in dem kleinen Gieszhaus aufm Königs Marck, alsz Comoedianten zu agiren. Da wir Beede alte Leuthe unszer weniger Armuthlein in so weit in das Hausz gesetzt, So gelanget ahn Ewr. Königl. Mayst unszeres allerunterthsts höchst flehent suchen undt bitten dahin, dasz wir beede allerunterthsst Knechte ausz dero hohen Gnaden Handt die Allergnädigste hohe Privilegie erlangen mögen, dasz kein frembder unsz in diesem Stuck-Brodt verhinderlich und Einpass thun könne, Dahingegen vor obligiren wir unsz dasz wir allezeit dasz Haus mit guten Leuthen versehen undt in dem standte wohl versehen werden. Für welche Hohe Königl. Gnade wir Beede alte Leuthe nebst Frau vndt Kindern den Allerhöchsten Tag und Nacht in unszerm Gebett ahnruffen werden, dasz Er dieselbe nebst dem hohen Königl. Erb.-Hausz bey beständiger gesundheit undt allem Selbsterwunschten hohen wohlergehen noch lange Jahre erhalten wolle, Die wir Ersterben lebenslang.

Copenhagen 5 (?)
9br 1719.

Ewerer Königl. Mayst:
Unszeres allergnädigsten
Erb Königs undt Herren
allerunterthänigste Knechte
Estienne Capion.   Salomon Paulsen
v. Qvoten.

Den 1. December 1719 indstillede Conseillet til Hs. Kongl. Majestæts Naade: »Naar de var i den stand noget got at kunde agere, saa kunde deres ansøgning vel vorde accorderit; man vidste ellers ikke i hvad stand de var, om de det ogsaa meriterede«. Ved Suppliquen er vedlagt en kongelig Resolution,[Side 357]

uden Datum, som ikke er optaget i Protocollerne over de kongelige Resolutioner i »Sjællandske Registre« og »Sjællandske Tegnelser«; det bliver derfor tvivlsomt, om det blot er et Ud- kast, eller om den virkelig er bleven underskrevet af Kongen. Resolutionen lyder saaledes:

»Saasom Vi allernaadigst have forundt Etienne Capion det lidet Geethuus paa Konge Torvet, her i Vores Kongl. Residentzstad Kiøbenhafn, til at agere Commedier udi, saa have Vi nu efter allerunderdanigst ansøgning og begiering for got befunden, hermed saaledes allernaadigst at anordne og befale, at naar bemelte Etienne Capion er i den stand at noget got af ham og hans folck kunde ageris, ingen fremmede Commedianter da her i Staden enten med levende Personer eller døde figurer maa tilstedes at agere, men saadant ved bemelte Capion og hans folk alleene at skee, Hvorefter alle og enhver vedkommende sig allerunderdanigst haver at rette, ey gjørendes han- nem herudi hinder eller forfang i nogen maade under Vor Hyldest og Naade. Givet -«

Et halvt Aars Tid derefter fik Capion et Privilegium af et noget lignende Indhold; det er dateret 17. Mai 1720 og aftrykt i Hesperus, V (1821), S. 438-39 og hos Overskou I, S. 151, begge Steder med urigtigt Datum, nemlig 7. Mai og 7. Marts (den rigtige Datum hos Werlauff, Hist. Antegnelser etc. S. 218).

Capion fortsatte nu i længere Tid sine Forestillinger uforstyrret indtil han i Begyndelsen af 1721 nødsagedes til at henvende sig paany til Kongen med en Supplique. Den stærke Mand«, Johann Carl von Eckenberg var nemlig kommet til Kjøbenhavn og henvendte sig til Kongen om Tilladelse til at vise sine Kunster ¹). Det var for at hindre dette, at Capion[Side 358] indgav et Bønskrift, som ikke er bevaret, men om hvilket der findes Følgende antegnet i Supplique-Protocollen fra Conseillets Møde den 28. Januar 1721.

»Etienne Capion, som har fornummen, at den sterche mand har foredraget Hans Maijestet at vil hidforschffe et Companie Springere og Liniedantsere, andrager at være alleene priviligerit at holde et Compani Comoedianter, hvor til hand och daglig maa underholde 25 til 30 personer, thi beder hand at maa beschiermes ved dend ham eengang forundte frihed, och schulde behage Hans Maijestet at see saadanne exercitier af springere och Liniedantzere, saa er han overbødig samme at forskrive och underholde«.

Conseillets Beslutning: »Udsettis indtil videre«, var ikke meget opmuntrende for Capion. Men han lod sig ikke afskrække fra at fortsætte sine Bestræbelser for at faae sit Privilegium udvidet og hand indsendte kort efter følgende Supplique:

Stormægtigste Konge
Allernaadigste Arve Herre!

Udj allerdybeste Underdanighed nedkaster Jeg mig for Deris Kongl. May^tts Naade Trohne, At som Jeg over 21 aar haver værit Borger her udj Deris Kongl. Maj^ts Residentz Stad, og imidlertid udj 10 aar hafft dend Naade at tjene Deris Kongl. Maj ved Hoff-Commoedien, saa vel som ogsaa alletider siden Krigens Begyndelse følget dend Kongel. Danske Armee som Hoff og Stabs Traiteur, over alt hvor dend haver camperit, og imedens udstaaen stor Travailie, Siden haver Jeg og efter Deris[Side 359] Kongl. Maj^ts allernaadigste Concens, giort mig stor U-mage og besværing at faae Døgtige Commoedianter og Commoediant-Inder for at formere dend Tydske Commoedie her udj Staden, og efter der paa giorde storre Depencer paa Reiser og andet, paa min egen omkostning, saa vel for mig self, som for dend suite Jeg der til fra Fremmede Lande haver med mig her indført; forefinder Jeg imod ald forhaabning, andre som er bleven permitterit at holde Commoedier, Linie-Danszen, Marjonette Spiel, saavelsom ogsaa den saakaldet Stercke mand at præsentere sin Force med viidere, hvilket haver foraarsaget mig icke liden, men temmelig stor skade og forlis, efterdj Jeg havde maattet obligere mig at underholde dend med mig indførte Suites af Comoedianter- og-Jnder (som endnu her befindes 35 Persohner) det heele Vinter igiennem, enten blev holden Comoedie eller ey, indkomsterne derimod desto være har værit heel liden, saa Jeg der udover i dette Vinter haver sat mig udi temmelig stor Debet, Alt saa er min allerunderdanigste Bøn og ansøgning at Deris Kongl. Maj^t i allernaadigst Consideration til forbem^te min lange Tieniste, udstaaende storre Travaillie, og ikomne temmelig stor Debet, af Sær Kongl. Naade, allernaadigst ville forunde mig dend Privilege, at ingen Comoedianter, Linie Dansere, Springere, Marjonette Spillere, Stercke Mænd, eller desslige, her efter her udj Deris Kongl. Majt^ts Residentz Stad Kiøbenhafn maa Spille eller Præcentere deris Exercitie, uden De alleene som af mig bliver antagen, eller af mig permitterit, hvor imod ieg obligerer mig stedse at forschaffe og have saa brave og habille Comoedier med viidere, de Publicques til behag og fornøyelse, som nogen tid tilforn her har værit, eller udj andre fremmede lande Kand findes.

Og som De Høye Herrer Deputerede ved Siøe-Estatens General Commissariat haver ladet mig opsige, det mig allernaadigste Permitterende lidet Giet Huus til Comoedie holdelse, Saa understaar Jeg mig ogsaa udj allerdybeste underdanighed, her ved at tilbede mig Deris Kongl. May^ts høystoore Naade, at Jeg endnu udj et Aar maatte beholde bem^te lidet Giethuus til Comoedie holdelse, da Jeg inden Aaretz udgang paa et andet belejligt Sted agter at lade opbygge Apartementer for at holde Assemblee for en hver honett Cavalier, som Jeg paa nogle Aar haver[Side 360] continuerit med, saavelsom ogsaa Leiligheder til Comoediens holdelse forventer allernaadigste bønhørings resolution og til min Død forbliver

Kiøbenh.
d. 6. Martij 1721.

Deris Kongl. May^ts
Allerunderdanigste Arve undersaatt
og ringe Knegt
Estienne Capion.

Denne Supplique indkom først den 31. Marts 1721 til Cancelliet; den 8. April blev Sagen foredraget i Conseillet, hvor følgende Beslutning førtes til Protocollen:

»Dend 1ste Post refereris Kongen; det andet søges ved General-Commissariatet.«

Resultatet blev det vigtige Privilegium, som blev Capion givet d. 12. Mai 1721. (Det er aftrykt i Hesperus V, S. 439, og hos Overskou I, S. 152 ff). Capion fik Eneret paa at give Comedier og Spil - hvortil ogsaa henregnes Liniedands,  Marionetcomedie o. Lign. - kun han kunde tillade andre at give saadanne Forestillinger; desuden knyttedes der til den Bygning, i hvilken Capion vilde agere, Frihed for Grundskat og Indqvartering i 15 Aar.

Det næste Aktstykke, som bliver at meddele, angaar René Montaigu. Det er en kongelig Resolution (»Sjæll. Registre«) paa en Supplique fra ham saaledes lydende (selve Suppliquen er ikke bevaret):

»Vi have efter Renne Montaigu hans herom allerunder- danigst gjorte ansøgning og begiering allernaadigst bevilget og tilladt, saa og hermed bevilge og tillade, at hand for alle hans Creditorers krav og tiltale udi et Aars tid aldeeles maa være fri og forskaanet paa det hand imidlertid kand søge dem efter haanden at fornøye og tilfredsstille, Dog skal denne Voris Al- lernaadigste bevilling ey befri hannem for at betalle hvis Vexler hand til een eller anden kand have udgiven, ikke heller præ- judicere de Panthavende eller forhindre, at de og andre Ved- kommende deris Renter af hvis forrentis bør jo herefter maa opbære, som hand ey skal være pligtig til dennem at betale; thi forbyde Vi alle og enhver, særdeeles Rettens Betiente og ellers samtlig vedkommende hannem herimod efter som[Side 361] forskreved staar at hindre eller i nogen maade forfang at gjøre under vor Hyldest og Naade. Skrevet etc.

Hafniæ den 13. februarij 1722.«

Capion var imidlertid bleven færdig med sin Theater-Bygning ¹), hvilket ses af Supplique Protocollen, i hvilken der for Conseillets Møde den 4de Februar 1722 findes anført følgende Extract af en Ansøgning fra ham indleveret til Obersecretairen 28. Januar 1722:

»Etienne Capion, som ifølge det ham meddeelte privilegio haaber ved første at divertere publicum med Comoedier og Assembleer i hans ny opbygte huus, beder om tilladelse at maa i denne Carnaval holde een redoute en masque til honnette Folchis divertissement.« Men Bygningen havde været dyr, Capion kunde ikke skaffe Pengene tilveie og søgte da Hjælp hos Kongen. Hans indgivne Andragende er ikke bevaret, men det væsentlige Indhold er anført i Supplique-Protocollen ved Conseillets Møde den 10. Juni 1722:

»Etienne Capion och Jacob Sayaux andrager, at det ny opbygte Comoediehuus och dets Theatre har kostet over 6000 Rdlr., hvorpaa endnu resterer 3000 Rdlr., som til næste 11. Juni schal betalis, och som ald mulig fliid er bleven anvent til at faae tillaans samme Summam paa første Prioritet i huuset, men samme ingensteds er at erholde, thi beder de, at de for deris Creditorers tiltale saavel efter vexler som obligationer maa paa 3 aars tiid være aldeles frie och forschaanede imod Renternes betalning.«

Conseillets Resolution lød: »Refereris Kongen«. Hvad Kongen har befalet, vides ikke; naar der ses hen til det nedenfor meddelte nye Andragende fra Capion, indgivet i December samme Aar, og Resolutionen derpaa, kan man med nogen Sikkerhed slutte, at Capion ikke har faaet noget gunstigt Svar.

Begge de to Mænd, som havde en saa væsentlig Del i [Side 362]Grundlæggelsen af den danske Skueplads vare saa stærkt forgjeldede, at de maatte søge Beskyttelse paa de høieste Steder. Naar de desuagtet havde Mod til under saadanne Forhold at begynde et Foretagende, som var uforsøgt og ganske nyt, saa ikke andet end beundre deres Dristighed. Men paa den anden Side kan man næsten ikke vise den Tanke fra sig, at en af Bevæggrundene til at aabne en dansk Skueplads har været Haab om ved en for Publikum usædvanlig Entreprise at opnaa et Middel til at komme ud over de store Forlegenheder, hvori de vare faldne ved deres hidtige Bestræbelser i lignende Retninger. Naar man gjennemgaar alle Aktstykkerne, vil man tydeligt mærke, at Alt dreier sig om Penge, kun en enkelt Gang kommer der en lille Betragtning frem af en anden Character, Betragtningen af hvad der kan fremstilles i det danske Sprog og hvorledes dette ikke i Velklang og Udtryksfuldhed viger for noget andet. Det er netop her Savnet af andre Oplysninger er saa føleligt; thi det kan næppe være andet, end at der til Interessen for det Pecuniaire maa fra forskjellige andre Steder, som alle nu ikke med Sikkerhed kunne paavises, være kommen Interesse for den dramatiske Kunsts Fremtræden paa en dansk Scene.

Altsaa i Sommeren 1722 ansøgte Montaigu om Tilladelse til at give danske Skuespil. Hans derom indgivne Supplique lyder saaledes:

Sire

Les Royalles bontez de Vostre Majesté versees sur moy a pleines mains, depuis trente six ans, ont epuisé des longtems touts les termes des plus respectueux remercimens, dans cette continuation des bienfaits de Vostre Majesté, j'ay contracté l'habitude de ne luy marquer ma reconnoissance de ses bontez passées, qu'en luy demandant de nouvelles graces, je suis au- jourdhuy les mesmes traces avec le plus profond respect, et dans l'impossibilité de faire a l'avenir eclater mon zele pour le service de Vostre Majesté en parlant francois, je luy demande tres humblement la permission de pouvoir etablir ici vne Comédie en langue Danoise.

l'etablissement des theatres a suiui presque chez toutes les nations le tems le plus florissant de leur Empire et le[Side 363]Paix que Vostre Majesté vient de donner a ses peuples apres les victoires d'une longue guerre m'a paru la plus juste Epo- que qu'on put choisir, des gens plus habiles perfectionneront le dessein que mon zele aura du moins l'honneur d'avoir commencé.

je demande tres humblement pour cela a Vostre Majesté le Privilege qui m'est necessaire. je la conjurerois outre cela d'une petite avance de deux cens ecus, dont je n'ay pas moins de besoin pour acchever mon ouvrage, et dont je suis prest d'assurer le fond a Messieurs de la Chambre, sur le plaisir et la gloire qui suivra en ce pays l'institution d'une Comedie Danoise, et si cela ne leur suffit pas je leur donne pour hypotheque de la somme le fond des bontez dont Vostre Majesté m'a comblé par le passé qu'elle me conserve pour le present et qu'elle me reserve pour l'avenir

Coppenhague le
1er juillet 1722.

Sire
de Vostre Majesté
le tres humble
et tres obeissant Serviteur
Montaigu.

Den 5. August var Sagen for i Conseillet, hvor det besluttedes: »Bevilges at holde de begierte Comoedier, dog at Capion iche derved præjudiceres.«

Privilegiet, som blev givet Montaigu, dateret Jægersborg d. 14. August 1722, er aftrykt i Hesperus V, S. 442 og hos Overskou I, S. 160.

Capion, som tilligemed Montaigu skulde lede det hele Foretagende, maatte imidlertid paa sin Side skaffe sig al mulig Sikkerhed for at det vilde lykkes, og navnlig var det ham nødvendigt at standse den stærke Mands Forestillinger ¹). Han indgav derfor følgende Supplique til Kongen:[Side 364]

Stormægtigste, Allernaadigste
Arve-Konge og Herre

For Eders Kongel. May^t nedkaster ieg mig med aller dybeste veneration, allerunderdanigst forestillende, hvorledes Johann Carl von Eichelberg, som lader sig kalde den stærcke Mand, er kommen her til Staden, og har accorderet for at spille paa mit Theatre, hvilken accord hand har holdt udj 3 uger, og der efter af egen authoritet, begivet sig til hans Hauge og der ladet opbygge et Theatrum paa Kiøbenhafns-Byes Grund ¹), Og som da ved saadan hans Foretagende mig største præjuditz tilføyes; saa beder ieg allerunderdanigst, Eders Kongel. May^t allernaadigst vilde behage at befale at ieg ved det mig allernaad. forundte Privilegium aldeles skal vorde mainteneret, og at samme saa vidt vorder extenderet, som Kiøbenhafns Magistrats Jurisdiction gaar; Thi skulle det gaa an, at bem^te Eichelberg udj hans hauge kunde lade spille Comedier, saa og lade see hans Exercicer, tilligemed Linie-dantzere og deslige mere, vilde det aldeles falde mig umueligt at kunde fornøye de got Folck, som har avanceret mig Penge til mit Comedie-Huses Bygning, men tvert imod vilde det geraade til min og min arme familles totale ruin og undergang, hvor ved mig og ald formue skulle betages for at udføre den projecterede Plan til den danske Comedies Indrettelse, som ieg tillige med Montaigu haver entrepreneret. Herhos maa ieg og allerunderdanigst anføre, at bem^te Eichelberg har ey benøyet sig med at gjøre mig tort som oven meldt, men haer og forført de tydske Comedianter, som paa nogen tid har ageret udi mit Huus, til at spille udi hans Hauge, hvor de og virkelig spiller, uden nogen Permission der til at have. Eders Kongel. May^ts allernaad^te Protection og Manutenentz udbeder ieg mig allerunderd^st og forventer allernaad^te Resolution, som i allerdybeste Underdanighed forbliver

Kiøbenhafn,
d. 4. Augusti 1722.

Eders Kongel. May^ts
allerunderdanigste, alleryd-mygste
troe Underdan og tiener
Ettienne Capion.[Side 365]

Den 2. September var Sagen for i Conseillet, hvor det besluttedes, at der skulde udgaa »kongelig ordre til Politimester Ernst alvorligen at forbyde Eckenberg at hand iche giør Supplicanten indpas i hans privilegio paa at holde Comoedier.« Denne kongelige Ordre, dateret den 14. September er aftrykt i Hesperus, VI, S. 235-36, hos Overskou, I, S. 174.

Den 23. September 1722 aabnedes den danske Skueplads med Gnieren af Molière. Men den havde ikke Fred længere end netop en Maaned. Den 23. October sendte de Committerede for Conventhuset følgende Klage til Fattigdirectionen:

For at accordere med vedkommende, om hvad de fattige bør have af den, som spiller den danske Comædie, have Vj adskillige gange ladet Etienne Capion, som deris formand, anmode, at han sig til den ende her j Commissionen ville indfinde, men endskiønt hand hver gang lovede at komme, har hand dog icke villet møde, førend Vi motte skrive Magistraten til, at den ville forelægge ham en vis tiid under Straf at comparere her j Commissionen, hvorefter hand endelig indfant sig i Onsdags, oc da Vj spurte ham ad, hvad hand Ugentlig kunde give til de Fattige, efter Forordningen af hans profit, brugte hand ickun adskillige Udflugter, ligesom det icke skulle vedkomme ham, men Monsr. Montaigu den hand berettede at være Præses for Comedien, hvortil Vj motte svare, at det var ham oc icke Monsr. Montaigu, som Hans Kongl. May^t Allernaadigst hafde priviligeret alleene at maa holde Comoedier her j Staden, til hvem alle de andre Comedianter, som her vil agere, maa pensere, oc som det just hente sig, at en Person ved Navn Christian Corber, som agerer paa Skrædernes Laugs Hus med Marionetter, møtte samme tid j Commissionen for at lade sig accordere om hvad han derfor skulle betale til de fattige, ос da tilstoed at maatte svare til Capion hver Uge 10 Rdlr. for hans frihed, hvilket da Vi foreholte Capion, udlod han sig omsider med, at hand aldeles intet ville give uden Expresse Kongl. Befaling, i formeening, at Forordningen ickun melder om fremmede Commoedianter, oc icke om Kongens egne Undersaatter, af des Aarsag hand nu agtede med første at indgive en Memorial til hans Kongl. May^t om at blive Mainteneret ved hans privilegium, hvorefter hand meente sig icke at være forbunden[Side 366]til at dependere af de fattige ved Conventhuset, oc om hand da endelig ved Special Kongl. Resolution skulle betale noget til de fattige, ville hand ej give meere end 6 Rdlr. om Ugen, med andre fleere unyttige ord som hand brugte; thi skulle Vj icke efterlade, saadant de høye oc gode Herrer at tilkiende give, oc derhos tienstydmygst forestille, at som forordningen ingen forskiel giør paa fremmede eller Kongens egne undersaatter, som spiller Comoedie, oc den sterke Mand, da hand i førstningen hafde saa stort et tilløb af folck, ligesom de nu har, der spiller den Danske Comoedie, motte Ugentlig betale 20 Rdlr. til de Fattige, saavelsom oc de andre smaa Comoedianter, som spille med Marionetter, maa betale hver Uge 6 Rdlr., det da gunstigst maatte behage de høye oc gode Herrer Allerunderdanigst at ansøge Hans Kongl. May^t, at Capion icke maatte blive befried for at betale noget tilstrækkeligt om Ugen til de fattige ¹), i henseende til den store profit hand ved disse Comoedier tager, siden det dog er bekient, at hand næsten hver Aften, naar den Danske Comoedie holdes, kand bekomme imod 200 Rdlr. Vi forblive

H. Stuve.   N. Wroe.   P. Rasmus.   L. Stiefken.
Jochum Brock.

Conventhuset
den 13. October 1722.

Fattigdirectionen tog øieblikkelig Sagen i sin Haand. Den indgav faae Dage efter følgende Supplique til Kongen:

Stormægtigste
Allernaadigste Arve Konge oc Herre!

Udaf hosføiede Copie af en til Os fra de Committerede ved de Fattiges Væsen udj Kiøbenhavn ergangen Skrivelse de dato 23. Octobris nest afvigt maatte det allernaadigst behage Eders Kongl. May^t at fornemme, hvorledes Etienne Capion, som allernaadigst er privilegeret at holde Comedier her j Staden, ingenlunde vil tilstaae de Fattige ved Conventhuuset noget af den Profit, som hand af de nye oprettede Danske Comedier kand have, oc de Fattige efter Forordningen om Betleres Forhold j Kiøbenhavn af 24. September 1708 dens anden[Side 367] Inddeelings 12 Paragrapho ¹) j almindelighed allernaadigst er tillagt; Thi formode vj allerunderdanigst, at bemt. Cappion, saa fremt hand skulle indkomme med nogen allerunderdanigst Ansøgning hos Eders Kongl. Mayt. om at befries for at erlegge ovenmelte de Fattige tilkommende Andeel, ikke derfor allernaadigst vorder forskaanet, mens, udi henseende til den anseelige Profit, som fornevnte Comedier hannem indbringe, samt de Fattiges ringe Indkomster, allernaadigst tilholdt, noget tilstrekkeligt om Ugen til Conventhuusets Fattige at erlegge, det vj allerunderdanigste formeene, ikke at kand være for hver gang mindre end 20 Rigsdaler, som dog allerunderdanigst indstilles til Eders Kongl. May^ts allernaadigste behagelige Villie, oc paafølgende Resolution, forblivende til voris Død

Eders Kongl. May^ts
Allerunderdanigste og tropligtskyldigste
Tiennere
V. Lerche.   N. Slange.   C. W. Worm.   P. Lemwigh.
H. Seidelin.

Kiøbenhavn,
den 28. October 1722.

Svaret herpaa blev et kongeligt Reskript til Fattigdirectionen, dateret den 6. November 1722, (aftrykt i Hesperus VI, S. 237), ifølge hvilket Capion fik Befaling at betale i Fattigafgift 10 Procent af Bruttoindtægten af hver Aftens Forestilling.

Theaterbestyrelsen gjorde strax Forsøg paa at faae denne strenge Bestemmelse mildnet, idet den indsendte følgende Supplique til Kongen:

Sire

C'est avec autant de douleur que de respect, que je me[Side 368]vois obligé de venir aux pieds de Vostre Majesté, luy representer l'jmpossibilité absoluë qu'il y a de donner aux pauvres dix pour cent sur les receptes de la Comedie Donoise, come le pretendent les Directeurs.

Les Messieurs ne daignent pas faire attention que ce spec- tacle ne'st pas encor etabli, qu'il a fallu emprunter beaucoup d'argent pour les avancer des commencemens, qu'il en couste pour le moins autant pour les autres frais du jour, et que quand il se trouve quelque chose de plus la justice demande qu'on en paye les creanciers, qui ont avancé leur argent plustot que de faire a leurs depens aumosne d'un bien qui est a eux.

je demande tres humblement en grace a Vostre Majesté la liberté de luy dire que la pretention de dix pour Cent de ces Messieurs est sans exemple; ils se sont contentes de deux ecus par representations des Comediens allemans qui ne fai- soient que passer, et qui emportoient l'argent hors de pays, de quel droit apres cela demandent ils dix pour cent d'un spectacle sedentaire dont l'argent reste dans le pays et fait subsister plus de trente pauvres.

Voila Sire les tres humbles et tres justes raisons que des pauvres entrepreneurs opposent aux injustes pretentions de ces Mrs. les Directeurs, je prens encor la liberté d'ajouter que ces Mrs. les Directeurs n'entendent pas le profit des pauv- res, en exigeant dix pour cent qu'on ne peut pas leur donner, ils ruinent les entrepreneurs et detruissent la Comedie Danoise avant que de naistre, au lieu qu'en accordant du tems aux entrepreneurs pour arranger leurs affaires et payer leurs dettes, ils leur donneroient moyen d'etablir vn spectacle annuel qui rapporteroit dans la suite vn fonds assuré pour les pauvres. Plaise a Vostre Majesté par les motifs ordinaires de sa charité et de sa justice avoir egard a ce que prenent ici la liberté de luy representer avec le plus profond respect

Coppenhague le 10 novembre
1722 ¹).

Sire
de Vostre Majesté
les tres humbles
et tres obeissants serviteurs
Montaigu et Capion.[Side 369]

Ti Dage efter, altsaa 20. November, lod Kongen udgaa et Reskript til Fattigdirectionen, hvori Afgiften blev nedsat til 6 Rdlr. for hver Uge, i hvilken der spilledes. Dette Reskript er aftrykt i Hesperus VI, S. 238.

Men andre Farer truede. Uagtet den danske Skueplads gav god Indtægt, forslog denne dog ikke til at forbedre Theatereierens Stilling, som vil ses af følgende Notits. I Supplique-Protocollen findes anført ved Conseillets Møde den 30. December 1722:

»Etienne Capion andrager at have dependeret paa huset til Comoedier och Assembleer 8000 Rdlr. och som hand til andre omkostninger derforuden har maattet optage en Capital af 4500 Rdlr. paa Vexler, af hvilke eendeel for 2500 Rdlr. allereede ere forfaldne, som Supplicanten iche er istand at betale, saa supplicerer hand om moratorio paa 3 aar, inden hvilche hand vil afbetale det første aar 100 Rdlr., ligesaa det andet, och det 3die 2500 Rdlr. med sin interesse, och derhos beder om samme moratorium for sig och hans Svigersøn som vexlerne har endosseret.

Supplicans i memorial af 22. December 1722 anholder at inaa allernaadigst forundis Salvus Conductus eller Protectorium paa 3 maaneder, paa det hand kand fortsætte hands begynte verch och tillige fornøje Creditorerne, som hand tilbyder at overlade hans indtegt af Assembleer och Comoedier, men hvis hand iche efter 3 maaneders forløb med Creditorerne kand blive enig, saa maa det dem da være tillat at lade selge Comoediehuus til hans betalning.«

I Conseillet fremkom den Anskuelse:

» Supplicans faar schaffe Kiøbmænd til at cavere for sig, saasom moratorium eller protectorium iche kand bevilges. Matthieu Toyoni memorial til Hr. Stor Canceller af 26. Decemb. 1722 forestiller at have een fordring paa Capion for een vexel paa 600 Rdlr., hvis betalning han sig har paataget, thi anholder han at maa ved concursu Creditorum nyde for andre sin fulde betalning.«

Den endelige Beslutning gik Capion imod. I Conseillet den 13. Januar 1723 vedtoges: »Forbliver ved Lands Lov og Ret.«

Det er bekjendt, at flere Studenter, som havde sluttet sig[Side 370] til Montaigus Selskab og vare optraadte paa den danske Skueplads, bleve forfulgte af Universitetet derfor. En af dem, Jens Høberg, blev nødt til at opgive sin Plads som Alumnus paa Walchendorfs Collegium. Forhandlingerne i Consistorium i denne Anledning ere meddelte af Rahbek ¹); af følgende Notits, taget fra Supplique-Protocollen, erfares, at Høberg har anlagt, eller villet anlægge, Sag mod Consistorium.

»Conseillet d. 16. Juni 1723. Jens Höeberg Philologiæ Studiosus andrager at herrerne i Consistorio har ladet ham indstefne til samme Rett, fordi hand iche vil udflytte af Walchendorphs Collegio, førend det fra Michelis til paasche forfaldne Stipendium er bleven ham betalt, hvorefter hand har indgivet sit indleg for Retten efter hosfølgende Copie, men som Consistorial Assessorerne har optaget det unaadig, at hand har begiert Rettens almindelige pleje, i fald det schulde komme til process, saa anholder hand om befalning til Professorerne at de efter hands tilbud i indlegget, forunder ham at optere enten at beholde sit stipendium eller blive ved det dansche Theatrum, eller och at hand maa beskiermis ved lands lov og Rett, herhos Cop. ²) af indlegget.«

Resolutionen blev: »Sagen er imellem Supplicanten og Professorerne«.

I alle de hidtil meddelte Aktstykker ere ingen andre Navne forekomne end netop deres, som stod i umiddelbart Forhold til den danske Skueplads (Ludvig Holberg nævnes saaledes al- drig). Saameget interessantere er det nedenstaaende Digt fra Montaigu, som er fundet i Afskrift i den Rostgaardske Haandskriftsamling i Universitetsbibliotheket, Pakken Nr. 159 i Folio. Der er intet Datum eller Aarstal angivet, men Rostgaard har paa Foden af første Side med Blyant skrevet: 1723, og af Digtet selv fremgaar tydeligt nok, at det maa være forfattet ved Vinterens Begyndelse. Det er en Dame, til hvem Montaigu henvender sig. Hendes Navn er ikke anført, men hun kaldes: »Madame La Grande Chancellière«, hvilket er tilstrækkeligt til at betegne hende. Storcantslerinden er nemlig Grevinde[Side 371] Christine Sophie Reventlow, i sit andet ¹) Ægteskab gift med Storcantsler, Grev Ulrich Adolph Holstein. Hun var, som bekjendt, en meget anset og indflydelsesrig Person, Søster til Dronning Anna Sophie; Gaspari ²) siger om hende, at hun »war eine der vollkommensten ihres Geschlechts, an Schönheit, Verstand und Herzen«, og Overskou ³) fremhæver hende som »en dansksindet, meget aandrig og med skarp Dømmekraft begavet Dame.« Hun var født 1672 og døde 1757.

A Madame
La Grande Chancellière
pour la prier d'honorer la Comedie Danoise
de Sa presence.

    Plaise à votre Excellence
me permettre de lui presenter en françois
    une tres humble remonstrance
touchant les Interets du Theatre Danois.

Il doit à vos bontez tout l'heur de sa naissance
    quand la première fois
    l'honorant de votre presence
Cette grace entraisna pendant quatre ou cinq mois
De Spectateurs nombreux une heureuse affluence.

    Depuis pendant l'esté,
La Scene desertée allant en decadence,
et les Acteurs tombant dans la necessité
    tout parissoit si l'assurance
    De votre liberalité
n'eut, du peu d'Auditeurs reparé l'indigence.

    A present que l'hyver commence
    peut on sans importunité
    Demander de votre indulgence
De ramener encore par sa meme bonté
[Side 372]La foule d'Auditeurs qu'a longtems ecarté
La fatale rigueur de votre longue absence.

Le theatre par vous ainsi resuscité
une seconde fois reprendroit l'esperence
    De faire voir sans vanité
que la langue Danoise a tout l'elegance
    la force et la naiveté
De celle d' Italie ou de celle de France
    et que la seule négligence
avoit de cette langue enterré la bauté.

A ce bien qui n'est pas de petite importance
Il se joindroit de plus une autre utilité
Ce theatre etant seul, retiendroit de finance
    Dans le pays certaine quantité
    Que malgré leur grossierté
Loin de nous tous les ans, emporte en abondence
Des spectacles plus vils la brutale jndécence.

Je ne dis mot du zele et de l'activité
    dont chaque acteur dans sa reconnoissance
sans cesse implorera la celeste bonté
    pour demander qu'en recompense
    d'avoir banni leur pauvreté
Il lui plaise sur vous verrer en abondance
    d'une entiere felicité
    La constante influence.

Pourres vous resister, Madame, à tant d'insistance
    vous en qui la civilité
Vous faites vous ennuyer souvent par complaisance
Ennuyes vous de grace aussi par charité,
De pouvoir vous flechir si j'obtins l'assurance,
Je n'abuserai point de votre presence
Et vous jure ma foy d'employer tous mes soins
    pour n'offrir à votre patience
Que ce qui peut paroistre à mon experience
De voir le plus vous plaire, ou vous lasser le moins.

Montaigu.[Side 373]

Det Aktstykke, som nu følger med tre dertil hørende Bilag, er vedlagt Montaigus Supplique af 1. Juli 1722. Der er imidlertid flere Omstændigheder, der tyde hen paa, at de maae slutte sig til en anden senere Supplique, som nu ikke mere findes. Efter hele Tonen at dømme, har den danske Comedie allerede bestaaet i længere Tid, Montaigu nævnes som Eier, de danske Acteurer som Leiere af Comediehuset, der tales om Maskerader »denne Vinter over«, men navnlig berøres, at Maskeraderne »nu« ere blevne forbudte. Her er et bestemt Holdepunkt, thi det vides, at de offentlige Maskerader ifølge en kongelig Befaling bleve forbudte den 10de Februar 1724. Det er da sandsynligt, at de høre til den nærmest følgende Tid. De ere udaterede, uden Underskrift; de ere ikke originale, men Renskrifter, besørgede af en Skriver, og der er saaledes Intet, som kan lede til at udfinde, hvem der er Forfatter til dem, Noget som vilde have været interessant at vide, da det er tydeligt at Concipienten har kjendt ganske godt til Forholdene. Der er meget, som taler for at sætte disse Aktstykker i Forbindelse med Montaigus Brev af 13. April 1724, som nedenfor er aftrykt.

U-forgribelige Tancker

angaaende Mr. Montaigues, paa samtlige Danske Acteurs vegne, indgivne allerunderdanigste Supplicque om et general Forbud paa alleslags Skuespil som kunde være til Præjudice for de Danske Comedier, saavelsom og angaaende at faa de danske Comedier satt paa een bestandig Fod.

Ved Mr. Montaigues Ansøgning falder at erindre:

1. At hans Kongl. Maj^t. til de' Danske Comediers opkomst allerede længe siden allernaadigst haver bevilget, at ingen slags Skue Spil her maatte forestilles, uden med Tilladelse af det ny opbygte Comedie huuses Eyere, som hverken er Mr. Montaigu eller de danske Acteurs, og derfor var det vel tienligst, at ald den Naade hans Kongl. Maj^t herefter til Comediers Opkomst allernaadigst maatte ville betee, blev lagt til huuset og icke til nogen Person.

2. Syvnes Mr. Montaigues Petition icke heller at være vel eftertænkt; thi baade ville det være een Tvang for Publico om alle slags Skue-Spil uden Exception generaliter bleve forbudne, efterdi det dog er een fornøden Ting i een Republicque[Side 374] at den gemeene Mand gives Leylighed sig paa anden maade end med Drick og Dobbel iblant at kunde delassere og fornøye, hvilken fornøyelse just ikke enhver i de danske Comoedier kand finde; foruden at tale om, at iblant vel saa curieuse Skue-Spil kunde forefalde, som kunde opvæcke de fornæmmestes ja vel selv det Høye Kongelige herskabs begiærlighed til at ville see det; Men det vilde end og være de Danske Comedier meere til Skade end til Gavn, thi de fornemme Skue-Spil som hidindtil her have været, have altiid til det Danske Comedie huus betalt een liiden recognition, saaledis som mand derom har kunnet komme over eens, og slig profit, som nu gandske ville savnes, hvor ringe den end kand være, er dog Comedie-huuset een liden hielp og de Danske Comedier til aldeelis ingen Skade, selv paa de Tiider om Aaret da gandske ingen Comedier forestilles.

Efter slige Omstændigheder var det derfor u-forgriibelig vel best, i alt at lade det ved de forhen allernaadigst bevilgede Privilegier forblive, dog at derover bliver given den Explication, at ingen slags Skue-Spil, hvad Navn de end kunde nevnes med, her for betaling offentlig maatte seeis, med mindre det Danske Comedie huus samme lod forestille og sit Navn dertil laant havde, hvormed Politie-Mesteren allernaadigst kunde befales at have jndseende, og med sit Embedes Myndighed herudinden at assistere Comediehuusets Eyere, der nu er Mr. Montaigu og samtlige Danske Acteurs, som det i Leye have.

Betræffende nu de Danske Comediers Opkomst og at faa dennem satt paa een bestandig Fod

Da beroer dette fornæmmelig paa, at enten dette huus vorder kiøbt eller et andet dertil aptéret, og samtlige Acteurs een fast staaende aarlig Gage tillagd, hvilcket alt sig lættelig lader giøre, naar ickon hoved knuden, nemlig uden nogens Skade at til- veyebringe de dertil behøvende Fonds, først vel kand udfindes.

Det huus, som nu bruges er i henseende til den allerede deri giorte Indrætning vel det beqvæmmeste og bæste, dersom det ickon for nogenledis billig Priis kand bekommes, men herom kand mand icke være forvisset førend det ved Auction bliver solt, og paa Auction kand det icke vel sættes, førend den derpaa hæftende Giæld af 450 Rdlr., som af Leyen skal afdrages, er bleven betalt, og i denne vinter er ej at haabe at[Side 375] den ordinaire lige saa meget kand indbringe; men som hans Kongel. May^t. allernaadigst haver givet huuset det Privilegium, at deri maatte holdes Masquerader, hvilcke dog nu, formedelst Missbrug og eendeel Geistliges Nidkierhed, ere forbudne; saa kunde den behøvende Summa indtil Paaske vel af huuset ventes, dersom hans Kongel. Maj^t. allernaadigst ville tillade, at, ifølge af det havende Privilegio, denne Vinter over i Comedie huuset maatte holdes Masquerader, dog med Forbud af visse slags Spil, og hvad som ellers forargeligt kunde være, thi Masquerade og Dands i sig selv er icke forargelig, men een u-skyldig og alle Stæder tilladt Tidsfordriv.

Dersom mand nu om denne allernaadigste Bevilling kand være forsickret, skal Comedie-huuset straz vorde satt paa Auction, og bortsolt med den Condition, at leveres til førstkommende Paaske; Altsaa continuerer da Comedierne uden irruption denne Vinter over, og imidlertid kand mand have tiid nok, med den som Comedie-huuset vorder tilslaget, om dets Afstaaelse at accordere, eller og et andet beqvæmt huus at opsøge, til hvilcket da Privilegierne kunde lægges, saasom de icke burde henhøre bestandig til noget vist huus, men allene til det huus, hvor danske Comedier forestilles. Enten mand nu beholder det gamle eller og indrætter et nyt huus, saa vil den fornæmmeste Knude blive, uden nogens Skade at udfinde de til Comediens i Standsættelse og Vedligeholdelse behøvende Fonds. Maatte det behage hans Kongel. Maj^t. i dette henseende at beviise nogen Naade for Værkets Opkomst, da kunde sligt uden nogens synderlige Skade skee, enten ved at bevilge et Lotterie hvorved Comedie huuset kunde vinde 2 à 3000 Rdlr., eller og ved at tillægge Comedie huuset enten visse Straf-Bøder eller og visse 6^r og 10^r Penge som hans May^ts dog ellers allernaadigst bortskiænker, og især kunde een stor tiid og mange Omkostninger vindes, om hans Kongel. May^t ville have den Naade at forære Comedie huuset det Slottets Theatro tilhørende Machiner, saasom dog samme ellers af sig selv inden faae Aar gandske vil vorde ruinerede, og nu ere til ingen Nøtte, efterdi hans Maj^t ingen Bande hverken af Comedianter eller Operister underholder. Naar saa noget havdes til at begynde med, kunde dernæst imod forsickring Kriigs-Hospitalets i Comedie-huuset staaende 3000 Rdlr. for 5 pro C^to[Side 376]aarlig Rente fremdeelis derved forblive, og for at tilveye brin[ge] den øvrige enda udkrævende Summa kunde et liidet Interessentskab oprættes til at forreskyde Resten, som lættelig skulde være at udfinde; thi skiønt ingen stor Profit derved kunde være at vente, kand dog eenhver paa saadan maade haabe at blive skadesløs, især naar Directionen icke Mr. Montaigu anfortroes.

Bilag 1.
Overslag

paa de til de Danske Comediers i Standholdelse aarlig ungefær erfordrende Udgifter:

Acteurs og Actricer.

3. Made Montaigue, Pilloi, Rammel à 200 Rdr.	600 Rdr.
3. Made Hiort, Made Coffre, Schuma- cher à 175 Rdr.	525
3. Mad. ¹) Coffre, Lindorff, Engelhardt à 150 Rdr.	450
3 andre ubekiendte à 100 Rdr.	300
Summa Acteurs		1875 Rdr.

Gagister:

Mr. Montaigu for at dressere Acteurs	200 Rdr.
Een Decorateur	100
Een Coiffeuse, Garde robbes forvarer	150
En Bogholder og Casserer	100
6 Opvartere à 50 Rdr.	300
Dantze-Mesteren og hans Kone à 150	300
		1150 Rdr.

Bestandige Udgifter:

huusleye regnes i det mindste aarlig	400 Rdr.
Theatri og Garderobens indretning vil i det mindste koste 2000 Rdr. deraf aarlig Rente	100
		500 Rdr.

[Side 377]

Daglige Udgifter:

Musicquen	6 Rdr.
Lys	4
Vagten	2
De Fattige	4
Extra Udgifter regnes ungefær for	4
Summa daglige Udgifter	20 Rdr.
Dersom Theatrum nu aarlig 80 gange aabnes, da beløbe disse daglige Udgifter sig aarlig til		1600 Rdr.
Og saaledes vilde det aarlig koste at holde Comedier i Stand pp.		5125 Rdr.

Bilag 2.
Overslag

hvad Indtægt aarlig af de Danske Comedier ungefær kand haves og ventes:

16 øverste Loger à 2 Rdr.	32 Rdr.	ß
14 underste dito à 1 Rdr.	18	64
Theatrum anslaaes til 20 Personer à 4 Mark	13	32
Parterre anslaaes til 200 Personer à 24 Sk.	50
Galleriet anslaaes til 100 Per- soner à 12 Sk.	12	48
Kand altsaa daglig haves	132 Rdr.	48 ß	¹)
Og paar Theatrum aarlig 80 gange bliver aabnet, da kand paa saadan maade aarlig haves			10120 Rdr. - ß
Men som den eene dag imod den anden regnet mand daglig icke kand giøre Staat paa meere end 1/3 Deel af disse Indkomster, saa bliver alt hvis mand af de danske Comed. kand vente aarlig ungefær			3373 Rdr. 32 ß
og saaledes Forliis derved	1751 Rdr.	64 ß

[Side 378]

For da at balancere Udgiften med Indtægten og spare oven- bemte 1751 Rdr. 64 B, faaer i Begyndelsen fra Udgiften at afgaae:

Ved Acteurs og Actricer:
fra de 9 første à 50 Rdr.		450 Rdr.
Ved Gagisterne:
fra de 3 første à 50 Rdr.		150
fra Opvarterne à 10 Rdr.		60
fra Dandse-Mesteren og hans Kone à 50 Rdr.		100
Bestandige Udgifter:
fra huusleyen dersom huuset faaes til Kiøbs for 4000 Rdr.		200
fra Theatri etc. Indrætning dersom 2000 Rdr. ved et Lotterie etc. kand bekommes		100
Daglige Udgifter:
fra Musicquen	2 Rdr.
fra Lys	1
fra Vagten	1
og fra de Fattige om muligt	2
	8 Rdr.
Giør til 80 gange beregnet aarlig		640 Rdr.
Summa, som i Begyndelsen maaskee spares		1700 Rdr.

Tabes enda 51 Rdr. 64 ß, som fra de daglige Extra-Udgifter maa menagéres.

Bilag 3.
Project

til et Lotterie paa 20000 Rdr. bestaaende af 4000
Lodder à 5 Rdr.

2 Gevinster hver af	400 Rdr.	giør	800 Rdr.
3        -"-	300	-	900
4        -"-	200	-	800
5        -"-	100	-	500
6        -"-	50	-	300
7        -"-	25	-	175
[Side 379]8 Gevinster hver af	20 Rdr.	giør	160 Rdr.
9        -"-	15	-	135
10        -"-	10	-	100
100        -"-	9	-	900
200        -"-	8	-	1600
300        -"-	7	-	2100
400        -"-	6	-	2400
500        -"-	5	-	2500
600        -"-	4	-	2400
700        -"-	3	-	2100
800        -"-	2	-	1600
344        -"-	1	-	344
2 nemlig det første og sidste Lod	93	-	186
4000 Lodder			_________ 20000 Rdr.
Af samtlige Gevinster kunde til det Danske Comediehuus indeholder 20 pro Cento, var, om Lotteriet blev gandske complet		-	4000 Rdr.

Det følgende Brev fra Montaigu er i dansk Oversættelse meddelt af Overskou, 1, S. 220-21. Det aftrykkes her efter en Afskrift af Langebek, som findes i det kongelige Bibliothek, i den saakaldte Bøllingske Brevsamling; Originalen maa anses for tabt. Desværre mangler der en Udskrift, Langebek har ikke noteret, hvor han har faaet Originalen til Afskrivning, man kan altsaa kun ved en Formodning slutte sig til, hvem den Mand er, til hvem Brevet er skrevet. Og dette er saa meget mere at beklage, som man da vilde faae Sikkerhed for, hvem der kunde kaldes »Grundlæggeren af den danske Skueplads«. Det er imidlertid ikke saa vanskeligt at udfinde, hvem det har været. Af hele Tonen fremgaar det nemlig aldeles tydeligt, at det maa have været en Mand, hvis Embedsstilling kunde sætte ham istand til at udvirke for Montaigu den Hjælp, han beder om, som skulde gaa ud paa at faa Fremmede udelukkede fra at optræde paa den samme Skueplads, hvor de danske Comedier opførtes. Der er kun to Mænd, som man med Grund kan falde paa at nævne; den ene er Storcantsleren, Grev U. A. Holstein, den anden er Frederik Rostgaard. Den [Side 380]første var Premier-Minister, altsaa en af Landets fornemste og mægtigste Mænd, og det er ikke usandsynligt, at han har følt ligesaa varmt for den danske Skueplads som hans Hustru ¹). Den anden var Præsident i det danske Cancelli - Ober-Secretair var hans Titel - fra Slutningen af 1721 til Begyndelsen af 1725, og han havde som saadan en overordentlig stor Indflydelse paa Afgjørelsen af de Andragender, han havde at referere for Conseillet. At han har taget sig af den danske Skueplads fra dens første Dage, er bekjendt nok; ja faae Maaneder efter at den var begyndt, bragte de danske Acteurer ham, den 1. Januar 1723, deres Tak²) derfor og udtalte, at det var hans Omhu, Hjælp, Raad og Medhold, som havde bidraget til, at det hidtil var gaaet dem vel. Enten det nu er Grev Holstein ³) eller maaske snarere Fr. Rostgaard ⁴) Montaigu betegner som den, hvem den danske Comedie skylder sin første Grundlæggelse, saa er det nu ved det ovenfor aftrykte Digt, ved Nytaarsgratulationen til Rostgaard og sandsynligvis ogsaa ved dette Brev blevet sikkert, at den holsteinske Familie og dens Nærmeste have støttet den danske Skueplads i dens første trange Aar. Til de Nærmeste hørte netop Rostgaard, hvis Kone, en naturlig, men anerkjendt Datter af Storcantsler Conrad Reventlow, fra sin tidlige Barndom var bleven opdragen hos sin Halvsøster, Grevinde C. S. Reventlow, nu Storcantslerinde Holstein, hvem hun betragtede som sin Moder. - Der er endnu ikke fremkommet Aktstykker, som tillade at nævne andre[Side 381]end Holsteins og Rostgaard som Montaigus og hans »Families« (ɔ: de danske Acteurers) Beskyttere; det skal ikke derfor være sagt, at han ikke havde andre, men der mangler positive Beviser for hvem de have været.

Monseigneur

C'est a vos bontez que la Comedie Danoise doit son ori- gine et son premier établissement, la protection constante, dont vostre Excellence l'a toujours honorée, fait, qu'elle ose avec une confiance respectueuse implorer l'honneur de cette mesme protection dans vn contretems au quel elle ne s'étoit pas attendue. dans le dessein d'établir ce spectacle a Coppenhague on avoit resolu de donner la comedie toute l'année au moins vne fois la semaine, quand la curiosité des spectateurs venant a se rallentir ne permettroit pas de la donner deux fois, on est mesme convenu pour cela de donner par an a Capion sixcent cinquante ecus pour le louage de sa maison, et le prix etoit trop raisonnable pour ne pas l'accepter, il l'a donc accepté, mais voici l'incident, vne bande de Danseurs de corde ou mandée par Capion ou venuë d'elle mesme, s'est accordée avec le dit Sieur, pour jouer dans sa maison les jours qu'il n'y aura pas de Comedie, cette alternative n'est pas du goust des acteurs, qui regardent comme vne honte pour eux d'alterner avec telle sorte de gens. dans vne telle situation la Comedie Danoise implore de vos bontez la preference, sur ces sortes de Spectacles errants qui viennent ici et au bout de trois ou quatre mois emportent trois ou quatre mille ecus hors du pays, et avec cette somme emportent toute la curiosité des spectateurs pour tout le reste de l'annee, la Comedie Danoise. exemte de ces inconveniens cultive la langve, conserve l'argent dans le pays, et offre aux habitans vn spectacle plus vtile et plus convenable pendant toute l'année, mais elle ne peut le faire qu'a l'exclusion des autres spectacles etrangers, dont je ne veux point represententer la difformité, et dont je viens d'avoir l'honneur de dire a vostre Excellence la consequence et les abus. C'est donc l'exclusion des spectacles etrangers que la Comedie Danoise implore de vos bontez. Cette grace, en l'affermissant affermira vostre ouvrage et l'obligera a vous[Side 382]regarder a jamais non seulement comme son fondateur mais encor comme son restaurateur eternel

a Copenhague ce 13. avril
1724

Monseigneur
de Vostre Excellence
le tres humble
tres obeissant et tres oblige
Serviteur
Montaigu.

Capion havde været meget uheldig med sine Foretagender. Et Andragende fra ham til Kongen, om at Hein Goldschmidt, som havde 650 Rdlr. tilgode, maatte tilholdes at give ham to Aars dilation, som de andre Creditorer havde gjort, besvaredes i Conseillet den 10. Februar 1723 med: »kan ikke bevilges«. Da det ikke var ham muligt at tilfredsstille sine Creditorer, og blev han i Juli 1723 sat i Slutteriet ¹). Herfra indsendte han 1) et Project til Kongen om en Maade at tilfredsstille Creditorerne: han bad om Dilation til 11. Juni 1724, til hvilken Termin han vilde betale 3000 Rdlr.; denne Sum skulde laanes paa Comediehuset og Creditorerne skulde oppebære Indtægterne af Comedier, Baller, Masquerade; »thi skulde de tage hans Comediehus, som har kostet over 8000 Rdlr. saa vil deraf følge hans Ruin.« I Conseillets Samling den 14. Juli 1725 besluttedes, at »naar Supplicantens Creditorer bifaldt hans Forslag, kand Ansøgningen hans Majestet forelægges.« Aaret efter findes hans Navn i Supplique-Protocollen i Anledning af et Andragende, han havde indgivet, nemlig ved Conseillets Møde den 23. August 1724.

»Etienne Capion anholder at maa paa een 2 a 3 aars tid giøre een Reise omkring i Norge med een Troup af dansche Comoedianter, som hand nu er i verch med at faa samlet, at hand derved kand fortiene noget til egen och fattig families [Side 383]subsistence, saasom hand her har maatt bortleje hands opbygte Comoedie huus til Montaigu och overlade til hans Creditorer alt hvad ham til aarlig leje gives.«

Resolutionen lød saaledes: »Kand iche herpaa gives Kongelig bevilling.«

Efter denne Tid findes Capions Navn ikke mere nævnet i Forbindelse med den danske Skueplads.

Det var ikke langt fra, at Montaigu skulde slutte sin Virk- somhed som Theaterdirecteur ligesaa uheldigt som Capion. I Vinteren 1724-25 levede Skuepladsen mest af Holbergs Melampe, men Montaigu forudsaae, hvad der vilde komme og sørgede itide for at sikkre sig. Den Suppliqve, som følger, er udateret; paa en vedlagt Extract er af Rostgaard noteret: »fiat, gratis". Den 25. Januar 1725 fik Montaigu Protectorium paa to Aar, Suppliqven ligger altsaa forud for dette Datum.

Au Roy.
Sire

C'est avec vne soumission profonde que je me jette aux pieds de Vostre Majesté pour jmplorer les effets ordinaires de ses Royalles bontez. la Comedie Danoise qui a eu de si heureux commencemens a trouvé des suites plus difficiles, il a fallu pour ecarter les autres spectacles m'accommoder moyennant vne grosse somme de la maison et du privilege de Capion, ce Privilege par ce retranchement de la mascharade s'est trouvé borné a la seule Comedie, dont les depenses ont ainsi redoublé dans le temps malheureusement que les spectateurs en sont rallentis, je n'ay soutenu la chose que par de frequentes pertes, et je puis par vn journal fidele montrer que cette mesme comedie, me couste cette année plus de cinq cens ecus, je ne me suis rassuré dans mes malheurs que sur l'esperance des bontez de vostre Majesté, et je me flatois du moins que paroissant quelquefois devant elle cet avantage ranimeroit l'ardeur des peuples en faveur d'un spectacle qu'ils verroient honoré de la presence de leur auguste Maistre, mais toute ma crainte, Sire, est que mes creanciers ne m'en donnent pas le tem. Ce'st ce qui m'enhardit avec tout le respect que je dois d'jmplorer de Vostre Majesté vn protectorium pour deux ans qui assure ma personne et la vie de mes[Side 384] enfants, qui ne scauroient subsister qu'avec les profits journaliers que je puis tirer de mes ecoliers.

Ce delay ne sauroit mesme etre que honorable aux creanciers par les revolutions qui pourront arriver en faveur de la Comedie que bien des personnes paroissent disposées à ne pas laisser tomber. Telle est Sire la grace qu'jmplore de vostre Majesté vn vieux domestique qui a eu l'honneur de la servir plus de quarante ans, et qui pendant tout ce tems a moins songé a ces petits jnterets particuliers, qu'a marquer son zele et obeissance aux ordres de Vostre son Majesté.

Sire
de vostre Majesté
le tres humble
tres obeissant et tres soumis
serviteur
Montaigu.

Det Protectorium, som blev givet Montaigu, fornyedes vel den 12. Mai og 18. Juni, men de danske Comedier standsede ganske i Løbet af Aaret 1725. Aaret efter begyndte en ny Række Forsøg paa at bringe dem tillive; men i Februar 1727 standsedes atter. Et nyt Tilløb gjordes i Begyndelsen af 1728, men Ildebranden samme Aar udslukte alt Haab om for det Første at se den danske Skueplads i sikker Bestaaen. Bidrag til at oplyse Tingenes Tilstand i det sidstnævnte Aar ville blive meddelte i næste Bind.

---

Noter:

Side 354, note 1) Derimod meddelte Werlauff i sine »Historiske Antegnelser etc«. 1858 nye Bidrag af »Conseil-Protocollen.«

Side 357, note 1) Sml. Werlauff, Historiske Antegnelser etc. 1858, S. 220. Nogle Maaneder efter laa Eckenberg i Klammeri med en Springer, som hed Reverand. Denne klagede den 18. April 1721 til Kongen over at Eckenberg havde lagt Arrest paa ham og hans Hustrus Person; der var faldet nogle Ord mellem hende og en hos Eckenberg værende Qvindes Person, som han udgav for sin Kone, men Reverand kunde føre Bevis om hendes i Holland hængte Mand og om hendes eget førte Levnet; med stor Omhu havde han ladet komme authentique Documenter for at bevise samme Sag. Reverand bad om at Sagen maatte fremmes, han havde i lang opholdt sig i Byen uden Fortjeneste til sin store Ruin, han bad fremdeles om at han maatte faae Satisfaction, for at han kunde begive sig andetsteds hen at tjene sit Brød. Den 22. April gav Kongen Politimester Enevold Bruun Ordre til strax at foretage Reverands Sag »og den med forderligste efter Loven til endskab at befordre.«

Den 21. Mai forelagdes en Supplique fra samme Reverand, »Sauteur,« (dateret: Hadersleben d. 14. October 1721), som en Tid her i Staden har opholdt sig med sin Trup uden Fortjeneste; han anholdt om Tilladelse til at lade see sine Exercitier i Norge indtil næste Vinter, da han igjen med kongelig Tilladelse vil indfinde sig her.

Side 361, note 1) Hamb. Corresp. 1721, Nr. 33 læses følgende Correspondance fra Kjøbenhavn dateret d. 12. August: »Det gamle Cancelli skal med det første nedrives og man siger, at Hs. Majestæt har skjænket Materialierne til Ms. Capion til et nyt Operahuus, som han har faaet Ordre at bygge og indrette.«

Side 363, note 1) I Conseillets Møde den 29de Juli 1722 forekom følgende Sag: »Jacob Eckenberg, som beschyldis for at have værit medvidere i en falsch Collects brug her i staden anholder at maa til samme Sags udførelse bevilgis beneficium paupertatis. Magistraten indstiller ansøgningen til kongelig allernaadigst Resolution paa det Supplicanten icke schal klage sig Rettisløs for mangel af penge til at udføre Sagen med.« Resolutionen blev: »Bevilges beneficium paupertatis efter erklæringen.«

Side 364, note 1) Udenfor Nørreport.

Side 366, note 1) Paa Foden har Rostgaard skrevet med Blyant: »10 p. C. der gantzen Summa«; men han har ogsaa tænkt paa en mindre Afgift, thi ved Siden af Titallet staar et udslettet Femtal.

Side 367, note 1) Forordningen om Betleres forhold i Kiøbenhavn dateret den 24. September 1708 dens anden inddeelings 12 Articul: Comedianter, Linie Dantzere eller andre, som noget Skuespil eller andet, enten udi Huse eller paa offentlige Pladser vil lade see, dermed Penge at fortiene, maa ey noget saadant begynde, førend de for de Committerede paa Silkehuset haver fremviist Magistratens tilladelse, og da siden med dennem ere accorderede om hvad de Fattige skal have af deris Profit; hvad heller saadant Skuespil skal skee til de Fattiges beste een dag om Ugen, som skal være Fredagen, eller og derfor en hvis Sum Penge en gang for alle skal gives.

Side 368, note 1) Paa Foden af Suppliquen har Rostgaard med Blyant skrevet: »6 R. hver Uge som spilles.«

Side 370, note 1) 1) Rahbek, Bidrag til den danske Skuepladses Historie, S. 26 ff. Hesperus, V, S. 256 ff.; saml. Danske Samlinger, I, S. 44.

Side 370, note 2) Saavel det originale Indlæg som Copien mangler.

Side 371, note 1) Hun var først gift med Grev Niels Friis, til Friisenborg, som døde 1699.

Side 371, note 2) Gaspari, Urkunden und Materialien etc. I, Indholdsfortegnelsen.

Side 371, note 3) Overskou, Den danske Skueplads, I, S. 162.

Side 376, note 1) Feilskrift for Mr.

Side 377, note 1) Feilt sammenlagt istedetfor 126 Rdr. 48 Sk.

Side 378, note 1) Feilregning i Originalen istedetfor 6 Rdr.

Side 380, note 1) Man erindre f. Ex., hvorledes Holstein var meget utilfreds med den Maade, paa hvilken Universitetet traadte op imod den ovenfor omtalte Student, Jens Høberg, (Hesperus, V, S. 257, Overskou, I, S. 210).

Side 380, note 2) Aftrykt i Danske Samlinger, I, S. 42-43.

Side 380, note 3) Antaget af Werlauff og Overskou.

Side 380, note 4) Man kunde indvende, at Montaigus Tiltale, »Monseigneur«, »Vostre Excellence«, synes at tyde paa, at Brevet er stilet til en Mand, som var i en høiere Stilling end Rostgaard, der ikke var Excellence. Men man finder talrige Breve i Indlægene til Obersecretairerne, hvori der gives dem denne Titel, og der vil nedenfor blive meddelt Breve, skrevne af Montaigu til Rostgaards Eftermand som Obersecretair, Chr. Møinichen, i hvilke denne ligeledes tiltales med »Monseigneur« og »Vostre Excellence.« Derimod vil man meget sjelden i »Indlægene« finde Breve til Storcantsleren.

Side 382, note 1) Den 20. Juni 1723 forekom imidlertid følgende Sag i Conseillet: »Johan Kæyser anholder, at som Etienne Capion har forlat Byen formedelst hans Creditorer och ingen apparence er til hans Redning, hand da maa benaadigis med lige privilegio som bemelte Capion har, paa at præsen- tere Opera her i staden, saasom ingen er beqvemmere end hand til at sette dem i Ret stand, som af Hans Majestet nyder til hielp en temmelig Summa.« Resolution: »kand iche gevilgis.«