Th. Overskou: Den danske Skueplads, i dens Historie fra de første Spor af danske Skuespil indtil vor Tid. Tredie Deel. Kjøbenhavn, Samfundet til den danske Literaturs Fremme, 1860. 856 sider.

[Fem og tredivte Saison, 25. September 1782 til 30. Mai 1783, side 260-262]

[Oversigt over repertoiret 1782-83]


[side 260]Eickstedt havde i den sidste Tid maattet, endog ved Hoffet, høre saa mange Stiklerier paa den overordenlige Iver, han, til Skade for Theatret og med Tilsidesættelse af yndede Kunstnere, viste for Jfr. Møllers personlige Interesser, at han nu, da han havde tilvendt hende alle de Fordele, der igjennem Bestyrelsen kunde opnaaes for hende, og tillige vidste, at han ved sin Formaaenhed hos Arveprindsen kunde vedblive at være hendes Beskytter, besluttede at udtræde af Overtilsyns-Commissionen. Dette gjorde han, under Paaskud af Svagelighed og sine mange Forretninger, ved Saisonnens Begyndelse, efter at han, ved sin allersidste Ordre som Commissionsmedlem, endnu af Theaterkassen havde gjort Jfr. Møller "en Present" af 100 Rdlr. At hun, indtil han, ved Kronprindsens Overtagelse af Regjeringen, i April 1784, afskedigedes som Overhofmester og Statsminister, og, hvorved udnævnt til Overkammerherre, saae sig nødt til at trække sig tilbage til sit Gods Boltinggaard i Fyen, endnu havde hans Magt at støtte sig til, det undlod Jfr. Møller ikke at lade Warnstedt føle. Den 14de December lod hun ham vide, i Anledning af "Hyrdinden paa Alperne", som skulde gives til Kongens Fødselsfest og hvori nogle Numere "ikke vare satte for hendes Stemme", at det ikke vilde nytte om de bleve forandrede, da hun "paa ingen Maade sang omkalfatret Musik"; og da han nu, for at skaffe Mad. Preisler, [sideskift][side 261]Tid til at lære Partiet, med fem Dages Varsel ansatte til Opførelse "Venskab paa Prøve", hvori Jfr. Møller havde spillet for 10 Maaneder siden, svarede hun, at hun havde hans Løfte paa "otte Dage forud at faae at vide naar hun skulde spille en stor Rolle" og Coralis var "ikke liden".

De oversatte Nyheder var ikke af æsthetisk Betydenhed; men "Hververne", den bedste af Stephanie den Yngres i det Hele maadelige Soldater-Comedie, gjorde, ved flere virkelig gode theatralske Partier og en ypperlig Udførelse af alle Hovedrollerne, saa stor Lykke, at Stykket i over 45 Aar holdt sig paa Scenen som meget yndet. Det ene Originalstykke: "Kuren", Comedie i to Acter, blev givet anonymt, men var af Overtilsyns-Commissionsmedlemmet Jacobi og vidnede om den smagfulde Mands rigtige Opfatning af Comediens Væsen, havde flere heldige Enkeltheder og vakte baade ved Dialog og Charakteertegning Ønsket om, at Forfatteren vilde fremdeles offre sig Skuepladsen, men Svaghederne vare endnu i dette Arbeide for bemærkelige til at det kunde holde sig længe paa Scenen. Den anden Original: Prof. med. Johan Clemens Todes Femacts-Comedie "Søofficererne", bevarede derimod i over 30 Aar for en Deel det overordenlige Bifald, hvormed den blev optaget og som i Sandhed dengang var vel fortjent; thi rigtignok skyldtes det i høi Grad den Omstændighed, at Sømænd ikke endnu vare sete paa Skuepladsen og her bleve skildrede meget smukt og livfuldt i forskjellige Charakterer, men der var tillige i dette Stykke Varme, Friskhed, Vittighed og, fremfor Alt, en ægte Lystspilaand, som, hvis Forfatteren havde aabenbaret den saa kraftigt i sine andre dramatiske Arbeider og dertil, ved Smag og Flid, lagt større kunstnerisk Værd i dem, vilde have givet den danske [sideskift][side 262]Skueplads fortræffelige comiske Arbeider i den engelske Lystspilstiil.

Af de to Debutanter afgik Hans Qvist, som havde en taalelig Tenor, men var ganske uden Skuespillertalent, strax. Jfr. Stuart, en Datter af den fra 1760 bekjendte Equilibrist, var en fyldig, stærktbygget Skjønhed med sorte Haar og et mandigt Væsen. Hun blev vel meget fordeelagtigt benyttet i et Par Balletter, men var for lidet Danserinde til i denne Egenskab at kunne opnaae nogen særdeles Betydenhed.

Et stort Tab leed Scenen ved at den udmærkede Theatermaler Peter Cramer døde den 17de Juli 1783, 56 Aar gammel, og det blev saa meget mere føleligt da Thomas Bruun, som, ved Ordre af Arveprindsen, efter ham blev ansat med 500 Rdlr. Gage, i ingen Henseende kunde maale sig med ham.


Oprettet 2008, korrekturlæst. Opdateret af