[sideskift] [side 228]Den Idee, som Fædder havde om hvorledes det danske Theater bedst kunde ophjælpes, fulgte han i denne Saison med saadant Fynd, at det var nærved at gaae aldeles under. Skuespillets Repertoire blev forøget med: Gellerts "Loddet i Lotteriet", en mere velmeent end vellykket Femactscomedie, der ganske savnede det Lune og de kraftigt udførte Charakteerbilleder, hvori det nationale Lystspil havde sin Marv, og derfor ikke, skjøndt den fandt en god Modtagelse, holdt sig længe paa Scenen; d'Alainvals "Rigdoms Besværligheder" et Slags Tryllespil, der i sine tre Acter ret moersomt moraliserende fremstillede, hvorlunde Rigdom forstyrrer istedetfor at forstørre den tilfredse Nøisomheds Lykke, men heller ikke blev gammelt i Repertoiret; samt de to Eenactsstykker: "Procuratoren som Voldgiftsmand", hvis aldeles locale Handling og Charakteerskizzer slet ikke tiltalte Publikum, og "Den Aabenmundede", et af Voltaires maadeligste Arbeider, der i Valeurs Oversættelse ganske havde tilsat den Sprogskjønhed, hvorved det kun havde fundet Bifald i Paris. Disse Ubetydeligheder bragte ingen Vinding for Fremtiden, og mere havde man ikke formaaet at opdrive, da Virksomheden var fuldt opgavet i andre Retninger, som førte langt bort fra den danske Skuepladses rette Formaal.

Fædder havde ikke Begreb om, at der i det Tempel, for hvilket han var Værge, fandtes en Aand, som ved en kjærlig og kyndig Iver skulde og kunde i den Grad gjøres virksom til at gribe Mængden, at der i denne altid vilde findes et saa stort Antal Offerbringende, som var tilstrækkeligt til dets Vedligeholdelse. Selv uden Følelse af dets dybere Betydning, troede han, at han, for at skaffe det Besøgere, maatte, med Krænkelse af dets Hellighed, gjøre [sideskift][side 229]det til en Tumleplads for leiede Gjøglere, hvis Faxer, Spas og Legemsforvridninger ret kunde gotte Naturer, der var saa grovt sandselige som hans egen. Saadan en Karl som Linedandseren Stuart, der for tre Aar siden i Bergs Huus havde gjort stormende Lykke ved "en særdeles ny Kunst at balancere syv Piber paa engang", og ved "at bære to Ildhjul paa sine Hæle, naar han var i fuldt Sving paa Traaden (Linien)", han var, efter hans Mening, nok værd at have i Brød en Vinter, for at Comedien kunde komme i Opsving og Kassen paafode. Stuart havde netop ladet forespørge, om han, hvis han igjen vilde gjæste Kjøbenhavn, kunde, ligesom Kunstmester Seffer, faae det danske Theater tilleie. Fædder meente at handle meget snu, dersom han vendte Forholdet om, saaledes at det danske Theater fik ham tilleie. Det var ikke blot af hans Kunstfærdighed man kunde vente et godt Udbytte; Skandalen vilde ogsaa bidrage til at give Tilløb. Stuart, som gjorde sig til af at være af kongeligt Blod, var en smuk og særdeles beleven Mand, der med Anstand, Smidighed og en overordenlig Styrke forenede Belæsthed, Smag, mange Kundskaber og Verdenstone, hvorfor han vandt stor personlig Gunst hos endog de fornemme, men især hos Damerne, saa længe de ikke vidste, at han meget ofte tog sig en stærk Ruus og da bestandig yppede Klammerie eller overlod sig til de groveste Udsvævelser. I næsten alle Europas store Stæder havde han øvet sin Kunst, havt Kjærlighedseventyr og gjort sig bekjendt ved Slagsmaal, hvori han sædvanlig blev Seirherre over fem, sex Modstandere. Ogsaa i Kjøbenhavn var han fra sit Ophold i 1756 saa omtalt, at hans Gjenoptrædelse maatte vække stor Opsigt. Ved sin Afreise havde han nemlig bortført [sideskift][side 230]en anseet Kjøbmands skjønne og særdeles talentfulde sextenaarige Datter, der, som hans foregivne Kone, havde fulgt ham paa hans Reiser, født ham en Datter og afvexlende seet sig tilbedet naar han var ædru, tilsidesat og mishandlet naar han var drukken, men nu ikke mere ledsagede ham, enten fordi han, som Enkelte paastode, skammeligt havde forladt hende, eller hun, hvad der almindeligt, og vistnok med Føie, blev troet, havde tilsat Livet i et Skibbrud, hvilket han i 1758 havde lidt paa en Reise til England. En berømt Liniedandser og Positurmester, der ved en saadan historie havde givet Publikum meget at snakke om, maatte, efter Fædders Mening, nødvendigviis blive det særdeles interessant. Han forestillede sine Meddirecteurer, hvor heldigt det var, at der tilbød sig en saa ypperlig Leilighed til "at skaffe Skuepladsen en Assistence, som skikkelig skulde blive Kassen til en god Soutien under de befrygtelige Omstændigheder." Denne Forestilling gjordes kun for Formens Skyld; han var Styreren. Sagens hele Ordning blev overladt ham, der øieblikkelig til Stuart afsendte Tilbud om Engagement og vedlagde et med hans egen feiende, utydelige Haand i flydende Tydsk skrevet Contract-Forslag, hvilket Stuart strax remitterede med sin Underskrift. Det var, i nøiagtig Oversættelse, saaledes lydende:

"Pro Memoria.

Monsieur Stuart er engageret ved det danske Theater paa følgende Conditioner:

1. bemeldte Monsieur Stuart viser de af ham gjørende Kunster paa det danske Theater saa ofte og saaledes som det af Directionen ved bemeldte Theater bliver ordonneret, enten i og under Balletterne, efter Comedien [sideskift][side 231]eller ogsaa, hvis saaledes forlanges, naar slet ingen Comedie bliver spillet.
2. Forbliver bemeldte Monsieur Stuart i denne Vinter ved det danske Theater saa længe han vil være istand til at præsentere nogle seeværdige Nyheder, Publikum finder Fornøielse deri, og Comedie-Kassens Omstændigheder ville tillade at continuere det, uden at Monsieur Stuart paa andet Sted eller for nogen Andens Regning end det danske Comediehuses skal have Tilladelse til at vise sine Kunster i denne Vinter.
3. Saalænge dette Engagement varer og Monsieur Stuart forsyner det danske Theater med seeværdige Nyheder, nyder han ugenlig af Directionen 15 siger femten Species-Ducater, ligesom ogsaa bemeldte Direction, hvis man til Slutningen i denne Vinter kunde resolvere, nogle Gange at lade hans Kunster for sig alene see med Succes for Comedie-Kassen, ikke vil undlade, med en aparte Present, foruden de ugentlige femten Ducater, at regalere Monsieur Stuart i Proportion til Fordelen og efter Comedie-Kassens Beskaffenhed.

Kjøbenhavn den       Nov. 1759

C. Fædder."

Endskjøndt Fædder satte saa stort Haab til Stuarts Kunster, at han forudsatte Muligheden af, at de endog efter Saisonnen skulde kunne benyttes til, uden Forbindelse med Skuespillet, at trække Huus, var han strax paafærde for at gribe en god Leilighed til at faae endnu mere Gjøglerie. Just som han afsendte Contract-Forslaget til Stuart, erfarede han, at der i Odense, af "den gamle Kunstmester Henrik German med han af Luftspringere [sideskift][side 232]og Stigedandsere bestaaende Familie", gaves Forestillinger, som gjorde stor Lykke. Hans Iver for ogsaa at faae dem hvervede til den danske Skuepladses Tjeneste var saa stor, at han ikke gav sig Tid til at opnaae kongelig Tilladelse til deres Antagelse, som var nødvendig, da Kongen, siden han havde begyndt at give aarligt Tilskud, forlangte, at saadanne Sager skulde, igjennem Overhofmarschalken, forestilles ham til Bevilling. Fædder lod ufortøvet et Indbydelsesbrev skrive til German paa Fransk, da han ikke vidste, at den gamle Kunstmester var en franciseret Tydsker, og vedlagde, til hans Underskrift, følgende, ligeledes paa Fransk affattede, Artikler:

"Den Luftspringer-Trup, som for nærværende Tid opholder sig i Odense, kan komme hertil snarest muligt paa følgende Betingelser:

1. At den er istand til at præsentere Nyheder, som ere det danske Theater værdige.
2. At det ikke er den tilladt at præsentere den mindste Ting uden ifølge Ordre af Directeurerne for den danske Comedie og for bemeldte Comedies Regning.
3. At, ifald bemeldte Trup kommer hertil, og Directeurerne, som ville have Omsorg for at skaffe den nødvendige kongelige Tilladelse, ikke skulde kunne opnaae en saadan Tilladelse, da skal Truppen være forbunden til at vende tilbage, uden anden Betaling end en Gratification til at gjøre Reisen imellem Odense og Kjøbenhavn, men dersom den kongelige Tilladelse opnaaes, som man haaber, da skal Truppen ansee sig betalt med 100 Rdlr. om Maaneden, uden mindste yderligere Fordring under hvilken Forevending det end maatte være, hvorhos den forbinder sig til [sideskift][side 233]at forsyne sig selv med sine Maskiner og andre til sine Kunster nødvendige Ting.

Kjøbenhavn den 5te Nov. 1759."

Denne Familie, der bestod af fire Personer, og hvem Fædder, i sin Ærbødighed for Kunsten, ikke undlod at paalægge, at den skulde "præsentere Nyheder, som var det danske Theater værdige", gav i det Hele Fjellebodkunster og Dands, baade "paa stiv og slap Traad". Faderen forestod Anordningen, "øvede mange forundringsværdige Exercitier", var en dygtig Maskinist for Tryllespil, Forvandlingsscener og det Slags italienske Pantomimer, som nu almindeligen benævnes casortiske, samt en velerfaren Fyrværker, der kunde gjøre mange "baade smaa og store mechaniske Ildkunster"; Datteren, Antonina, udmærkede sig i "kunstige Kolbøtter og mærkværdige Blancer i Luften"; den ældste Søn, Poul, "viste sig til Forundring paa Stigen"; og den yngste, Friedrich, "exeqverede en heel comique Halmstraadands, samt agerede sin Person (Harlekin) i Pantomimerne".

Stuart ankom først. Den 26de Novbr. viste han sig paa Linie for et stærkt besat Huus — 258 Rdlr., — men da Skandalen udeblev, saa at blot hans Kunster skulde trække, tog Besøget strax saaledes af, at store og yndede Stykker, som "Den forlorne Søn", "Plutus" og "Tartuffe", maatte trække til ham, der var leiet til at trække. Forventningen om Germans mange Kunster var ikke større, end at Indtægten den 4de Januar, da han første Gang gjorde dem, kun var 135 Rdlr. 5 Mk. 8 Sk.; den første Forestilling, som begge Kunstmestrene, den 4de Februar, gave alene, og hvori Stuart udførte "den vidtberømte Æggedands", udbragte 208 Rdlr., men den næste, den [sideskift][side 234]25de Februar, ikke mere end 100 Rdlr. og den tredie, 7de Marts, endog kun 90 Rdlr. 1 Mk. Blot ved at sætte deres Hokuspokus i Forbindelse med et saa erklæret Yndlingsstykke som "Den Ugudelige", hvori Helvede blev forbedret med mange seeværdige Præsentationer, lykkedes det dem at vække Nysgjerrigheden i den Grad, at man, fordi Folk sloges om at komme ind i det allerede udsolgte Parterre, maatte den første Aften lade 18 Personer slippe ind imod Betaling ved Døren, saa at der blev 280 Rdlr. 2 Mk. 8 sk., hvilket var 6 Rdlr. over fuldt Huus og den høieste Indtægt, Theatret nogensinde havde havt. — Endskjøndt disse Kunster, som indtil den 14de Marts betaltes Stuart med 500 Rdlr. og German med 350 Rdlr., foruden at de medtoge betydelige aftenlige Udgifter, ikke bleve Kassen til nogen virkelig Fordeel, tænkte Fædder paa, at faae German engageret til næste Saison, for da at forsøge hvad der kunde være at fortjene ved hans Pantomimer, som ikke i Contracten vare betingede for denne, men hvis Ypperlighed Kunstmesteren selv gjorde stort Væsen af. Det var som en Prøve at German, den allersidste Dag i sit Engagement, gav Den strandede Columbine. Da den bragte særdeles godt Huus og modtoges med Bifald, blev der strax afsluttet en Contract, hvorved German, imod 600 Rdlr., forpligtede sig til, indtil Marts 1761, at lede hele Maskinvæsnet ved Balletter og Pantomimer, indrette en af ham foreslaaet "machine du monde", opføre adskillige Pantomimer, gjøre et lille eller stort Fyrværkerie, saa ofte som Directionen "lystede et saadant at have paa Theatret", og lade sin Datter dandse og agere i Balletter og Pantomimer, sin ældste Søn gjøre de Kunster paa den slappe Staaltraad, hvilke Stuart hidtil havde [sideskift][side 235]præsenteret, samt andre Kunster, som denne ikke have opvartet med, og sin yngste Søn dandse Halmstraadands og agere sin Person i Pantomimen. Da Fædder ønskede, i den øvrige Tid af indeværende Saison at tage Nytte af Den strandede Columbine, antoges tillige Stuart, med 60 Rdlr. og Tilladelse til at give en Forestilling for egen Regning, og German, med 50 Rdlr., til at spille ogsaa i April. Den forventede Gevinst indfandt sig imidlertid ikke; ved tredie Opførelse af Pantomimen var Indtægten kun 83 Rdlr. 3 Mk. 8 Sk., og Saisonnens sidste Aften, 23de April, spillede begge Kunstmestre for 58 Rdlr. — German opholdt sig her Sommeren over, da hans Børn bleve optagne i Comos Dandseskole, men Stuart reiste og tog Actricen Jfr. Lever, som han her havde ægtet i Mai 1760, med sig, hvilket var et saa meget større Tab for Skuepladsen da den ypperlige Soubrette Mad. Lund, i hvis Fag hun var bestemt til at spille, just til samme Tid blev Scenen berøvet ved Døden. Nu maatte Debutantinden Jfr. Martin, der havde til Hensigt at give Elskerinder, overtage Kammerpigerne og Pernillerne, hvilke hun, den holbergske Comedie til liden Baade, i en lang Aarrække blev i Besiddelse af. Den anden Debutantinde, Jfr. Glad, paaførtes Theatret af Iver for at skaffe en Sangerinde til det danske Syngespil, dersom man, ved inderlige Ønsker og stadige Anstrengelser, endelig engang kunde blive saa lykkelig at faae det bragt tilveie.

Uagtet denne Saison havde bragt en saadan Overflod af Øienlyst, at man skulde troe, der ikke kunde være blevet Brug, ja end ikke Plads tilovers for Balletten, havde denne ladet sig see med syv nye Værker, og derved efterladt det bedste Beviis for deres store Ubetydelighed baade [sideskift][side 236]i Værd og Omfang. Den 26de Septbr. gaves første Gang Viinhøsten, forvandlet til Bachi Triumf; den 5te Octbr. Slaverne, "hvori forestilles et Stokhuus med alt sit Tilbehør(!)"; den 29de Octbr. Smeden; den 2den Jan. Søbataillen; den 20de Febr. Pyramus og Thisbe; den 9de Apr. Morgenrøden; den 11te Juni De artige Bønder og Bønderpiger. Endskjøndt man nu havde 12 dandsende Personer, og den unge Barch tilligemed Jfr. Knudsen allerede i Parterret havde faaet en Flok gode Venner, som søgte at forherlige dem og drille Comos med en frygtelig Klappen og Skraalen, der næsten hver Aften gav Anledning til Partiekampe, vedbleve Balletterne at have saa liden Tiltrækningskraft, at der ikke engang ved den første Forestilling af Søbataillen, som dog, i den bedste Skuespiltid, gaves med et nyt Stykke og Stuarts Kunster, var mere end 214 Rdlr.

Vel drev Fædder det, uagtet den Forsømmelse, der vistes Comedien, til at denne Saison 73 Forestillinger indbragte 9605 Rdlr. — den bedste, 13de Febr. 280 Rdlr. 2 Mk. 8 Sk.; den sletteste, 18de April, 50 Rdlr. 3 Mk. — saa at hver Forestilling i Gjennemsnit gav 133 Rdlr.; men det var, som Regnskabet for næste Saison godtgjør, — thi for denne haves ingen Opgivelse af Udgifterne, — ved en saadan Forøgelse af Omkostningerne, at Kassen derved kun kom i dybere Gjæld.

Fra den 20de Octbr. til den 13de Marts viste den italienske Opera sig paa det danske Theater under samme Directrice og med samme kongelige Understøttelser og Yndest som i foregaaende Vinter. Dens Repertoire bestod af "Anagilda", "Artaxerxe", "Achille in Scyro" og "Armida [sideskift][side 237]abbandonata"; dens Primadonner vare atter Jfrne. Galeotti og dens Besøg af Publikum ogsaa atter meget smaat.