248Barselstuen, Comedie i fem Akter, af Hr. Baron Holberg,

Blant alle de holbergske Comedier er neppe nogen mere udsat for Dadel, end Barselstuen, og, naar man vil bruge megen Strænghed i at bedømme det, fortiener denne efter vor Skiønsomhed mere, end nogen anden af denne store Mands Comedier, noget af det man vil sætte ud paa den, — Men alt det uagtet haver dog Barselstuen sine store Fortienester; — vi vil ei engang tale om den Virkning den har giort paa Nationen, men allene spørge om den overflødige Vittighed, om de mange og ubetalelige latterlige Situationer, og endelig om den sande nationale Karakter, som Stykket er overalt tegnet med, ei endogsaa i vore Tider bør giøre denne Comedie elsket og beundret? — Ja vil Folk sige af god Smag, dette nægter ingen. — Jo! — vi forsikre, at det nægtes af alle, som vil prunke med Navnet af en fim Smag, thi de Folk, som har slig en Smag, eller maaskee slet ingen, uden at have dannet den, men følge den kuns fordi den er i Mode; disse Folk troer, at deres fine Smag havde lidt et græsseligt Stød, naar de fornøiede dem, eller blevet overbeviste om, at de havde fornøiet sig, (thi ofte viser Naturen sin Magt paa disse fine Aander) — Denne Syge at foragte Holberg, den sande Smags Fader i Dannemark, er bleven næsten almindelig iblant vore Landsmænd; — de troer, at en god Smag kan kuns smage et Slags, de paastaae, at det Slags, hvori de bør finde Behag, er aliene det rørende; kort de forskrive alt det ægte komiske fra Theatret, som noget der er ganske uværdigt at opføres i saa høit en oplyst Tidspunkt. — Plautus, Moliere, Regnard, Holberg og alle ægte Comedieskrivere ere Mænd, hvis Comedier Pøbelen bør kuns finde Behag i. — Kort, ingen som vil have Navn af Kiender bør paastaae, at den ægte Comedie har fornøiet dem, og de blive skamrøde, naar man lader dem forstaae, at de selv strax efter at de have ret tappert skreget alle dem for Pøbel, Folk af Gallerismag, og uden Kundskab, som have forfægtet den ægte Komedie; — da blive de skamrøde, naar man overbeviser dem om, at de have leet og skoggerleet af de selv samme Indfald, som de nyelig fordømte. — Men disse fine Kiendere tillader os at spørge, hvad Comediens Øiemed er? — de tillade os at sige, at den rørende Komedie (og det er denne ene, som de kan taale) først opkom, da de største Genier havde udtømmet Naturen fra denne Kant, de forlade os, at vi holde Comediens Øiemed for at vise Lasten, eller rettere Daarligheden i sin Nøgenhed, (at vi skal tale med Hr. Sporon) (*), det er: at giøre Daarligheder foragtelige ved at giøre dem latterlige. — For Resten vil vi ei nægte disse Folk den Fornøielse at kalde os for Folk uden Smag, uden at sige det samme om dem, — nei, den rørende Comedie bliver os derfor behagelig, naar den rører os, men den ægte Comedie fornøier os ogsaa, naar den paa en fornuftig Maade faaer os til at lee, — og hvorfor skal man just elske en Ting allene? — kan man ei fornøie sig i Aften ved at græde i Zarine, og skulde det vel hindre os i Morgen at gotte sig i Barselstuen? — kan en sand god Smag til rette Tid ei finde Fornøielse i begge Dele? — vi mene ja; — men Aarsagen til denne vore Landsmænds Smag kan vi ei indsee, en Modesyge er det vist, og maaskee den grunder sig paa den Grille, at en god Smag kan kuns smage et Slags, — en Grille kalde vi det, thi vi ere forvissede, at den indvortes Overbeviisning hos disse Foragtere af den ægte Comedie, modsiger deres Udsigende. —

Hvad Barselstuen angaaer, (som de omtalte Kiendere med alle Holbergs Comedier holde for Skuepladsens Skamstøtter), da er den efter vor Skiønsomhed uden Strid fuldproppet af den sande Vittighed, og overalt fuld af nationale Tirader. — At denne Comedie har sine Feil, er vel ogsaa unægteligt, — og Tvetydighederne vil vel heller ingen forsvare? — da vi bedømte Vielgeschrey, (see dramatisk Journal No. 10.) roeste vi Jomfru Halle, fordi hun forandrede en Tvetydighed, men hvorfor lod hun ei den ude, som staaer i syvende Scene i første Akt? — men undskyldes kan de hos Holberg og overalt giøre de slags Æqvivoker, som Holberg bruger, mindre Skade end de som forekomme i mange af de finere Comedier, — og hvorfor? — fordi man glemmer dem lige saa snart som man hører dem. — Mere behøve vi ei at sige om Barselstuen, som har giort sin Virkning, og et stort Beviis for dens Fortieneste, er uden Tvivl det Bifald det endnu faaer, da de i den revsede Daarligheder for lang Tid siden ere gaaet af Moden. —

Naar vi sige, at en Clementin spilte Korfitzes, og en Londeman Troels Roler, troe vi at have sagt alt hvad der kan siges om disse Rolers uforlignelige Udførelse. Naar disse to uforlignelige Mænd spiller tilsammen i de komiske Roler, kan man altid være forvissede om, at de ingen Leilighed lader gaae forbi, at vise dem værdige Skuespillere; de entrere altid mesterlig med hinanden, og man kan være sikker paa, at ingen god Situation bliver fordærvet. — At anføre alt det smukke, er os umueligt, men den Fornøielse at tale om et af Hr. Londemans, kunde vi for dens Virkning og Opfindelses skyld ei forbigaae. — Indfaldet er dette: Naar Troels maa staae ørkesløs i 3 Scene 1ste Akt, medens Korfitz tæller Pigerne Pengene til, lod han, som han sov og gabede. — I Førstningen kunde vi ei indsee, hvor han vilde hen med dette, — men da Korfitz kalder paa ham, vaagnede han, og udtalte sin Replike: »Ja Hosbond,« med megen Løierlighed, —    unaturlig er dette Theatertræk vist ikke, — thi er det ei ganske rimeligt, at den gode Troels havde vaagnet til om Natten? — see saadanne og andre smaa Træk, som giøre stor Virkning, skulde de Unge føre sig til Nytte, — vi mene ei ved alle Leiligheder at anbringe dem, ei heller bør de just bruge det selv samme; — men, vil man sige, hvordan skal de lære ret at benytte sig af slige Exempler? — ja! — det give vi Direkteuren at betænke. — Barselkonen var Hr. Musted, og spilte Rolen got. — Den Officeerrole, som bortdriver Advokaterne i 5te Akt 6te Scene spilte han ogsaa, og det meget got; —  til Beviis vil vi kuns anføre de betydelige Øine han giorte, naar han spurgte om hvad Tid Korfitz er ude? — De øvrige Roler sige ei meget; og af de Skuespillere, som spilte i dem, vil vi kuns tale om de Herrer Hansen og Bech, — thi den Første spilte Officeerrolen saa slet, at han i Aften næsten kunde afstride den sidste Rangen, som giorte alt sit til, at giøre Poetens Role væmmelig. —

Uagtet at Barselstuen, som de fleste af Holbergs Comedier, er meget ubestemt i Henseende til Stædet, og de kan sætte den beste Maskinmester i Forlegenhed, saa kan det vel neppe undskyldes, at Stuen, hvori Korfitz ligger under Bordet, er den gamle Stue-Dekoration med de tvende Dørre paa, da han siger reent ud, »at der er kuns en Dør i Stuen.« — Maskinmesteren, (hvis Fortienester ere afgiorte), undskylde vi for det meste; men hvorfor sørger Direkteuren ei for, at den Maskine bliver brugt, som har kuns en Dør, og hvorfor seer han ei Stykket igiennem i Forveien? — Dog det er vel for meget at forlange af denne Mand, som lader alting skiøtte sig selv, og kan saa Skuepladsen andet end blomstre? —

*) See hans læseværdige »Breve i Anledning af nye udkomne Skrifter,« 8 Brev S. 106.

1494Landsbyepoeten, Comedie i tre Akter, og oversat efter Hr. Des Touches le fausse Agnes ou le Poete Campagnard.

Dette Stykke er efter vor Skiønsomhed intet andet end en Farce, og for det maa man og antage det, — men om den paa en rigtig Maade opnaaer sit Øiemed, som skal være at opvække Latter, veed vi ei. — Dersom vor Smag er rigtig, og Landsbyepoeten har giort samme Virkning paa andre, som den har giort paa os, — er den kuns middelmaadig, thi den har kildret os for at faae os til at lee, men vi kunne ei sige, at det er lykkedes den. — Overalt er det et af Des Touches maadeligste Stykker, og lader det til, som denne Mand, saa god han er i den rørende Comedie, ei er oplagt til den ægte; — en Comedie, som skal faae os til at lee, maa faae os dertil uden at tvinge os, Forfatteren maa ei trække os ved Haaret, men han maa faae os til at lee uden at lee selv. — Foragtere af den sande Comedie, som for sine Tvetydigheders skyld (kuns en tilfældig Egenskab hos den), forbander den, vil finde i den fine Des Touches Landsbyepoet Situationer, som ere meget mere tvetydige og ækle end nogen af Molieres og Holbergs Comedier, og som giøre mere Skade; - thi hvad maa for Ex. Tilskueren ei vente, naar Præsidentens Kone besvimer i tredie Akt? — Oversættelsen lader sig meget vel høre paa Theatret. —

(Resten i næste No.)