Om Minerva
Minerva 1793, [9. årg] 2. Bind, [6. Hæfte] for December Maaned, side 399-401. Starten af side 399 ikke inddateret.
Se også: Dansk Forfatterleksikon. Det kgl. Teaters repertoire, november 1793.
Skuepladsen.
Fredagen den 1. Nov. Kiærlighed uden Strømper, Syngespil i 5 Acter af Vessel, Musik af Scalabrini; med en Epilog. Ball. Hværveren.
Mandag den 4. Fætteren i Lissabon, Com. i 3 Acter af Schrøder. Ball. Den forbedrede Forfører.
[Side 400]Tirsd. den 5. Den Stundesløse, Com. i 3 Acter, af Baron Holberg. Ball. Linna og Valveis.
Torsd. den 7. Fændriken, Com. i 3 Acter, af Schrøder. Ball. Amors og Balletmesterens Luner.
Fred. den 8. Desertøren af sønlig Kiærlighed, i 3 Acter, af Stephanie. Ball. Zigeunernes Leir.
Mand. det 11. De pandtsatte Bondedreng, af Baron Holberg, og Det gode Ægteskab, Com. i Act. En Entree.
Tirsd. den 12. Zemire og Azor, i 4 Acter, Musik af Gretry; tilhørende Dands.
Torsd. den 14. Cecilia, i 3 Acter, Musik af Dezedes; tilhør. Dands.
Fred. den 15. Fændriken, i 3 Acter. Hall. Den forladte Dido.
Mand. den 18. Bortførselen, i 3 Acter, af Jûnger. Ball. Linna og Valveis.
Tirsd. den 19. Venskab paa Prøve, i 2 Acter, Musik af Gretry. Ball. Amors Luner.
Torsd. den 21. Den mistænkelige Mand, nye Com. i 5 Acter af Hoadley, oversat af Schwarz. En Entree.
Fred. den 22. En Barberen i Sevilla, Com. i 4 Acter, af Beaumarchais. Ball. Det unyttige Hexerie.
Mand. den 25. Den mistænkelige Mand. Entree.
Tirsd. den 26. Ariadne paa Naxos, Duodrame, Musik af Benda; og Den gode Moder, nye Com. i 1 Act, af Florian. - Lucettes Rolle var Jfr. Schmidts; første Debut. En Entrée.
Torsd. den 28. Den mistænkelige Mand. En Entree.
Fred. den 29. Den gode Moder, og Opera-Ball. Telemach.
Mandag den 2. December. Beverley, Tragoedie i 5 Acter. af Saurin. En Entree.
Tirsd. den 3. Ja eller Nei, Com. i 1 Act, af Hr. Bech; og Opera-Ball. Telemach.
[Side 401]Torsd. den 5. Gulddaasen, Com. i 5 Acter. En Entree.
Fred. den 6. Grovsmeden, Syngespil i 2 Acter, Musiken af Philidor. Ball. Vaskerpigerne og Kiedelflikkeren.
Mand. den 9. Det lykkelige Skibbrud, Com. i 5 Acter, af Baron Holberg. Ball. Hværveren.
Tired. den 10. Den honnette Ambition, Com. i 3 Acter, af Baron Holberg.
Torsd. den 12. Peters Bryllup, Syngespil i 2 Acter, af Herr Thaarup, sat i Musik af Herr Capelmester Schulz; med tilhørende Dands. I Forveien et Chor af benævnte Herrer Forfattere, i Anledning af Hendes Kongel. Høihed Kronprindsesse Maries Ankomst i Skuespillet.
Fred. den 13. Samme Stykke.
Mand. den 16. Samme Stykke.
Tirsd. den 17. Barberen i Seville, Com. i 4 Act. af Beaumarchais. Ball. Det unyttige Hexerie.
Torsd. den 19. Virtuosen, ny Com. i 1 Act af Hr. Translatør Heiberg; og Den sorte Mand, i 2 Acter. En Entree.
Fred. den 20. Emilie Galotti, Trag. i 5 Acter af Lessing. Emilies Rolle var Jfr. Schmidts anden Debut. En Entree.
Mand. den 23. Den gode Moder, Com. i 1 Act, af Florian; og Virtuosen. En Entree.
Tirsd. den 24. } Helligdage.
Torsd, den 26. } Helligdage.
Fred. den 27. Peters Bryllup.
Mand. den 30. Samme Stykke.
Om Hovedtrækkene af Dagens Historie.
De mærkværdigste af de i denne Maaned forefaldne Tildragelser, om hvilke de offentlige Tidender have meddeelt Efterretning, ere:
Side 411-514[ie: 415] . Starten af side 411 ikke inddateret.
Hidtilværende Udgivers Afskeed med dette Maanedskrivts Læsere.
Ligesom jeg oven som hidtil værende Forfatter af den Historiske Artikel i dette Maanedskrivt har giort Rede for, at jeg fra nu af ei er det længer, faa bør jeg ogsaa ikke undlade herved at anmelde, at jeg fra nu af ei heller længer er dets Udgiver, eller har det ringeste med dets Udgave meere at skaffe. Aarsagerne hertil kunne være læserne ligegyldige, men det er ikke mig ligegyldigt, at have dem underrettede om følgende af dem:
1. Uagtet jeg aldrig har forpligtet, eller, efter mit Skiønne, uden den hensigtstridigste Uforstand, kunde forpligte mig til, at Hefterne intet skulde indeholde, uden hvad der var min individuelle Meening, eller i det mindste havde mit Bifald i eet og alt, har jeg dog havt Erfaring af, at man, endog skiøndt jeg ved flere Leiligheder udtrykkeligen har erklæret det modsatte, anseer enhver her yttret Idee, i det mindste, og især, hvad de Ideer som mishagede angik, som mine Ideer, og følgeligen, hvor fremmed end Ideen kunde være fra hvad de, der ville dømme om mig, burde kiende at være mine[Side 412], at kaste paa mig den Uvillie, somme Folk ere saa redebonne med, naar der yttres noget, som ei staaer dem an. Nu er det vel saa, at jeg, som Udgiver bør staae og staaer, juridisk, det er, om der af noget her indrykt skulde opstaae nogen tribunalsk Klage eller Undersøgelse, til Ansvar for hvad Hefterne indeholde, saavidt jeg ei kan fremstille Forfatterne selv til hvad der paaankes; deslige formelig Anke skal jeg da vel bestaae for; men langt vanskeligere er det at hytte sig for hine Formalitet som og vel for det meeste Realitet-løse Skumlerier. Disse er jeg faa træt af, at jeg omsider ikke kan eller vil udholde længer at udsatte mig for dem paa ny.
2. Det er en gammel Erfaring, at der overalt gives Væsener, hvilke, ligerviis som Gedehamsene, vide at udsuge Givt af de uskyldigste Ting. De fleste, der have havt med Bogvæsenet at bestille, have havt Leilighed til at lære at kiende deslige. For dem kan nok ingen vogte sig. Som Udgiver af Minerva og Forfatter af Stykker i dette Maanedskrivt, har jeg nok kunnet vogte, og har virkeligen vogtet mig for, at der intet i sig selv givtigt er der ved blevet udbredt; men at de, som forstaae og gad befatte sig med sligt, med eller uden Tilsætning eller Forandring giøre til Givt, hvad ikke er Givt, det har jeg ikke kunnet forebygge. Ogsaa dette har længe siden giort mig Minervas Udgivelse kummerfuld og uønskelig. En nylig forefalden Erfaring heraf har hiulpet til fuldeligen at bestemme mig til at sætte mig i Sikkerhed for at ansees medskyldig i en periodisk Givtudspreden, eller, med andre Ord, i at være Paskillant, lumsk Æremorder.
Der blev mig indsendt et Stykke om Landsbypræster til Indrykkelse i Minerva; Forfatteren havde ikke nævnt sig; Stykket var, som uendeligen mange, tilsendt mig, uden at jeg vidste eller spurgde om, hvor det kom fra. Jeg giennemlæste det, fandt det efter mit Skiønne værdigt at forelægges Publikum, og intet at indeholde, som fraraadede det. Jeg indrykkede det i Begyndelse af Heftet [Side 413]for October. Forfat. siger: "man er uretfærdig mod Landsbypræsterne, om man, fordi der blandt den som blandt alle Slags Folk findes en og anden slet, haaner dem tilhobe; der er slette Advocater, og slette Læger til; ere derfor alle Jurister alle Læger haanværde Personer?" Dette siger Forfatteren paa fin Viis (S. 1. og 2.) dette var i det mindste alt hvad jeg fandt deri. Hvad han siger om Lægerne oplyser han med et Exempel: "hvem gyser ikke" (der kunde staae vilde ikke gyse, men i hvad der staaer fandt jeg for min Deel intet andet end om dette havde været Udtrykket) "ved at treffe "saadanne Barbarer, som ei vilde komme til en "Kone i Barnsnød, inden Manden, som havde "kun 5 Rdlr. skaffer 10 Rdlr.?" - hvad er dette andet end, dersom der skulde gives endog en saadan Læge, en, der drev Egennytten til denne Yderlighed, saa var det gyseligt, men Lægerne i Almindelighed derfor ikke foragtelige Mennesker. Hvorledes maa det være beskaffent med det Menneskes baade Huved og Hierte, som af dette, om det endeligen skulde være, ei med ondsindet Ængstlighed eller ildespaaende Vaersomhed, valgte Udtryk, udpiller en Beskyldning mod enkelte Mænd eller enkelt Mand, og opfordrer paa Grund heraf heele Verden til at være Angiver, til at anstille general Inquisition? Og dog fremstaaer der i politisk physisk Magazin (Heftet for Nov. S. 638. 639.) virkeligen en med en saadan Beskyldning, en saadan Opfordring. Efter en Compliment til Minerva for sin Sandruhed (som hun ei takker for, da der er Personer, hvis Roes er den veldømmende langt ubehageligere end deres Daddel) siges udtrykkeligen, at der er fortalt som historisk Sandhed en saadan Anecdot om en Læge; og derpaa koges en Suppe, giøres Spørgsmaale og svares, paa en Maade, hvorved det anførte Sted skulde om mueligt giøres til et formeligt Skandskrift. Hvem er her Paskillanten? Den, som uden Hensigt og Brøde meddeelte Stoffet til Commentaren, eller den, som stræbte at giøre det, til hvad det ikke var!
[Side 414]Uvidende om, hvo Forfatteren er, er jeg det og om hans Hensigt med det omhandlede Sted; kun veed jeg, og erklærer det herved raa det alvorligste og helligste, at jeg, ved at indrykke dette Stykke og deraf det omhandlede Sted i Minerva, ikke havde end den løseste Tanke om at det indeholdt Beskyldning mod nogen, ligesom jeg aldrig havde hørt noget Rygte eller nogen Efterretning om, at det anførte Exempel skulde være virkeligt, eller gielde nogen enkelt; at jeg uagtet den giorte Commentar endnu ikke indseer at Forfatteren nødvendig maa have havt i Sinde at giøre nogen mistænkt eller beskyldt for at være den, Anecdoten passede paa; og at jeg, om Mueligheden af en saadan Anvendelse heraf var falden mig ind, aldrig havde ladet Stykket trykke, men forkastet det, som Paskil med den samme Foragt, som jeg nu anseer Commentaren at for tiene.
Dette og meere giør, at jeg ikke meere vil have med Maanedskrivtets Udgave at bestille, og har deri fra nu af ingen Andeel meere.
For enhver af dem, som have betroet mig til Meddeelelse i Maanedskrivtet, saalænge jeg havde dermed at giøre, deres Arbeider, og som derved have givet det sit virkelige Værd, giort at Tænksomhed, sunde og nyttige Ideer, nyttige Kundskaber, Gavn, derved ere blevne udbredte, eller uskadelig, ædel Fornøielse, hvor og kun dette har været Øiemedet, er stiftet, nedlægger jeg herved min Taksigelse. Dersom nogen af dem, hvis Navne ei staae ved deres Arbeider, ville endnu betroe mig dem, saa vil jeg, ved et Tillæg, besørge, at Publicum underrettes om hvem de have for de hidtil anonyme Stykker at takke; da jeg og skal nærmere giøre Regnskab for alt hvad jeg selv har forfattet af det deri indeholdte, at jeg ikke skal synes at tilsnige mig hæder, for hvad mig ikke tilhører.
[Side 514 ie: 415] Endnu engang jeg har ønsket og stræbt saavel ved mine egne Arbeider, som ved Valget af de andres, hvilke dette Maanedskrivts hidtil udgivne 34 Bind indeholde, at gavne eller fornøie dets Læsere, begge Deele saa meget mueligt. Jeg kan have forfeilet Hensigten; men der staaer ikke een Linie, hvilken jeg, da jeg indrykkede den, jo haabede paa nogen Maade skulde bidrage med til Hensigten; ingen Tøddel, som jeg, da den sattes der, troede at være skadelig.
Den 21. Januar 1794.
C. Pram.
Da dette Maanedskrifts hidtilværende Bestyrer, Herr Secretair Pram, ved ovenstaaende har frasagt sig Bestyrelsen, er Undertegnede, der ind til 1790 var dets Medudgiver, tiltraad iglen, og agter at fortsætte det i alle Maader efter den gamle Plan og Indretning. Da han giør sig det Haab, at hans ærede Medborgere, der hidtil ved indsigts fulde og interessante Bidrag have understøttet dette Maanedsskrift, heller ikke i Fremtiden vilde unddrage det en Yndest, han som Udgiver skal anvende al muelig Fliid for at giøre det værdigt til, tager han sig den Friehed at anmode saadanne dette Maanedsskrifts Velyndere at sende deres Bidrag under hans Adresse til Maanedsskriftets Forlægger, Hofbogtrykker Schultz. Iligemaade ombedes de Herrer Abonnentere gunstigt at undskylde, Januar-Hæftet formedelst indtrufne Forsinkelser ikke før i Begyndelsen af Februar vil kunne blive færdigt fra Pressen.
Oprettet 2024