Noget
om afg. Balletmester Vincenzo Tomaselli Galeotti, R. af D.

Ingen Stor Mand være os fremmed! siger Grev Gerts Talsmand i Niels Ebbesen, og vel har han Ret deri, saafremt ellers denne Mand helligede sin Storhed, sine Ævner, sine Talenter, sit Genie til vort Fædrelands Hæder og Pryd. Dette var nys hengangne Mesterkunstners, Balletdigteren Galeottis uforglemmelige Fortieneste. I [?] 42 Aar var han den danske Skuepladses Stolthed. Undertegnede, der forgiæves umiddelbar efter hane Døb giorde sig Umage for, at faae samlet en nogenlunde fuldstændig Fortegnelse over hand Compositioner, [Side 81]og først nu ved Vennehaand har tilveiebragt den, har troet den ikke vilde være uvelkommen i et Øieblik, da den Beneficeforestilling, at Danneværds landsfaderlige Belønner har til Erkiendelse af hans Fortienester benaadet hans Efterladte med, vil oplive hans Erindring endog hos dem, af hvem en stor Mand er om to Maaneder glemt, med mindre han - som Hamlet siger - har bygget en Kirke.

Allerede kort efter Skuepladsens Fornyelse under Frederik den femte, blev Balletten, ligesom en af dens meest yndede, saaledes og en af de meest blomstrende Grene. Jeg vil her ikke omtale de lidenskabelige Balletfeider under en Como, som Evald ved en Linie i sine brutale Klappere har foreviget; ikke opholde mig ved, at vor udødelige Carstens i sin mesterlige Fordanskning af Sedaines Brev til min Klædning, ikke veed at lade Grev Ørkesløs vise Manden i denne ny Klædning større Ære, end ved at spørge ham om en Ballet; jeg vil blot anmærke, at i Anledning af de Udfald, Jfr. Biehl i sin kiærlige Ægtemand have de tilladt sig mod den Tids store Balletkiærlighed, de hæderværdige sorøeske Kunstdommere 1764 fandt [Side 82]dem beføiede at erindre hende, at den daværende Balletmester Sacco var en Mester i sin Kunst, der vidste at trykke Geniets Indsegl paa de ringeste af sine Forestillinger, same at opkaste det Spørgsmaal, om Skuespilkunsten - der midlertid da besad en Rose, Clementin, Londemann, Hortulan, Mad. Linqvitz o. fl., i deres feireste Styrke, havde naaet den Grad af Fuldkommenhed paa vor Theater, som endog upartiske Fremmede tilstode vor Dands? En Dom, som Bibliothek d. sch. Wissensch. anførte med Bifald.

Fra denne Høide sank midlertid udentvivl vort Balletvæsen efter Saccos Bortgang, enkelte lucida intervalla fraregnet, saa temmelig, især under Soelberg, Adriani, og flere slige fremmede Trækfugle, der gierne lod et Aar deres Uduelighed see, og fortrak derpaa igien. Med Foraaret 1775, da Galeotti gav os sin første Ballet Kongen paa Jagt, frembrød en ny Hædersperiode. Da min Skuespilgang begyndte ufortøvet derefter, erindrer jeg endnu fuldkommen den levende Sensation nysnævnte Ballet, i Særdeleshed, da nogle Aar senere vor Schwarts udførte Mølleren deri, Zigeunernes Leir, Maribons Hauge, hvor en Hornpipe af Mad. Barck blev overordentlig roest, den forladte [Side 83] Dido, udført af den deilige Anine Frølich, det unyttige Hexeri, hvori Mad. Galeotti saa særdeles beundredes for sin Dands, l'Orphelin, Kiærligheds Magt, hvori en Mad. Biørn første Gang viiste sig, Semiramis, Dumenil Stuarts Triumph, o. fl. i deres Nyhed giorde. Ogsaa skrev min alle Alderes Ven, den for alt Skiønt, Ædelt og Sandt faa lidenskabelig brændende Pram i dette Tidsskrifts ældre Navne i en Skildring af vor Skueplads saaledes: "Vi have pantomimiske Skuespil eller Balletter. Da vi have en, efter Skiønneres Udsagn fortreflig pantomimisk Componist Hr. Galeotti, der tillige, som Balletmester forestaaer Udførelsen; da en aldeles competent Dommer *), for faa Aar siden afgiorde, at vor Skuepladses Balletcorps overhoved hørte med blandt de bedste deslige i Europa, da den dertil hørende Musik for det meste componeres af Hr. Schall, en Componist, hvis Rigdom af fortreflige musikalske Ideer, og Lethed i at udtrykke dem, forenet med hans Indsigt i Ballettens Væsen, og hvad [Side 84]der fordres til Dands, maa give ham det væsentligste Fortrin for enhver anden til Musikcomposition i det mindste til dette Brug; saa burde man deraf slutte, at dette Skuespil næsten maatte have Fortrinet for ethvert andet af dem, vor Skueplads viser. Virkeligen ere de pantomimiske Dramer, Hr. Galeotti har givet os i de mange Aar, han har forestaaet dette Skuespil, i en høi Grad fortreflige; især have hans store tragiske Balletter med fuldkomneste Ret erhvervet ham Alles, Kiænderes og Ikkekiænderes, Indenlandskes og Fremmedes almindelige Bifald. Alt, hvad der er et cultiveret Folks Skueplads uværdigt, er og nedenfor ham. Alle den dramatiste Kunstes sande Regler ere ham hellige. Han vælger Emner for sine Compositioner, der ved Pantomimen kan fremstilles, og derved giøre den herligst, dybeste, ædelste Virkning; ved Maaden, hvorpaa han fremstiller Situationer for Øiet, veed han at tale til Hiertet, at opfylde det med brændende ædle Følelser, og udrette ved sine pantomimiske Skildringer alt det Gode, det sande Drama kan udrette, Vi have af denne Componist en stor Mængde deslige fortreflige Dramer, og nævne allene af dem, som ogsaa indtil de senere Lider ere givne, Dido, l'Orphelin, [Side 85]Semiramis, Herman og Dolmon, Kiærlighedsmagt, Laurette. Dette Slags Dramer kunne være meget kostbare; man har derfor fordret af Hr. Galeotti, ogsaa at componere Smaastykker, og til Forandring comiske Baletter. Hvormange ypperlige deslige Smaastykker, han end har givet, er det dog tydeligt, at det høiere ædlere Slags mere overeensstemmede med hans store Genie ogsaa er mere hans Lyst. Overhoved have derfor ogsaa hans mindre Arbeider ei vundet saa almindelige Bifald, som de større; dog vidne ogsaa mange af disse om Forf. store Talent, og ere modtagne med fortient Bifald, saasom Amors Hævn, den ulignelig vittige Amors og Balletmesterens Luner o. s. v. Adskillige, f. Ex. Hververne, have vel udførelsen, og det især den ene Bondepiges høist fortryllende Udførelse *), for deres Lykke at takke."

Ikke saa saare længe efter, dette blev skrevet, ophørte mine stadige og opmærksomme Skuespil besøg; det er altsaa mere efter andres, og deriblandt høist compentente Dommeres, som begge [Side 86]Mimikernes Patrik Veales og Frue Schütz's eenstemmige Vidnesbyrd jeg tør omtale hans, stedse stigende Kunstværd lige indtil hans sidste store Digterværk Macbeth, der tilvandt ham vor Foersoms hædrende Tilegnelse af sit Sørgespil af dette Navn, ikke blot, som dette Æmnes mimiske Fortolker, men og som den Olding, der med Geniets evige Ungdomsild fattede, følte, erkiændte, og fremstilte Shakspear. Undertegnede der ved sin udenbyes Bopæl afholdt fra at see nysomtalte Ballet; men uforglemmelig er ham en Aften for vel omtrent fem Aar siden, da Oldingen tog han ud af Skuepiller op med sig i Directionsværelset, og der Scene for Scene, Træk for Træk udviklede ham dens Plan med en Aand, en Ild, en Kraft, hvortil han endnu aldrig i nogen Fortælling paa eller udenfor Scenen har fundet Mage. End ikke troer han med al fin Ærbødighed for den Hengangnes store Kunstdatter, over hvem hans and i al sin Fylde hviler, at selve Mad. Schall med sin saa almeen beundrede Fremstilling af Lady Machbeth, kunde opveie det overordentlige Indtryk, hans underfulde Veltalenhed, i hans særegne Tungemaal, dette udtryksfulde Ansigt i Maaneskinnets romantiske Belysning, hans hele Holdings, Stillings, Ge[Side 87]bærders og Bevægelsers magiske Sprog saa uudslettelig giorde paa mig. Ikke drister jeg mig til at bedømme ham som egentlig Balletcompositeur, mindst naturligviis med Hensyn paa, hvad der vedkommer den egenlige Dands; men det vover jeg at sige med Sandhed, at mellem de tragiske Digtere, jeg har kiændt, jeg har ingen genialere fundet, at hans Aands Ild langt fra at svækkes, end sige, slukkes med Aarene, tvertimod syntes bestandig at brænde klarere og stærkere, og at mellem samtlige de Kunstnere, vi her have tabt, ingen fra denne Synspunkt betragtet i høiere Grad havde Adkomst til det Hædersminde, Cicero satte sin Ven og Lærer Roscius, at, skiøndt han døde en Olding, syntes han dog, i Betragtning af hans mageløse Kunst aldeles ikke at have burdet døe.

Følgende er den ovenomtalte mig meddeelte Fortegnelse over hans her componerede Balletter og mindre Arbeider:

A. Balletter.

1 ) Kongen paa Jagt, opført første Gang d. 20 April 1775.
2 ) Herremændene og Bønderne paa Lystslottene, 15 Dec. samme Aar.
3 ) Tartarernes og Zigeunernes Leir, 30 Jan. 1776.
[Side 88]4) Slavehandleren, en Tyrke-Ballet, 10 Oct. s. A. (NB. Jøden som sælger Slavinder, er nok den under dette No. anførte)
5 ) Amors søde Hævn, 29 Oct. s A.
6 ) Maribons Hauge i London, 13 Dec. s. A.
7 ) Den bedragne Sofi (?), 21 Febr. 1777.
8 ) Den forladte Dido, 24 Oct. s. A.
9 ) Den tossede Bondepige, 15 Dec. s. A.
10 ) Betlersken, 30 Dec. s. A.
11 ) Konsten overvunden af Kjerlighed, 30 Jan. 1778.
12 ) Statuen eller det unyttige Hexeri, 26 Nov. s. A.
13 ) Linna og Walveis, 30 Jan. 1779.
14 ) Den ædelmodige Tyrk, 26 Oct. s. A.
15 ) L'Orphelin de la Chine, 14 Jan. 1780.
16 ) Harpespilleren, 2 Marts s. A.
17 ) Kjerligheds Magt, 3 Nov. s. A.
18 ) Don Juan eller den Ugudelige, 29 Oct. 1781.
19 ) Den forraadte og hævnede Amor, 6 Dec. s. A.
20 ) Herman, og Dolmon eller Goddædighed og Taknemlighed, 11 Ap. 1782.
21 ) Den uventede Hjelp, 6 Dec. s. A.
22 ) Den mistænkelige Kone, 19 Dec. s. A.
23 ) De tvende Elskende beskyttede af Amor, 29 Dec. s. A.
[Nummer 24 er sprunget over]
25 ) Angelica og Medoro, 30 Jan. 1784.
26 ) Cupido og Psyche, 3 Dec. s. A.
27 ) Laurette eller den forbedrede Forfører, 9 Febr. 1785.
28 ) Amor og Balletmesterens Luner, 31 Oct. 1786.[Side 89]
29 ) Semiramis, 30 Jan. 1787.
30 ) Vaskerpigerne og Kjedelflikkeren, 15 Jan. 1788.
31 ) Afguden paa Ceilon, 29 April s. A.
32 ) Hververen, 30 Sept. s. A.
33 ) Den forstilte Døve, 28 Oct. 1790.
34 ) De forvandlede Koner eller Fanden er løs, 2 Sept. 1791.
35 ) Telemach paa Calypsos Øe, 3 Jan. 1793.
36 ) Machinisten, 16. Oct. 1795.
37 ) Den Vægelsindede og det fortryllede Maleri, 16 Sept. 1796.
38 ) Annette og Lubin, 18 Sept. 1797.
39 ) Lagertha, 30 Jan. 1801.
40 ) Bjergbeboernes Børn og Speislet, 23 Sept 1802.
41 ) Nina eller den vanvittige af Kjerlighed, 24 Nov. s. A.
42 ) Ines de Castro, 30 Jan. 1804.
43 ) Rolf Blaaskjæg, 30 Dec. 1808.
44 ) Romeo og Julietta, 29 Marts 1811.
45 ) Choromanien eller Dansesygen, 29 Oct. s. A.
[Nummer 46 er sprunget over]
47 ) Machbech, 2 April 1816.

B. Pantomimiske Prologer og Epiloger, samt Entreer.

En Pantomimist Prolog, første Gang opført 30 Jan. 1806. Dito (Ordene af Bruun), 30 Jan. 1809 — Drømmen, pantomimisk Prolog, 29 Jan. 1810. — En pantomimisk Epilog til Galeotris Benefice, 4 Marts 1809. — Morgenstunden, [Side 90]en pantom. Epil. i Anledn. af Droningens Ankomst, 3 Nov. 1809. — Generalprøven, en pant. Epil. i Anledn. af Galeottis Benefice, 5 Nov. 1814. — — Entree af de Provenzalske Søefolk. — National Divertissement. — En stor ny Entree, 30 Jan. 1794. — En ny Entree, 30 Jan. 1795. — En Dito til Schwarz's Benefice, 16 Decbr. 1797 — En Entree af Børn. — En Fisker-Entree. — En ny Entree, 22 Marts 1807. — En liden ny pant. Dands til Md. Bjørns Benefice, 23 Jan. 1802. — En pant. Dands med. Sang til Choristernes Benefice, 31 Maj 1815.

C. Dandse til følgende Stykker.

1 ) Dandsene til Zemire og Azor.
2 ) Markedet i Venedig.
3 ) Den fromme Pige.
4 ) Arvire og Eveline.
5 ) Arsene.
6 ) Armida.
7 ) Orpheus og Euridice.
8 ) Cora.
9 ) Aline, Dronning af Golconda.
10 ) Holger Danske.
11 ) Selim og Mirza.
12) Høstgildet.
13 ) Richard.
14 ) Feen Ursel.
15 ) Lise og Peter.
16 ) Indtoget.
17 ) Festen i Valhal
18 ) Viinhøsten.
19) Erich Ejegod.
20 ) Peters Bryllup.
21 ) Eropolis.
22 ) Danneqvinderne.
23 ) Herman v Unna.
24 ) Gyrithe.
25 ) Capertoget.

---

Note til side 83) Den 1786 vel just ikke af det skiønsomste Sindelag mod Galeottis Kunstværd paa ny indkaldte Sacco.

Note til side 85) Veb daværende Jfr. Jensen - siden Mad. Bournonville - bortreven i sin feireste Alder, et af Thalias uforvundne Savn.