[side III]Denne Deel af den danske Skuepladses Historie omfatter Tidsrummet fra dens anden Grundlæggelse, ved et Theaters Aabning i Bergs Huus i Læderstræde, indtil den, efter at have, under Privatbestyrelse, Magistratsdirection og Entrepreneur, udholdt mange Prøvelser og ofte været sit Endeligt nær, gik, som en allerede betydeligt udviklet national og folkeyndet Kunstnanstalt, over til virekligt at blive "Den kongelig danske Skueplads". Angaaende denne Periode har Publikum hidtil aldeles ikke kunnet vide noget Tilforladeligt eller Sammehængende. Det Lidet, der i "Historisk Efteretning om den danske Skueplads" *) anføres om den, er ei alene høist ufuldstændig, men, som dette Bind vil vise, meget feilfuldt, og hvad Trykt der ellers berører Tildragelser i den, indskrænker sig til enkelte i "Den dramatiske Journal" og nogle samtidige Piecer tilfældigt forekommende historiske Træk, der for det meste ikke kunne forstaaes uden Oplysninger, som ganske savnedes. Af en og anden trykt Yttring eller igjennem Sagn vidste vel Enkelte, at der i Theatrets gamle Dage havde været en Madam Rosenkilde, en Jomfru Thielo, en Madam Como, en Politiemester Fædder, en Borgemester Bredal, som paa forskjellig Maade, havde gjort stor Opsigt; at man havde havt en "Tronfølgefeide", en staaende italiensk Opera, en "Magistratens Tid", en fransk Hostrup; men om disse Theater [sideskift][side IV]mærkværdigheders Forhold i sig selv eller til Skuepladsens Historie var ingen klar Kundskab at erholde, end ikke fra Theatrets Archiv, thi ved Christiansborgs Slots Brand tilintetgjordes alle de ældre Embedsbøger, med Undtagelse af en Journal, der begyndte med 1782, og en Regie-Protocol, som kun gaaer fra Octbr. 1777. Begge indeholder desuden blot korte, endog meget ufuldstændige Optegnelser vedkommende den daglige Tjeneste, men ikke mindste Bidrag til Oplysning om Fortiden.

Da jeg ikke destomindre her giver en udførlig og sammenhængende Fremstilling af dette, ved Tildragelser og Udviklingsgangen mærkelige Tidsrum, maa det derfor være min Pligt at anføre Borgen for Meddelelsernes Paalidelighed, ved at paavise mine Kilder og hvorledes jeg har fudnet dem.

I somrene 1826 og 1827 tilbragte jeg et Par Maaneder i Birkerød, paa en Gaard, som eiedes af den danske Scenes store Mester, Fr. Schwarz, en Mand, der var ligesaa udmærket ved Dannelse og Smag som ved sit Genie og overordenlige Evner. Den 70aarige Olding, der endnu var aandskraftig og, som de fleste gamle Skuespillere, havde bevaret en ypperlig Hukommelse i Henseende til alt Kunstnerisk, fik Godhed for mig, da han bemærkede min levende Interesse for Skuepladsen og at jeg havde erhvervet mig en større Kundskab om Theatrets Fortid, end Skuespillerne dengang i Almindelighed lagde sig efter. Paa vore daglige Spadseretoure fortalte han mig om sine meest beundrede Rollers Udførelse og standsede ofte paa eensomme Steder, for at vise mig en eller anden Scene, som han endnu udførte med stor Kraft, Naturlighed og Lune, eller at forklare mig hvad han havde seet af Garrick, Foote, John Kemble, Mrs. Siddons, Miss Bellamy, Préville, Dugazon, Schrøder, Iffland og andre Berømtheder. Førte jeg Talen hen paa en af Kunstnerne fra vort Theaters gamle Dage, vaktes især han Erindringer meget [sideskift][side V]levende: han beskrev mig, understøttet af sine mageløse Fremstilllingsevner, paa det nøiagtigste den Omtaltes Udseende, Holdning, Fortrin og Feil, Eiendommeligheder og Spillemaade. Han kunde tydeligt huske Mad. Linckwitz i flere store Roller; havde meget ofte seet Londemann; i tre Aar spillet med Clementin og studeret hans vigtigste Charakteerudførelser; staaet som erkjendt Mester ved Siden af Rose, Ørsted, Hortulan, Musted og Jfr. Bøttger; og af Theatrets Ældste, især Souffleur Knudsen, der var særdeles anseet som kyndig og smagfuld Kunstdommer, hørt Meget om Mad. Lund og Jfrne. Thielo og Materna. I alle vore Samtaler gav han mig det samme Billede af det Samme, og uagtet den stadige Forøgelse med nye Træk, havde det en saa stor indre Sandhed, at jeg maatte føle mig overbeviist om dets Lighed, saa meget mere, da han var meget ivrig for at lade Enhver vederfares fuld Ret, og hans Skildringer i det Væsenlige stemmede med flere Traditioner, der meddeeltes mig af Frydendahl, Mad. Frydendahl og Mad. Clausen, som ogsaa med "Den dramatiske Journal" for deres Vedkommende, der vare omtalte i den. Da jeg i 1828 kom til at boe i samme Huus som Schwarz, fortsattes hans Meddelelser saa ofte som jeg under den daglige Omgang bragte de gamle Skuespillere paa Bane, indtil han fra 1830 mere og mere tabte sin tidligere Aandslivlighed. Det er hans Meddelelser, jeg fornemmeligen skylder, hvad der i det Følgende er anført om det Kunstneriske.

Et Par Gange søgte jeg at faae nogle historiske Oplysninger hos ham, men forgjæves; det blev kun ved nogle Anekdoter og Smaabegivenheder. Han indtrømmede, at det i 1785 ikke vilde have faldet ham meget vanskeligt at sammenbringe et Materiale, hvorved han kunde have givet en saa livlig Fremstilling af Skuepladsens Opkomst og Udvikling, som Ingen efter ham vilde være istand til at udkaste. Han havde ogsaa virkelig været tilsinds at [sideskift][side VI]gjøre det, og derfor samlet endeel Optegnelser, dog meest af Aviser; men var snart kommen fra sit Forsæt, da han indsaae, at den eneste visse Løn for et møisommeligt Arbeide vilde blive Avind, Had og Forfølgelse af alle Skuespillerne, som overhovedet ikke saae meget venligt til hans heldige Bestræbelser for at opnaae Kundskaber og Dannelse, der skaffede ham hædrende og formaaende Bekjendtskaber, som de Fleste udelukkede sig selv fra ved en raa Tone og Hang til Udsvævelser og slet Selskab. "Det var for tidligt", sagde han, "at skrive Theatrets Historie, naar den skulde blive sandfærdig og interessant. Jeg vil ikke tale om, at tre, fire Mænd, som for deres slette Bestyrelse maatte blive skarpt omtalte, levede endnu i megete ansete Embedsstillinger; men nogle af de Acteurer, som jeg ikke kunde undgaae at sige meget om, vare endnu i Tjenesten, og om dem kunde jeg ikke sig lutter Godt. Kunde jeg ogsaa have gjort det, vilde jeg alligevel have lagt mig ud med hele Selskabet, thi den Ene blev ligesaa bister, naar man berømte den Anden, som naar man talte ilde om ham selv. Siig De om Een, at han er en Mester i flere Fag og et fortræffeligt Menneske, men ymt bare tillige om, at han har været heldig i et Par Roller og sommetider givet Indbildskhed eller Hidsighed Tøilen, saa glemmer han alt det Gode, De har sagt om ham, og paastaaer, at De har berøvet ham hans Kunstnerære og sat en Plet paa hans gode Navn og Rygte. Det er Noget, jeg har stødt paa hos saa Mangfoldige, at jeg ikke kan være andet bekjendt, end at troe det samme om mig selv. Nei, man skal vogte sig for at kritisere Theaterverdenen saa længe man selv lever og virker i den. Jeg fik allerede Gluffer nok for de Par Ord, jeg havde skrevet om de Fornemmes Prædilection for den italienske Opera. Havde jeg indladt mig paa en Theaterhistorie, havde jeg faaet tusinde Ærgrelser, og jeg har, uden dem, havt vanskeligt nok med at vedligeholde det gode, [sideskift][side VII]sorgløse Humeur, man maa have for at spille godt tilgavns." Imidlertid fortrød det ham meget, at han ikke havde fortsat sine Optegnelser, for efter sin Afgang at udarbeide en Historie, der kunde udkomme efter hans Død, eller at overlade en anden Materialet til Afbenyttelse. Et Par Gange gjorde han sig megen Umag med at fortælle mig noget Sammenhængende om enkelte Personer eller Tildragelser, men hans Anstrengelser for at finde Forbindelsen imellem Omstændighederne bragte ham strax i Forvirring, saa at han pludselig afbrød og sagde, at saa levende han kunde erindre sig Kunstnerne, saa umuligt var det ham at tilbagekalde sig Begivenhederne i Orden og med Bestemthed. "Det Vrøvl, vi dengang havde med Directionen, Over-Tilsyns-Commission og Administration løber altsammen i eet for mig," sagde han en Dag, da han vilde fortælle om Magistrats-Directionens Afgang. "Og hvortil nytter det ogsaa at finde Rede i det? Efter at Rose, Hortulan og gamle Knudsen ere døde, er det jo ikke muligt at faae Noget af vide om Begyndelsen, som dog er det Vigtigste, thi Rose har tidt sagt mig, at dengang gik det saadan hulter til bulter, at han ikke kunde begribe, hvorledes det var kommet et ordenlig Theater ud af alt det Sammensurium. Det vil jeg ikke tale mere om." Han endte med en saadan Heftighed, at hans Datter bad mig, ikke mere at føre ham ind paa Noget, som kostede ham Eftertanke.

Den Kjærlighed, jeg fra min Barndom har til Holberg, da Læsning af hans Comedier havde skjænket mig mine første store og varige Glæder, var, eftersom jeg mere lærte at fatte den dybe Sandhed i Det, jeg i den barnlige Alder havde fundet blot moersomt, bleven til Beundring og Høiagtelse; det syntes mig derfor sørgeligt, at man ikke med Bestemthed vidste, hvor ofte ethvert af hans Lystspil var kommet til Opførelse, i det mindste fra den Tid da Skuepladsen, ved det nustaaende Theaters [sideskift][side VIII]Aabning, 1748, havde været i stadig Virksomhed. Dette bragte mig i 1828 til den Beslutning, at opsøge og samle Alt, hvad jeg troede kunde føre til Oplysning om, hvor ofte Holbergs Stykker ere givne. Jeg opdagede imidlertid snart, at jeg, for at erfare det med Vished, maatte have det hele Repertoire, og at jeg neppe kunde vente at tilveiebringe det paa nogen Maade; thi selv om jeg samlede alle Anmeldelser i Aviserne, hvormed jeg begydte, for at faae et Grundlag, erfarede jeg derved kun, — og det endda, indtil 1758, temmelig ufuldstændigt, — hvad der skulde gives, men ikke hvad der var givet, og der fandtes Intet, hvorefter jeg kunde rette det Samlede. Jeg havde ganske opgivet Haabet om at opnaae mit Ønske, da en Ven, som ikke havde mindste Formodning om det, forærede mig, blot som en Curiositet, nogle med en gammeldags Haand smukt skrevne løse Blade, hvilke et Tilfælde havde bragt ham i Hænderne, og som indeholdt Repertoiret for 1751-54. Jeg saae strax, at den, der havde skrevet det, var den Samme, som med megen kaligraphisk Skjønhed har afskrevet 10 i Theatrets Bibliothek værende tykke Bind gamle oversatte Comedier, nemlig den i det Følgende ofte enævnte berømte Clementin. Min Lyst til Eftersøgning vaktes atter og jeg var kort efter saa heldig, hos nuværende Kammerassessor Hr. Maskinemester Colding, der har arvet flere meget interessante Sager, Theatret vedkommende, efter sin Stedfader, Maskinemester Nielsen den Yngre, at opdage og faae tre af de følgende Aars Repertoirer, skrevne med samme Haand, og to Aars Repertoire i en anden Haandskrift. Tilfældet er ofte Samlerens bedste Hjælper, og det skaffede mig fra forskjellerige Siden endnu endeel Aargange, hvoraf nogle vare Doubletter, saa at jeg i 1832 kun manglede Begyndelsen indtil Paasken 1751, og et Par Aargange i Tidsrummet 1760-70. Af en Hændelse som min Ven Regisseur Liebe paa den Tid til [sideskift][side IX]at efterse nogle gamle Roller, der vare i et i en Krog henkastet Bundt, som ikke hørte til Theatrets Archiv og vel ikke i over 50 Aar havde været aabnet; iblandt disse fandt han i en af Clementin skreven meget defect Fortegnelse over Forestillingerne, i hvilken imidlertid Begyndelsen indtil Paasken 1751 fandtes complet, og jeg manglede nu kun to Aargange mellem 1748 og 1771, hvilke jeg tænkte at tilveiebringe, saavelsom det Følgende, indtil 1782, da Journalen begynder, ved at sammenligne Adresse-Avisens Anmeldelser med to mig tilhændekomne Fortegnelser over hvor mange Gange Stykkerne vare opførte paa det Kgl.- og Hoftheatret indtil 12 Marts 1784. Da jeg netop vilde skride til dette vanskelige Arbeide, som dog ikke, saa langt tilbage, kunde give noget aldeles sikkert Resultat, fortalte nu afskediget Kgl. Skuespiller Hr. J. Winsløw en Aften i Theatrets Foyer, at han af en Bekjendt, som paa Auctionen over nogle afdøde Vartoulemmers Efterladenskaber havde kjøbt en Pose med "Adskilligt", ahvde faaet et Par Aargange af Theatret ældre Repertoire, hvilket var fundne bland det Adskillige, der, som jeg sildigere har erfaret, havde tilhørt en fordums Tjener hos Theaterdirecteuren Oberst Sames. I Forventning om, at de muligen kunde udfylde Hullet i min Samling, bad jeg ham om, øieblikkeligen at laane mig denne Foræring til Afskrift. Med megen Forekommenhed opfyldte han mit Ønske, og til min store Glæde fandt jeg, at en Deel af disse Optegnelser, som ogsaa var skrevne af Clementin, virkelig indeholdt det Manglende, saa at jeg nu endelig var i Besiddelse af en aldeles nøiagtig Fortegnelse over alle Forestillinger fra Theatrets Aabning indtil Paasken 1771. Dens Paalidelighed er sikkert ved at den er skrevet af Clementin, som ved dens Slutning besørgede Theatrets officielle Skriverie, og ved at den for en Deel haves i to ganske samstemmende Exemplarer, hvoraf jeg nu har givet det ene, som paa første [sideskift][side X]Side er mærket A, og ved sildigere Fund gjort fuldstændigt indtil 11 Decbr. 1772, til Hr. Prof Abrahams's Autograph-Samling. Fra sidstnævnte Dag indtil Theatrets Journal begynder savnede jeg vel en saa nøiagtig paalidelig Veiledning, men ved Hjælp af "Den dramatiske Journal" blev jeg istand til med Bestemthed at corrigere Avisens Anmeldelser indtil Mai 1773, og ved omhyggeligen at uddrage Optegnelserne af en gammel Garderobebog, hvori endeel Forestillinger i 1773-74 nu og da vare indførte, samt ved Udtagelsen af de enkelte Opgivelser, der for 1777-1782 findes i Theatrets ældste Regie og flere i Schwarz's herefter omtalte Papirer fundne Repertoireafskrifter, fik jeg det Hele, som omhyggeligen blev sammenlignet med de to ovenberørte Fortegnelser over hvor ofte Stykkerne vare opførte, nøiagtigt ordnet indtil Journalens Begyndelse. Fra denne Tid kunde jeg, efter den, vel med megen Tidsanvendelse, men dog uden store Vanskeligheder, rette de allerede, deels efter Aviserne og deels efter Placaterne, foretagne Optegnelser, hvilke jeg tilføiede Sommerforestillingerne, hvorom jeg, da de ikke ere indførte i Theatrets Bøger, maatte paa andre Steder søge Oplysninger, hvilke jeg især fik af Regisseur Liebes mange didhørende paaligedelig Optegnelser. EFter at hele Repertoiret saaledes var i fuldkommen Orden, gjennemgik jeg det aller, for ved enhver Forestilling af Stykkerne at tilføie dens Nummer, og da derved let, siær hvor flere Aar ligge imellem Forestillingerne, kan indløbe Feil, bragte jeg, for at skaffe mig Vished for Numereringens Rigtighed, Stykkernes Titler i alphabetisk Orden og uddrog af Repertoiret under enhver af dem alle Opførelsernes Datum og Nummer, samt om de havde fundet Sted paa det kgl. Theater eller paa Hoftheatret, hvilket møisommelige Uddrag jeg atter confererede med de ovennævnte Fortegnelser og Regiebøgerne, hvad der, for de Sidstes Vedkommende, kostede mig [sideskift][side XI]langt større Møie, end jeg havde ventet, da Regien i tidligere Dage er ført saa unøiagtigt, at der ved mange Stykker, selv om de kun ere givne faa Gange, er udeladt Forestillinger, hvorfor jeg ideligen maatte efterslaae Journalen. Inden jeg skrev til nærværende Værks Udgivelse, har jeg endnu een Gang foretaget en lignende omhyggelig Revision, og derpaa sammenlignet den med den tidligere, hvorfor jeg tør være forsikkret om, at ingen Feil vil forekomme. Det er paa denne Maade jeg har tilbeiebragt og ordnet Repertoiret saaledes, at det er fuldstændigt tilstede fra Theatrets Aabning for 107½ Aar siden indtil dette Øieblik. For ingen saa gammel Skueplads haves en saadan Oversigt af dens Virksomhed; jeg er af den Mening, at Meddelelsen deraf igjennem Trykken har in fuldeste Retfærdiggjørelse ved det af Holberg vore Skueplads givne, og, trods Optagelsen af meget Fremmed, til alle Tiden bevarede eiendommelig kunstneriske og nationale Liv, som endydermere, fra 1808, fik, i en anden Retning, et stærkt udvidet Omraade ved Oehlenschläger.

Allerede i 1823 begyndte jeg en ordnet Samling af alt, hvad jeg i Aviser og Bøger kunde finde angaaende Skuepladsens historiske Forhold, men hvad jeg om den i dette Bind indeholde Periode var istand til at opdage, blev i en Række Aar saa lidet, uvæsenligt og usammehængende, at jeg aldeles mistvivlede om, med Tiden at kunne sammenbringe et Materiale til Skuepladsens Historie, naar den skulde begynde med Begyndelsen. I 1837, Aaret førend han døde, paalagde Schwarz sin Datter at give mig til Eiendom alle ham tilhørende Papirer vedkommende Theatret, iblandt hvilke han troede, at der nok matte findes nogle, som kunde tjene til mit Øiemeed. Af to paa et Loft staaende store Pakkasser, hvori en Mængde løse Papirer vare kastede sammen, fremsøgte jeg nu alt, som i mindste Maade angik Skuepladsen. Hvad der fandtes fra Schwarz's egen Haand var [sideskift][side XII]ikke, med Hensyn til Historien, af stor Betydenhed: adskillige Repertoireforetegnelser, en Mængde Udkast vedkommende Kunstvæsnet, Bestyrelse og hensigtsmæssige Indretninger, samt endeel Smaahefter, hvori han flygtigt havde fremsat sine Tanker om Kunstnere og Skuespil. Men Schwarz havde, da den af den danske Skueplads høitfortjente Warnstedt, med hvem han stod paa en meget fortrolig Fod, afgik som Directeur, faaet alle dennes private Theaterpapirer, der i Kasserne laae sammenblandede med hans egne, og iblandt dem fandtes mange vigtige Oplysninger, ikke alene om Warnstedts Bestyrelsestid, men, da han havde været meget ivrig i at samle Bidrag til Theatrets tidligere Historie, ogsaa om den her omhandlede Periode. Iblandt de sidste vil jeg blot nævne: en stor Deel orginale Breve fra Tode, Eichstedt, von der Lühes Familie, Conferentsraad Nielsen, Ewald, Wessel og alle de ældste Skuespillere; Afskrifter og Udtog af Breve fra Luxdorph, Carstens, Oberstlieutenant Wegener, General Køller-Banner og Justitsraad Fædder; en til 19 Decbr. 1782 gaaende Fortegnelse og Charakteristik over alle Balletmestere ved Theatret, med Opgivelse af de af dem componerede Balletter og disses første Forestillingsdag; samt, hvad der var mig det Interessanteste, 32 sammenheftede tætbeskrevne Qvartsider; — hvoraf de 6 vare ulæselige af Fugtighed. — med Overskrift:

"Anteignelser om hvis mærckeligt sig ved spectacle-directionen
haver tildraget fra den Tiid Jeg samme blev tilforordned.
Giordte af H"(æseker).

Da jeg leilighedsviis fortalte Hs. Excellence Hr. Geheimeraad Collin, der, som Medlem af Theaterdirectionen, havde viist stor Interesse for Skuepladsens Historie, hvilke ypperlige Bidrag til den jeg saa uventet var kommen i Besiddelse af, sagde han: "Saa kommer jeg til ogsaa at yde et", og forærede mig en [sideskift][side XIII]Protocol, som indeholder Udfærdigelser, Resolutioner, Etater, Repertoire og Rollebesætninger for det franske Hoftheater fra Januar 1770 til Sptbr. 1772.

Af dette Materiale udarbeidede jeg en historisk Fremstilling, som vel indeholder meget hidtil Ubekjendt, men endnu bestandig var særdeles udklar, ufuldstændig og usammenhængende indtil Begyndelsen af 1767, og heelt igjennem manglede bestemte Beretninger om Theatrets oeconomiske Forhold under dets 24 Trængselsaar. — At jeg i Magistratens Archiv skulde kunne finde didhørende Oplysninger turde jeg ikke vente, da der ved Magistratsbestyrelsens Ophør var givet kongelig Befaling om at oplevere alle Theatersager til Particulairkammeret, hvori der ikke mere haves Noget om Theatret, og jeg desuden vidste, at der i Kjøbenhavns store Idelband var med Magistratens Archivlocaler brændt mangfoldige Documenter, som ikke ansaaes for at have Vigtighed, hvad neppe af Magistraten blev tillagt Papirer vedkommende Skuepladsen, som den i mange Aar ikke havde havt det mindste at gjøre med. Endydermere forsikkredes mig af en Mand, som kunde have god Kundskab om Magistrats-Archivets Indhold, at jeg der ikke vilde finde Noget, mit Øiemeed betræffende. Blot for at faae Bekræftelse derpaa, gjorde jeg Forespørgsel hos Hr. Archivar Winther, som til min Overraskelse underrettede mig om, at der opbevaredes nogle Pakker, hvilke stode anførte at være Regnskaber. Efter at have opnaaet Over-Præsidentens Tilladelse til at afbenytte Archivet, fandt jeg i disse Pakker et meget betydeligt Udbytte, thi Regnskaberne vare, paa eet Aars nær, tilstede fra April 1749 indtil Mai 1770, altsaa ogsaa for de Aar, som gik forud for Magistratsbestyrelsen; og de vedlagte Billag med Revisions-Udsættelser og disses Besvarelse, samt en med mange Afbrydelser og liden Omhu ført Forhandlings-Procotol indeholdt, saavelsom adskillige Magistrats-Expeditioner, [sideskift][side XIV]hvorpaa Hr. Winther, der med stor Forekommenhed fremmede sin Søgen, gjorde mig opmærksom, mange Beretninger og Oplysninger, endog om hvad der var foregaaet inden Theaterbygningens Opførelse. Denne vedkommende berørtes ofte fire "Bygningsregnskaber", som ikke ere at finde, men enkelte i dem indeholdte Opgivelser, kunne udledes af de opbevarede Regnskaber.

Om Theatrets oeconomiske Forhold under Sartis Entreprise, Mai 1770 — Mai 1772, kunde selvfølgelig ingen Underretning være at finde i noget Archiv, men Tilfældet hjalp mig til ogsaa at faae i det mindste Indtægten for dette Tidsrum opgivet. Det faldt nemlig afdøde Landinspecteur Søeborg, der ikke i sin Familie havde Nogen, hvem Theater-Curiosa kunde interessere, ind at forære mig nogle af hans Fader, der havde været Sartis Billetkasserer, nedskrevne Erindringer fra sit Bekjendtskab med denne og andre Theatermænd, og med disse fulgte, paa to Qvartsider, en Extract af Indtægtsbogen.

Iblandt de mange andre skrevne Sager, hvoraf jeg for Resten har hentet Oplysninger, har jeg havt meest Udbytte af Luxdorphs Dagbøger og et mig tilhørende trykt Bind med en, til forskjellige Tider, fra 1702 til 1778, og af forskjellige Hænder afskrevet Samling "Poemata og Synderligheder", hvori, foruden andre hidhørende Mærkeligheder, findes endeel af de om Como, Mad. Como og Fædder forfattede Satirer og Smædevers, med nogle biographiske Bemærkninger af den samtidige Afskriver.

Det er af anførte Materialiers kritiske Behandling at nærværende Binds historiske Fremstilling er Frugten. Da næsten alle i dem omhandlede Kjendsgjerninger hidtil have været ubekjendte, saa at jeg kun paa faa Steder kunde hevise til noget Tryk, har jeg søgt at give den indre Sandhed, som maa fremtræde af det Anførtes egen Natur og Tildragelsernes indbyrdes [sideskift][side XV]Forbindelse, end mere Styrke, ved, hvor det har været muligt, at bruge mine Kilders eiendommelige Udtryk

Med Hensyn til Repertoiret maa jeg gjøre opmærksom paa: Et Stykke, hvis Titel bestaaer af flere Ord end et Substantiv, er kun anført fuldstændigt ved første Forestilling; ved de følgende er den bestemte Artikel udeladt, som ogsaa andre letforstaaelige Forkortelser skeet; — og: Balletopførelserne ere ikke optagne førend Balletvæsnet, fra den 20 Octbr. 1775, da Galeottis første Arbeide blev givet, fik Anseelse og Betydendehed ved en kunstnerisk Behandling. Da de fra dette Tidspunkt meddeles med latinske Typer, ere disse allerede i dette Bind anvendte til Ballettitler.

    Marts 1856

Th. Overskou.