[sideskift][side iii]

[Forord]

"Das Theater steht in genauer Verbindung mit dem Fortgange der Cultur und des Geschmacks", siger A. von Haller. Denne Sandhed vinder kraftig Stadfæstelse ved Betragtningen af den første danske Skuepladses Indflydelse paa Folkedannelsen, Smagen og Sæderne. I den Skildring af Samfundsforholdene, med hvilken denne historiske Fremstillings anden Deel indledes, vil man finde Beviser for, at det i 1722 grundlagte danske Theater var, i de ser Aar, hvori det, under mange Afbrydelser og idelig slette Kaar, bestod, af en saa stærk og udstrakt Virkning paa Almeenaandens Oplivelse, Luttring og nationale Udprægning, at end ikke den krasse Pietisme, der førte et strengt Herredømme i de nitten Aar, som hengik inden der atter blev gjort Forsøg paa et Theaters Oprettelse, formaaede at undertrykke eller hemme dens Yttringer. I 1747 fandtes mange af de Uskikke, Fordomme og Daarskaber, som i 1722-1728 vare blevne fremtrukne og latterliggjorte for Menigmand ved Forestillingen af Holbergs Comedier, meget mærkeligt aftagne, og selv I. H. Schlegel, hvem man ikke skal beskylde for at være en af Holbergs Forgudere, er tilbøielig til at finde denne Kjendsgjernings Aarsag i den Indflydelse, som den nationale Lystspildigters Satire og træffende Skildringer af Sæderne havde havt paa Folket.

Ikke mindre mærkeligt og erindringsværdigt bliver dette første Theater derved, at det ei alene strax, med stor Kraft og i rig Fylde, indførte et i sin dybeste Grund nationalt og ægte comisk[sideskift][side iv] Lystspil, hvis Aand og Væsen saaledes bleve levende for Almeenheden, at alle senere Frembringelser i denne Skuespilart maatte være gjennemtrængte af Natursandhed, Liv og Lune, for at de skulde kunne gjøre et varigt Indtryk paa den; men at det tillige, under uophørlig Kamp mod Ringeagt, Trang og Uheld, samlede en literair Skat, der stedse har været Grundcapital og i en meget lang Aarrække endog den eneste nationale Eiendom for det i 1747 opstaaede Theater; thi det Par Stykker, som Holberg skrev for dette, vare hans Genies matte Efterskud og vandt aldrig nogen Anseelse hos Publicum. Havde det i 1722, af et Par uformuende Privatpersoner, begyndte vaklende Theaterforetagende ikke været, da vilde den i 1747, under ligesaa trange Kaar, oprettede "danske Skueplads" aldrig have faaet den Charak- teer, aldrig have vundet den Fasthed og Betydning, hvorved den saa vel har fortjent sit Navn og bestandig vil bestaae som en Nationalanstalt. Det er fra det capionske Theater i lille Grønnegade at det nu i 106 Aar staaende Theater paa Kongens Nytorv har modtaget den Kraft, der, igjennem mange Omskiftelser af Smag og Mode, og endskjøndt den ofte er bleven misbrugt til blot Nødhjælp, ofte endog behandlet med dyb Foragt, særligen har bevaret dets Nationalitet og store kunstneriske Betydning.

Og dog har ingen af dem, der umiddelbart tiltraadte den kostelige literaire og artistiske Arv, som dette første danske Theater efterlod, havt saa megen Erkjendelse af dens Værd, at de taknemmeligen have søgt nogen Oplysning om dets Historie og sørget for, at i det mindste dens Hovedtræk bleve bevarede for de Efterlevende. Det havde været dem overordenlig let: de kunde hente paalidelige Beretninger hos flere endnu levende Per- soner, der stadigt havde havt med Foretagendet at gjøre, og vare, som Studenter, alle saa øvede i at føre Pennen, at de i det ringeste havde Evne til, ved Optegnelse af de vigtigste[sideskift][side v] Begivenheder, at give en tilkommende Historieskriver en Ledetraad. Men ikke engang saa inderlig var deres Interesse for det første Theater, ― deres Stamhuus, som de fleste af dem vist i deres Barndom havde besøgt, ― at de i Hukommelsen havde bevaret Noget af det meget, som de, paa Grund af deres Stilling, maatte have hørt om det, saaledes, at de i deres Manddomsalder formaaede at give nogenlunde paalidelig mundlig Underretning om dets Tilstande og Skjæbne. Frederik Schwarz, som dog længe havde levet i kunstbroderligt Forhold til Rose, Ørsted, Hortulan og Andre, der i flere Aar havde nydt Piloys Veiledning og Omgang, kunde allerede i 1785, da han skrev "Historisk Efterretning om den danske Skueplads", ikke, ved sine Forespørgsler og Forskninger angaaende Theatret i lille Grønnegade, komme videre end til Meddelelsen af det Capion under 12te Mai 1721 forundte Privilegium og nogle faa Noticer, som endda tildeels vare feilagtige. Alle de Oplysninger, man efter denne Tid kunde vente at faae om det gamle Theater, maatte derfor møisommeligen tilveiebringes fra adspredte tilfældige Antegnelser i vidtløftige Documentsamlinger, eller fra enkelte leilighedsviis forekommende Yttringer i hiin Tids Bøger og Blade, der i deres Hovedindhold vare Sagen aldeles fremmede og derhos længst forglemte, saa at kun den, som havde et meget nøie Kjendskab til Datidens literaire Sager, kunde formode, i dem at finde en eller anden lille Notice angaaende en Gjenstand, der i gamle Dage næsten aldrig kom til Omtale paa Tryk.

Den Første, ― og, indtil nærværende Fremstillings Udgivelse, Eneste, ― som saaledes har søgt og samlet Materiale til en historisk Oversigt af det første danske Theaters Virksomhed, er Rahbek. I 1822 udgav han, i Anledning af "Holbergs Secularfest", der feiredes paa samme Dag, som Theatret i lille Grønnegade, for 100 Aar siden, var blevet aabnet, sit "Bidrag[sideskift][side vi] til den danske Skuepladses Historie". Han havde i mange Aar foresat sig Udgivelsen af et saadant Skrift, men ikke engang, formedelst sine mangfoldige literaire Sysler, faaet Tid til at samle Optegnelser dertil. Størstedelen af de i hans "Bidrag" meddeelte Oplysninger ere derfor kun hentede fra saadanne Bøger, som han, formedelst sin store Belæsthed og sjeldne Hukommelse, vidste, at han strax kunde gaae til, for at finde dem, samt fra et Par Aviser, fornemlig "Hamburger Correspondent"; og den Skynding, hvori han maatte udarbeide Skriftet, naar det skulde udkomme samtidigt med Festen, tillod ham ikke at anvende den tilbørlige Omhu paa Stoffets Behandling til en for almindelige Læsere behagelig, klar og let overskuelig Fremstilling. Ikke destomindre gav han i dette lille Arbeide en ypperlig Veiledning til at bestemme Begivenhedernes chronologiske Orden, og jeg er- kjender med Taknemmelighed, at jeg, uagtet de mange senere fremkomne Oplysninger, som deels skyldes Conferentsraad Werlauffs trykte eller mig skriftligt meddeelte Antegnelser, deels ere Frugten af min egen ivrige Søgen, ikke vilde have været istand til af dette dunkle Partie i Theaterhistorien at udhæve saa mange Kjendsgjerninger og henføre dem til det rette Tidspunkt, dersom jeg ikke i Rahbeks "Bidrag" havde havt et saa fortjenstligt Forarbeide.

Min lange Søgen, for at opdage en Grund- eller Perspectivtegning af Theaterbygningen i lille Grønnegade, har været aldeles forgjæves. Saa villigt man end er imødekommet mig i de Archiver, hvor en saadan kunde formodes at være opbevaret, har ingen været at finde, og det er vist, at Rahbeks Gisning, at det Comediehuus, som i Kobberstik fandtes paa et Sæt gamle Parterrebilletter, muligt var det capionske, er urigtig, da det aabenbart er det nustaaende Theater, saaledes som det var inden Tilbygningerne opførtes. Saaledes vides Intet om den første[sideskift][side vii] Theaterbygnings Udseende og Indretning; kun kan man af dens sidste Rest: en numereret Logedør, som af Hr. Tapetfabriqueur Fraenkel er funden i det ham tilhørende Huus i lille Grønnegade, slutte, at der er anvendt større Omhu paa Bygningens smukke Udstyr, end man skulde fristes til at antage af de Omstændigheder, hvorunder den blev opført, thi denne Dør viser endnu Spor af, at den paa Siden mod Gangen har været malet som Gardiner i Festons: en Luxus, der aldrig er bleven anvendt i Theatret paa Kongens Nytorv.

Ved Udsigten over de dramatiske Forestillinger, som ere givne her i Landet inden et staaende Theaters Oprettelse, har det ikke været mit Formaal at søge Fuldstændighed, ved at optage enhver overkommelig lille Notice derom, men at anføre alt Mærkeligt i chronologisk Følge, saa at Læseren kunde komme til en tydelig Anskuelse af hvorledes Smagen for theatralske Forlystelser ud- viklede sig, og faae et muligst klart Billede af det Eiendommelige i de forskjellige Perioders dramatiske Frembringelser, saavelsom af deres Udførelse.

Endskjøndt jeg, med Benyttelse af alle mig bekjendte og tilgængelige kilder, blandt hvilke Geheimearchivet og det forrige Rentekammers Archiv, hvortil Cultusministeriet og Indenrigsministeriet velvilligen have forundt mig Adgang, ere de vigtigste af al min Evne har søgt at give en god historisk Oversigt over de to her omhandlede Tidsafsnit, maa jeg ønske, at Læserne ville betragte denne Deel som en blot Indledning til det nustaaende Theaters Historie, ved hvis Udarbeidelse jeg har havt et langt fuldstændigere, for Størstedelen hidtil aldeles ukjendt Apparat til min Raadighed.

Sluttelig aflægger jeg min varmeste Tak til dem, som, med Bidrag og Oplysninger, have staaet mig bi ved nærværende første Deels Udarbeidelse, navnligen dörr. Conferentsr. Werlauff,[sideskift][side viii] hvem jeg, foruden hans mange i forskjellige Skrifter offenliggjorte Noticer vedkommende Skuepladsens Historie, skylder adskillige værdiefulde skriftlige Meddelelser; Registrator ved Geheimearchivet Kall-Rasmussen, hvis store Forekommenhed, levende Interesse for Gjenstanden og mageløse Hukommelse jeg har at takke for Henvisningen til flere hidtil ukjendte Kilder; samt Justitsraad, Archivar under Indenrigsministeriet, Rosenſtand-Goiske og den constituerede Stadsconducteur Thomsen, som Begge i deres Embedsstilling med megen Iver have ledet og fremmet min Søgen.

Th. Overskou.