Kilde:
Historiske Meddelelser om København. Sjette bind, 1917-18, side 75-76:

1. Prologen ved den kgl. Skueplads' Aabning 1748.

Meddelt af C. Behrend.

Den 18. Decbr. 1748, Dronningens 25. Fødselsdag, aabnedes det nyopførte Kgl. Skuespilhus paa Kongens Nytorv med »Dobleren« og »De tre Rivaler«. »Der er ingen Tvivl om,« skriver Overskou, »at der foran de 2 Stykker er bleven fremsagt en Gratulationsprolog . . , men den er ikke mere at finde.« Det er utvivlsomt denne Prolog, jeg er truffet paa i det kgl. Bibliotek i et Bind (Ny kgl. Saml. 1670), der indeholder en broget Blanding af Vers, historiske og teologiske Afhandlinger m. m. Som Bogens Ejer anføres »Magnus Jani fil. Hammer 1740«, vistnok den samme, der døde som Præst i Herlufsholm 1791 (født i Norge 1718).

Undersaatternes allerunderdanigst

Taksigelse og Løkønskning til den Stormægtigste Allernaadigste Arvekonge og Herre Kong Frederich den Femte, Konge til Danemark og Norge, og den Stormægtigste Allernaadigste Dronning Lovise, Dronning til Danemark og Norge, de Venders og Gothers, Hertuginde til Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmarsken, Grevinde til Oldenburg og Delmenhorst, Fød Kongl. Prinsesse af store Britanien, Frankrig og Irland, Hertuginde til Brunsvig og Lyneborg etc. ... da det allernaadigst behagede begge Deres Kongelige Mayesteter at bivaane den nye Danske Skuepladses Aabning paa Hendes Kongelige Mayestets

Stormægtigste Monark!

Tillad mig at frembære
Det Offer, som i Dag frembæres af enhver,
Hvis Hjerte skiønner paa den Naade og den Ære,
Som dem og dette Stæd af Dig beviset er.
De Undersaatter, hvis Regierings tunge Byrde
Guds høye Forsiun har paa Dine Skuldre lagt,
I deris Konge seer en Fader og en Hyrde,
Hvis Naade ligner, om ey overgaaer, hans Magt.
Paa denne Naade har vi mange store Prøver,
Som all vor Bøn, vor Tak og Tanke overgaaer,
Og til et klarere Beviis man kun behøver
At see det Huus, som her ved Kongens Naade staaer.
Det Huus bevise kand, at Landets høye Fader
En Faders Hiertelaug i alting vise vil
Mod sine kiere Børn, idet han dem tillader
En ustrafværdig Løst i Danske Skuespil.
En Løst og Tidsfordriv, som skal til Nøtte blive
For Landets eget Sprog og bringe det i Flor.
Og Undersaatterne for Laster Afskye give,
Naar man de skyldige med Lud og Lage toer.
Den vise Hensigt har vor viseste Regenter
Ved denne Skueplads, som han her aabne lod;
Hans Magt og Naade af hans Undersaatter venter,
At intet af det skeer, som strider derimod. —
Tak da, Stormægtigste Monark for denne Naade,
At du har vildet selv befordre denne Sag:
Hav underdanigst Tak, fordi du ey forsmaade
Den Danske Skueplads paa denne store Dag.
Tak allernaadigste og fromme Landets Moder
Som med Din Naades Glands i Dag bestraale vil
Vor ufuldkomne Flok som ey opdragne Poder,
Der ydmygst haabe ved Din Gunst at tage til.
Ach! at vor ringe Flid et Middel kunde være
Til at fornøye et saa værdigt Kongepar,
I hvis Nærværelse den allerst[ørst]e Ære
Og Løkke skal bestaa, som vi at ønske har.
Høybaarne Dronning, høy af Byrd, af Sind, af Dyder,
Hvor mange Tusinde vil ey misunde mig
Den høye Naade, som ieg høyst uværdig nyder:
I begge Rigers Navn at ønske offentlig,
At Din Lyksalighed med Dine Aar maa stige
Saa høyt som Ønsker og Naturen stige maae,
Og at den Krone, som paa Jorden ey har Lige,
Din dyde-kronet Siel maa silde sættes paa.
Et Ønske ieg endnu i Tankerne vil giemme,
Skønt dets Fuldbyrdelse vi haabe snart at see:
Hver Dansk, hver Patriot det Ønske vil istemme;
Gid Kongens, Dronningens og Landets Ønske skee!