Th. Overskou: Den danske Skueplads, i dens Historie fra de første Spor af danske Skuespil indtil vor Tid. Anden Deel. Kjøbenhavn, Samfundet til den danske Literaturs Fremme, 1856. 509 sider.

[Indledning, side 73-84]


[sideskift] [side 073] Det paa Kongens Nytorv staaende Theaters

og

Det kongelige Hoftheaters

Historie og Aarbøger.

I.

(1748-1772)


[sideskift] [side 074]

Det kongelige Teater 1748. Klik for stort gengivelse (1753x1288 pixel, 1097kb)

Theatret paa Kongens Nytor er bygget af Niels eller Nicolay Eigtwed. Han var 1701 bondefødt paa Skjoldnæsholm-Gods i Sjelland, og gjorde, som Gartnersvend, en Udenlandsreise, paa hvilken han saaledes uddannede sit store Anlæg for den civile og militaire Bygningskunst, at han i 1726 blev Conducteur hos Oberst Poppelmann i Sachsen og 1729 Lieutenant i Ingenieurcorpset. I denne Egenskab udmærkede han sig ved adskillige Tegninger, som han optog i Leiren ved Zeithayn. Den danske General Poul Løvenørn, som besøgte den og gjorde hans Bekjendtskab, foranledigede at han, efter at have taget sin Afsked som Capitain, af Christian den Sjette blev kaldet tilbage til Danmark og fik Understøttelse til et treaarigt Ophold i Rom. Efter sin Hjemkomst blev han Capitain i Ingenieurcorpset og viste, som Bygmester, især sin Dygtighed ved Opførelsen af Slottet Sophienholm og de fire Palaier paa Amalienborg. Han døde 1754 som Overst i Infanteriet, Hofbygmester, Kirkeinspecteur og det nylig oprettede Maleracademies Directeur.

[sideskift][side 076]Om hvorledes Summen til Opførelsen af Theaterbygningen og Anskaffelsen af de nødvendige Decorationer blev tilveiebragt, samt hvor stor den var, er nu ingen Oplysning at finde; kun det er vist: Kongen bidrog dertil ved en Gave, som dog ikke synes at have været større end 1000 Rdlr., og Resten skaffedes ved Laan, hvoraf Etatsraad, Politiemester Klaumann forstrakte med det betydeligste, 16,000 Rdlr., imod 5 Procent. I 1750 ansattes den endnu paa Theaterbygningen hvilende Gjæld til omtrent 23,800 Rdlr., og ved at sammenholde denne Ansættelse med enkelte Opregnelser, lader det til at Bygningen med hele Udstyr har kostet lidt over 30,000 Rdlr.

Hensees til de indskrænkede Midler, den korte Tid, hvori Arbeidet skulde udføres, og de Fordringer, man dengang gjorde til Scenens Indretning og Tilskuepladsens Størrelse og Beqvemhed, da løste Eigtwed meget tilfredsstillende sin Opgave; af Arbeidets Varighed havde han derimod ingen Ære: Pilotagen, som i den sure, svampholdige Grund, burde have været udført med stor Omhu, var meget mangelfuld, og til Bjælkeværket, saavelsom alt det nødvendige Træarbeide anvendtes et slet Materiae. — Uagtet de sildigere Udvidelser og Forandringer kan Bygningens oprindelige Form endnu tydeligt eftergaaes; thi af dens langagtige Fiirkant — 57 Alen i Længden, 28 Alen i Bredden — er kun den nordlige Façade, som stod foran det 11te Fag fra Kanalen, netop der, hvor Sidemuren, efter den allersidste Ombygning, begynde at bøie indad mod Tilkjørsels-Portalerne, aldeles forsvunden; det er den oprindelige Bagmuur, der støder op til Portbygningen, i hvis Gjennemgang man endnu tilvenstre seer den gamle Indgangsdør for Skuespillerne, og af begge Siders Ydermure haves [sideskift][side 077]endnu, især paa Scenen, betydelige Pariter i de inderste Sidemure.

Huset, der udvendig havde en meget smuk architektonisk Inddeling, bestod, som endnu, af en høi Kjælder, en Hovedetage og en Mezzanin. Efter Bredde og Længde udgjorde det: paa Façaden ud mod Christian den Femtes Rytterstatue, — som dengang var omgivet af en stor med Lindetræer beplantet Runddeel, der kaldtes Krindsen, — 5 Fag, hvoraf det midterste var, i Kjælderhøiden, den almindelige Indgangsdør, og i Hovedetagen Muurværk, i hvilket fandtes anbragt det kongelige Vaaben under en Tavle med latinsk Indskrift; og paa Siden mod Torvet 11 Fag, hvoraf det midterste optoges, for Kjælderen og en Fjerdedeel af Hovedetagen, af en smal Port, over hvilken der, i Bygningens hele øvrige Høide, var sat det kongelige Navnetræk og en Tavle med dansk Indskrift.

Den latinske Indskrift var: »Hanc aream LVI pedes in fronte, CLXII in agros, qvam ante hos annos qvadraginta, Theatro destinaverat prudens, si qvis alius Monarcha, gloriosæ Memoriæ FRIDERICUS QVARTUS, R. D. N. V. G. Dux Sl. H. S. D. Com. in O. e. D. Jam constructa suis impensis, splendida heic vitæ humanæ specula, magnifice ornatum, publicis vicium suorum oblectationibus & usibus, donavit Nepos ejus Angustissimus FRIDERICUS QVINTUS, Pius, Felix, Sapiens Optimus R. D. N. V. G. Dux Sl. H. Com. in O. e. D. Anno MDCCXLVIII.«

Den danske Indskrift lød: "Landsmand, og hvo du er, naar du i vores Skue-Spill, som i et Speil, betragter Verdens Vandel, den onde og den gode; beleer Menneskets Skrøbelighed, Daarlighed og Udyd; da lær derved at kiende din egen, at rette den, forandre og forbedre dig, fra [sideskift][side 078]det Uanstændige til det Anstændige, fra det Onde til det Gode, fra Udyd til Dyd. Tak den Stormægtigste, Allernaadigste og Viiseste Enevolds-Herre og Konge Friderich den Femte, K. t. D. o. N. d. V. o. G. H. t. Sl. H. St. o. D. G. t. O. o. D. Som skienkede Pladsen, lod Huuset bygge, til Sine Undersaatters Nytte og hver Mands Forlystelse, lagde dertil mange naadige Friheder, Lod Skuepladsen aabne den 18de December Anno 1748."

I den lille tarvelig Forsal, som Indgangsdøren paa Façaden førte til, var tilhøire opført "et Kammer af Brædder" for Kassereren, og paa hver Side en Trappe, som gik op til Logerne og Galleriet. — I Tilskuerpladsens underste Deel fandtes, nærmest mod Indgangen, et saakaldet Amphitheater paa 80 Pladser, hvilket, da Publikum ikke i det vilde finde en bedre Plads end i Parterret, der havde 280 Pladsen, strax efter Skuepladsens Aabning blev slaaet sammen med dette, som da blev regnet til 350 Pladser. Selve Parterret, der gik lige ned til Orchestret, om hvis Størrelse man kan gjøre sig et Begreb deraf, at det kun indeholdt 10 Nodepulte, havde 9 med rødt Klæde betrugne Bænke. Paa hver Side af Amphitheatret var en Loge til 16 Personer; paa hver Side af Orchestret en til 4 Personer. — I første Etage laae, midt for Scenen, Kongens Loge, Væggene betrukne med rødt og guult Atlask, Panelet prydet med forgyldte Lister. Til hver Side af den var 7 Loger. — Anden Etage havde samme Logeantal og desuden, ovenover Kongens Loge, en til 16 Personer indrettet Loge, hvis Pladser ansattes til samme Priis som første Etages, men da den, uagtet den Ære der tillagdes den, aldrig blev søgt, sloges den nogle Aar efter sammen med anden Etages andre Loger. Alle Loger havde kun en [sideskift][side 079]Dybde af to Rader Bænke. — Paa Galleriet, som løb over hele anden Etage og hvortil der solgtes 200 Billetter, var tre Rader Bænke. — I Prosceniet var, for Gulvet, første og anden Etage, paa hver Side udbygget en Balcon, der rummede 3 Personer. — Belysningen, der skete med Lys, var meget sparsommeligt fordeelt i et Par smaa Lysekroner, Kongens Loge og nogle paa Pillerne anbragte Lampetter.

Scenen, hvorover der var anbragt en Indskrift, som synes at have været:

Nil dictu fædum visuque hæc limina tangat.

("Ei komme inden disse Døre
Hvad hæsligt er at skue eller høre.")

var, paa tre Fag, af kun 15½ Alens Dybde, med tre Coulisser paa hver Side, og 14½ Alens Bredde. Den belystes med Tællelys, som "flittigt maatte snydes af Lyse-Accommodeuren." Hele Maskineriet, som dirigerede af en Snedker, den senere meget agtede Maskinemester Christoffer Nielsen, der havde 4 Mark for hver Forestilling, laae for en Deel i Kjælderen under Scenen, men var især anbragt paa Loftet, og saa fuldstændigt, at det med sine 8 faste Vinder, der stode paa det i Baggrunden og paa Siderne anlagte Gallerie, kunde føre Skyer, hæve Dragevogne og nedlade Glorier med flere Personer. — Decorationerne, udførte af Venetianeren Jacopo Fabris, der blev dansk Cancellieraad og levede i Kjøbenhavn endnu 1759, vare, endog efter Forsikkring af La Beaumelle, der havde et ondt Øie til den danske Comedie, meget gode, men, selv 20 Aar efter, saa faa, at man havde ondt for til de større Stykker at finde Efterspil, hvori man kunde undgaae at bruge samme Decorationer. — Garderoben var i langt mindre tilfredsstillende Stand. Medens enkelte, [sideskift][side 080]tildeels forskrevne, Dragter til Yndlingsskuespillerinder bleve kjøbte meget dyrere end den kostbareste Dragt nu, var Skuespillernes hele Dragt- og Parykvæsen i jammerlig Forfatning, endog for de holbergske Stykkers Vedkommende. Da, ifølge en skriftlig Indberetning af Als, "en vis høi Minister i 1751 bestilte den Piece Jean de France med de udtrykkelige Ord: at hans fra Frankerige hjemkomne Søn skulde speile sig i den, havde man ikke andet end en blaa Stoffes Kasseking eller engelsk Kjole, som siden er brugt baade til Tjenerroller og ved andre smaa Leiligheder, at præsentere den Charakteer udi, saa at Sønnen var endmere outreret end Jean, og Piecen derfor uden sin rette Effect." Acteurerne førte ideligen Klage over at Klæderne vare luvslidte, smudsige og upassende til Charakteren; enkelte Stykker kunde endogsaa slet ikke gives, fordi Garderoben manglede de fornødne "Habitter", og der ikke var Raad til at anskaffe dem.

Paa de tre Sidste Fag henimod Kanalen indeholdt Theaterbygningens to Etager Forsamlingsal, Paaklædningskamre og Garderobegjemmer. Et af Værelserne og Kjælderen under denne Afdeling af Bygningen vare bestemte til det i Privilegiet tilladte Viinudsalg, der ikke endnu var indrettet.

Tilskuerpladsen havde — Kongens Loge fraregnet — Rum til 782 Personer. Billetpriserne vare: en Plads i første Etages Loger 4 Mk.; i Logerne paa Gulvet og i anden Etage 3 Mk.; i Amphitheatret, Parterret og paa Balconerne 2 Mk.; Galleriet 24 Sk. Huset kunde indbringe 271 Rdlr. 2 Mk. naar Logerne solgtes hele, 301 Rdlr. naar de udstykkedes i enkelte Pladser. Da Personer, som hørte til en Loge, der var taget heel, havde Ret til, uden Billet eller anden Betaling, at gaae ind i Parterret, [sideskift][side 081]skete det almindeligt, indtil 1762 da denne Misbrug blev afskaffet, at der medtoges flere Personer end Logen kunde rumme, og at de, som ikke kunde faae Plads, fordrede Indladelse i Parterret, hvilket foranledige at dette undertiden blev fuldt uden at være udsolgt og at det skete Underslæb af Controlleurerne. Var Kongen i Comedie optoges, uden Betaling, mange Pladser af "Suiten og det kongelige Livree med Hoftyrken og anden Betjening."

Musiken i Orchestret udførtes af Stadsmusikanten Berg og hans Folk, som for hver Forestilling betaltes med  6 Rdlr. imod at han selv besørgede Noder til Spillet immellem Acterne, "da Theatret ikke af slig Musique eiede end det mindste". — De aftenlige Udgifter beløb omtrent 20 Rdlr. — Huset aabnedes Kl. 4 og Begyndelsen skulde skee Kl. 5, men blev ofte, ved Acteurernes Uefterrettelighed, utilbørligen forhalet, hvilket, saavelsom de lange Mellemacter, ikke skjeldent foranledige Tilskuerne til alvorlige Klager, hvoraf Directeurerne havde stor Ærgrelse. — Efter Forestillingernes Slutning blev af en af de Spillende næste Forestillings Indhold anmeldt fra Theatret.

Skuespillerselskabets Medlemmer vare: Christoffer Pauli Rose, en Borgersøn fra Kjøbenhavn, 25 Aar gammel, spillede Elskere, Cavalerer og enkelte comiske Roller, f. Ex.: Jean de France; Geert Londemann, en Præstesøn fra Smidstrup i Jylland, 29 Aar, havde lige fra sin første Fremtræden, ved sit rige Lune, gjort sig til Publikums Yndling, og udmærkede sig i alle Arter af comiske Roller, som Holbergs Henrikker, Troels, Chilian, Skolemesteren i "Julestuen", den pantsatte Bondedreng, Pudsenmagere og den franske Lystspils fiffige Tjenere; Niels Clementin, en Provstesøn fra Hvorslev i Jylland, 28 Aar, var endnu [sideskift][side 082]ikke kjendt i sit Talents rette Virkekreds, men spillede, uden synderlig Held, især Officerer og Spradebasser, og tildeeltes kun formedelst Nødvendighed enkelte mindre Roller i det Fag, som siden gjorde ham berømt; Marcus Ulsøe Hortulan, i omtrent samme Alder, udførte med meget Bifald adskillige Charakteerroller, Bønder og Pedanter, Arverne i de holbergske Stykker, Jeppe, med kjendelig jydsk Dialect, Studenstrup og Stygotius; Christoffer Ørsted, 28 Aar, var en Skuespiller af Anseelse i flere comiske Roller, især Verter, Bønder og Spidsborgere, men kunde ikke let styre sin Lyst til Overdrivelse; Printzlau, Blostrup og Hacksen (tillige Souffleur), gave underordnede Roller og gik kun af Nødvendighed større Partier, hvilke de, som oftest, skilte sig meget maadeligt ved; Jfr. Caroline Amalie Thielo, Datter af den oprindelige Privilegiehaver, neppe 15 Aar, men fuldkommen udvoxen, rank af Figur og yppig i Form, men store, talende Øine, et meget smukt aabent og livfuldt Ansigt, og i sit hele Væsen saa henrivende, at endog La Beaumelle, de franske Skuespillerinders Beundrer, tilstaaer, at hun i Paris vilde blive kaldt en "Lækkerbidsken", spillede muntre Elskerinder og de holbergske Leonorer med saa megen Livlighed, Elskværdighed og Natur, at hun ikke alene som Skuespillerinde kom i stor Gunst hos Holberg, endskjøndt han ofte stødtes over hendes cparicieuse Opførsel, men blev Publikums erklærede Yndling, der aldrig forlod Scenen uden levende Bifaldsyttringer; Jfr. Anna Catharine Materna, 19 Aar, var Datter af en fattig Enkefrue von der Lühe og havde i dannede Cirkler faaet en Holdning og Tone, som gjorde hende til en ypperlig Fremstillerinde af Anstandsdamer, muntre Piger og elskværdige Coquetter, hvori hun vel ikke [sideskift][side 083]høstede saa stærk Applaus som hendes Medbeilerinde, men agtedes høiere af det finere Publikum; Jfr. Holst, som kort efter blev Mad. Lund, udførte med meget Lune og indtagende Skalkagtighed Pernillerne og Kammerpiger i de franske Lystspil, hvorfor hun fortrinlig stod i stor Gunst hos Holberg; Mad. Utilia Linckwitz, — der ikke, som Schwarz siger, kan have været en Datter af Hofmaler von Mandern, da han døde 1668, men maaskee en Sønnedatter, — 38 Aar gammel, var ligeledes en af Holberg særdeles afholdt Skuespillerinde, der ikke alene med stor comisk Kraft gav Magdelonerne, Nille og andre Charakteerroller, men med megen Værdighed udførte Anstandsdamer og alvorlige Mødre. — Desuden var der til Dandse, hvormed man "beprydede" enkelte Stykker, antaget to Herrer, Stolle, en Tydsker, og Hjeronimi, samt en Dame: Jfr. Hjeronimi.

Sagerne, som gaves ugenlig, var: for Thielo (ifølge Privilegiets 1ste Artikel), Rose, Londemann, Ørsted (de 2 Rdlr. dog fordi han havde Tilsyn med Garderoben, Inventariet og Requisiterne, samt modtog og uddelte Gagesummen), Mad. Lund og Jfr. Thielo hver 6 Rdlr.; Clementin, Hortulan, Blostrup, Printzlau, Mad. Linkwitz og Jfr. Materna hver 4 Rdlr.; Hacksen 2 Rdlr.; Hjeronimi og Jfr. Hjeronimi hver 1 Rdlr. Stolle havde efter Accord maanedlig 16 Rdlr. 4 Mk. Desuden tilstodes der, som Naadegave, en Acteur eller Actrice, der skulde have Bryllup, 40 Rdlr. til "sin Hædersdragt", og gaves nu og da en lille Douceur for den "zèle", de viste i deres Roller eller ved at deeltage i Dandsen, hvilket endog de anseteste ikke undsloge sig for at bedste Evne at gjøre. — I øvrigt var alt paa den allertarveligste Fod; man havde ikke engang et Bud, men Personalet modtog hver Gang det [sideskift][side 084]var samlet Besked om, hvad der for enhver var at gjøre og naar det igjen skulde samles.

Den 16de December "aabnede de danske Acteurer deres paa Kongens Nytorv ny oprettede kostbare Comediehuus", idet de, i fuldt Costume og med Belysning, gave en for Publikum uden Betaling tilgængelig Prøve, bestaaende af Prologen og den første Act af Molières "Amphitrion", hvilket Valg især var gjort for at give Tilskuerne et Begreb om Maskineriets Fortræffelighed, ved at vise Mercur paa Skyer og Natten i sin med to malede Heste forspændte Luftvogn. Tilfredsheden med Husets Indretning og Forziring, Decorationerne, Maskineriet og Acteurernes Spil var almeen og meget levende.

Den 18de fandt den engelige Aabning Sted, som en paa Dronningens 25aarige Fødselsdag anrettet Festlighed der tillagdes saa stort Værd, at Kongehuset foretrak den for en Festforestilling i den italienske Opera, der ellers paa denne Dag maatte have været den i Publikum feirede Deel af Høitidelighederne. Efter endt Taffel begav hele Hoffet sig, i stort Optog og fuld Galla, til Theatret, og "for alle Standspersoner var fri Adgang." Der er ingen Tvivl om at der foran de to efternævnte Stykker er bleven fremsagt en Gratulations-Prolog, rimeligviis med Sang, men den er ikke mere at finde. Forestillingen blev "af de regjerende Majestæter, Prindsesse Lovise, høie Herskaber og alle fornemme Spectatores anseet med stor Contentement."


Angående den forsvundne prolog, klik her.

Oprettet 2007. Opdateret af