Peder Rosenstand-Goiskes Kritiske Efterretninger om Den Kongelige danske Skueplads, dens Forandringer efter 1773 og dens Tilstand, med Bedømmelse over Skuespillere og Dandsere af begge Kiøn. 1778-80.
Udgivet med Fortale og Anmærkninger af C. Molbech, Medlem af Directionen for de Kongelige Skuespil, m.m.
Kiøbenhavn, C.A. Reitzel, 1839.

Til indholdsoversigt for hele værket.


Fortale af C. Molbech, side XI-XIII

Fortale.

Forfatteren af dette her første Gang offentlig meddeelte Skrift var en Søn af den 1769 afdøde Dr. og Professor i Theologien P. Rosenstand-Goische (hvis Fader var Mag. Peder Goische, Præst til Vestervig og Agger i Jylland, og Moderen B. M. Rosenstand, efter hvis Familienavn Professoren og hans Efterkommere sædvanligen benævnes.) Sønnen Peder Rosenstand-Goiske blev født i Kiøbenhavn den 13de Aug. 1753; efterat være privat underviist i Skolevidenskaberne af sin Fader, blev han Student 1769, lagde sig efter det juridiske Studium, og blev heri examineret; hvorefter han 1776 blev Auditeur ved det holstenske Infanterie-Regiment, 1783 Høiesterets-Advocat, og 1794 beskikket til Vice-Laugmand, 1796 til virkelig Laugmand i Christiania. Allerede som ung Student udmærkede han sig ved sin enthusiastiske Interesse for Skuepladsen, og ved en for sin Tid og sin Alder ualmindelig Læsning og Kundskab i dramatisk Digterværker og i dramaturgisk Literatur og Kritik. Da han selv i Begyndelsen af sit Skrift giør Rede for, hvad Gang han sin Dannelse i denne Retning havde taget, kan jeg forbigaae her at berøre denne Materie. Det er ligeledes bekiendt nok (og nedenfor anm. 23, S. 51-53) nærmere omtalt, hvorledes han ved sin i vor Literatur- og Theater-Historie navnkundige "Dramatiske Journal," første Gang fremtraadte (i den saakaldte Skrivefrihedsperiode) som anonym Theater-Censor og dramaturgisk Criticus, med en saa dierv, skærende og skaanselløs Bedømmelse, baade af Skuespillerne, af de opførte Stykker og at Theatrets Tilstand og Bestyrelse, at man forgieves i nogen sildigere Tid søger Lige i vore Literatur til en Theater-Kritik, der saaledes i enhver Henseende har taget Bladet fra Munden. Uden at vel endog Samtiden kunde oversee, hvormeget ungdommeligt og endnu umodent der yttrede sig i Rosenstands kritiske Bemærkninger, hvis egentlige Forfatter og Udgiver dog uden Tvivl snart er bleven almindelig bekiendt, (skjøndt den dramatiske Journal undertiden omtales som et Arbeide af flere ubekiendte Forfattere, og man virkelig, efter Rahbek, tillagde en Ven af Rosenstand, Soufleuren L. Knudsen, nogen Deel deri) var dog Virkningen af disse Theaterblade meget betydelig, og afgiørende for deres unge Forfatters Navn og Anseelse. Efterat han med den anden Aargang (1772-73) havde ophørt med sin Journals Udgivelse, fortsatte han vel sine Embedsstudier, og gik, som ovenfor er anført, ind paa den juridiske Bane; men opgav ikke sin Ungdomslyst: Skuespillet. Heraf var bl. a. ogsaa Følgen, at han nogle Aar sildigere, og efterat han allerede var ansat som Auditeur, og udkastede den Skildring af Theatrets Tilstand, saaledes som den var omtrent 1778, der indtil nu har henligget i Haandskrift. Aarsagen til at Skriftet i sin Nyhed ikke udkom, uagtet Forfatteren, som han selv udtrykker sig, skrev det "for at giøre sig bekiendt, og fortiene noget til sin Underholdning": maa søges i følgende Omstændigheder. Rosenstand var bleven kiendt af et fornemt Medlem af den daværende kongelig Theater-Commission (s. nedenfor S. 41), der igien havde anbefalet ham til den mægtige General Eichstedt, som bidrog til at forbedre hans Kaar; formodentlig enten ved Tillæg i hans Auditeur-Gage, eller ved den Ansættelse som Theater-Censor, "med 400 Rdlr. aarlig Løn," (s. Collins Bidrag, anf. St. S. 232; "Correcteur ved Theatret," hedder det i Worms Lexikon, III S. 255.) som Rosenstand opnaaede 1780. Upaatvivlelig var allerede Skriftet dengang som Manuskript blevet bekiendt paa høiere Steder, og særdeles hos General Eichstedt (og det formodentlig i den samme Afskrift, hvorefter det her er aftrykt). Rahbek beretter udtrykkelig, at dette Skrift foranledigede Rosenstands Ansættelse som "Skuespil-Censor, paa det at han ikke skulde udgive Bogen, der indeholdt mange Sandheder, som ikke lød vel i "Vedkommendes Øren;" og at Forfatteren "holdt sig skadesløs ved de hyppige hvasse Sarcasmer, som han baade i Theatret, og paa andre offentlige Steder udgød over Alt, hvad der i det Dramaturgiske og Sceniske forargede ham." (Rahbeks Erindringer. I. S. 270.) Disse Omstændigheder ville tildeels nærmere oplyses ved følgende ordret aftrykte Tilskrift, med Forfatterens egen, meget ulæselige Haand, der findes i bemeldte Exemplar, nedenfor den ligeledes egenhændige Titel, som heel og holden lyder saaledes: "Kritiske Efterretninger om den danske Skueplads, dens Tilstand og Forandring, baade i Henseende til Tilstanden selv og Smagen i Publicum, siden den dramatiske Journals Slutning, tilligemed særskilt Bedømmelse om Skuespillerne og Dandserne af begge Kiøn; som en Indledning til et nyt Skrift, hvilket under Navn af den theatralske Tilskuer udgives til næste Theater-Aar, af Forfatteren til ovenmeldte Journal. 1778."


Korrekturlæst 2007